BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 19.4.2016, dansk utgave)

Det europæiske cloudinitiativ skal gøre Europa til verdens førende inden for datadreven økonomi
I dag fremlagde Kommissionen sin plan for cloudbaserede tjenester og datainfrastruktur i verdensklasse, som skal sikre, at forskere, erhvervslivet og offentlige tjenester høster frugterne af big data-revolutionen.

Europa genererer den største mængde videnskabelige data i verden, men fragmenteret og utilstrækkelig infrastruktur betyder, at potentialet i denne mængde "big data" ikke udnyttes fuldt ud. Ved at supplere og forbinde den eksisterende forskningsinfrastruktur er det Kommissionens plan at skabe en ny åben europæiske forskningscloud, som skal give Europas 1,7 millioner forskere og 70 millioner forsknings- og teknologimedarbejder et virtuelt miljø, hvor de kan lagre, dele og genbruge data på tværs af fagområder og landegrænser. Den skal understøttes af den europæiske datainfrastruktur, som indfører det højhastighedsbredbåndsnet, de store lagerfaciliteter og den supercomputerkapacitet, der er nødvendig for effektivt at kunne tilgå og behandle store datasæt, der er lagret via en cloudtjeneste. Denne førsteklasses infrastruktur vil sikre, at Europa er med i det globale kapløb om højtydende databehandling i tråd med områdets økonomiske og vidensmæssige potentiale.

Der fokuseres indledningsvis på forskningsmiljøet i Europa og hos globale partnere, men brugergrundlaget vil med tiden blive udvidet til også at omfatte den offentlige sektor og erhvervslivet. Initiativet er en del af en række foranstaltninger, der skal styrke Europas position inden for digital innovation og samtidig forbedre konkurrenceevnen og samhørigheden, samt bidrage til at skabe et digitalt indre marked i Europa (pressemeddelelse).

Carlos Moedas, kommissær for forskning, videnskab og innovation, udtaler: "Vores mål er at skabe en åben europæisk forskningscloud, som skal gøre forskningen mere effektiv og produktiv, og som gør det muligt for millioner af forskere dele og analysere forskningsdata i et sikkert miljø på tværs af teknologier, fagområder og grænser. Vi har lyttet til forskermiljøets bøn om en infrastruktur til åben forskning, og med denne plan kan vi nu gå i gang med at realisere den. Fordelene ved frit tilgængelige data for Europas forskningsindsats, økonomi og samfund vil være enorme."

Günther H. Oettinger, Kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund, udtaler: "Det europæiske cloudinitiativ vil åbne for udnyttelsen af big data ved at stille databehandlingskapacitet i verdensklasse, højhastighedsforbindelser og førende data- og softwaretjenester til rådighed for forskere, erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores ambition med initiativet er at blive blandt verdens tre førende inden for højtydende databehandling inden 2020. Vi vil også undersøge potentialet for kvanteteknologier, som lover godt, når det kommer til at løse databehandlingsproblemer, der kræver mere, end hvad vore dages supercomputere kan yde."

Det europæiske cloudinitiativ vil gøre det lettere for forskere og innovatorer at tilgå og genbruge data, og det vil reducere omkostningerne til lagring af data og højtydende dataanalyse. Gøres forskningsdata frit tilgængelige, kan de bidrage til den europæiske konkurrenceevne ved at gavne nyetablerede virksomheder, SMV'er og datadreven innovation, bl.a. inden for lægevidenskaben og den offentlige sundhed. Det kan sågar sætte fart i nye industrier, ligesom vi så i forbindelse med projektet om kortlægning af det menneskelige genom.

Kommissionen vil gradvist indføre det europæiske cloudinitiativ ved hjælp af en række tiltag, herunder:

• Fra 2016: skabe en åben europæisk forskningscloud til europæiske forskere og deres globale samarbejdspartnere ved at integrere og konsolidere e-infrastrukturplatforme, forbinde eksisterende forskningsclouds og forskningsinfrastrukturer samt understøtte udviklingen af cloudbaserede tjenester.
• 2017: gøre det muligt at alle forskningsdata, der frembringes gennem fremtidige projekter finansieret via Horisont 2020-programmet for forskning og innovation på 77 mia. EUR, som standard bliver frit tilgængelige for at sikre, at forskere kan genbruge de enorme mængder data, de genererer.
• 2018: lancere et flagskibsinitiativ, som skal sætte skub den gryende udvikling af kvanteteknologi, der er udgangspunktet for næste generation af supercomputere.
• Inden 2020: udvikle og etablere en højtydende europæisk databehandlings-, datalagrings- og netinfrastruktur i stor skala, bl.a. ved at erhverve to prototyper af næste generation af supercomputere, hvoraf en af dem skal være blandt verdens tre ypperste, ved at etablere et europæisk center for big data og ved at opgradere backbonenettet for forskning og innovation (GEANT).

Ud over det europæiske forskersamfund vil den åbne europæiske forskningscloud og den europæiske datainfrastruktur være tilgængelig og til gavn for en række andre brugere:

• Virksomheder vil have en omkostningseffektiv og let adgang til data- og databehandlingsinfrastruktur på topniveau samt et righoldigt udbud af forskningsdata, der muliggør datadreven innovation. Dette vil i særdeleshed gavne SMV'er, der typisk mangler adgang til sådanne ressourcer.
• Erhvervslivet vil få gavn af, at der skabes et cloudøkosystem i stor skala, der understøtter udviklingen af nye europæiske teknologier som f.eks. lavenergichips til højtydende databehandling.
• Offentlige tjenester vil få gavn af pålidelig adgang til kraftfulde databehandlingsressourcer og skabelsen af en platform, hvor de kan gøre deres data og tjenester frit tilgængelige, og som kan føre til billigere, bedre og hurtigere forbundne offentlige tjenester. Forskere vil også kunne drage nytte af onlineadgang til det væld af data, der genereres af offentlige tjenester.

De offentlige og private investeringer, der er nødvendige for at gennemføre det europæiske cloudinitiativ, anslås til ca. 6,7 mia. EUR. Det er Kommissionens vurdering, at der overordnet vil blive allokeret 2 mia. EUR fra Horisont 2020-midlerne til det europæiske cloudinitiativ. Det forventes, at supplerende offentlige og private investeringer vil udgøre 4,7 mia. EUR over en femårig periode.