BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 25.5.2016, dansk utgave)

Kommissionen ajourfører EU's regler for det audiovisuelle område og præsenterer en målrettet tilgang til onlineplatforme

Kommissionen har i dag foreslået at ajourføre EU's regler for det audiovisuelle område for at skabe et mere fair miljø for alle aktører, fremme europæiske film, beskytte børn og håndtere hadefulde ytringer bedre. Forslaget er også udtryk for en ny tilgang til onlineplatforme, hvor der tages hensyn til forskellige sektorers særlige behov.

Som en del af sin strategi for det digitale indre marked præsenterede Kommissionen i dag et ajourført direktiv om audiovisuelle medietjenester (medietjenestedirektivet). Direktivet indeholder de fælles regler, der i næsten 30 år har fundet anvendelse for audiovisuelle medier og sikret kulturel diversitet og den frie udveksling af indhold i EU. Nu om dage vises der ikke kun videoindhold via tv-kanaler, men også i stigende grad via video-on-demand-tjenester (som Netflix og MUBI) og videodelingsplatforme (som f.eks. YouTube og Dailymotion). Det er derfor, Kommissionen ønsker at opnå en bedre balance i de regler, som i dag gælder for traditionelle TV-selskaber, udbydere af video-on-demand og videodelingsplatforme, især når det drejer sig om beskyttelse af børn. Det ajourførte direktiv om audiovisuelle medietjenester styrker også fremme af EU's kulturelle mangfoldighed, sikrer uafhængigheden for de myndigheder, der fører tilsyn på det audiovisuelle område, og giver tv-selskaberne mere fleksibilitet med hensyn til reklamer.

Forslaget afspejler Kommissionens nye tilgang til onlineplatforme – f.eks. onlinemarkedspladser, søgemaskiner, betalingssystemer, sociale medier og websteder til deling af video og andet indhold. Siden strategien for det digitale indre marked blev sat i værk i maj 2015, har Kommissionen gennemført en omfattende vurdering af den sociale og økonomiske rolle, som disse nye aktører spiller. I dag konkluderede Kommissionen, at én fælles tilgang for alle ikke egner sig, når det drejer sig om at lade forbrugerne udnytte de muligheder, som de meget forskellige typer onlineplatforme giver, ligesom en sådan tilgang ikke udløser regler, som matcher udfordringerne ved disse platforme. På det grundlag vil Kommissionen kigge nærmere på alle de områder, fra telekommunikation til ophavsret, hvor det er muligt at komme med specifikke og fremtidssikrede løsninger for alle markedsaktører.

Andrus Ansip, næstformand for Kommissionen og ansvarlig for det digitale indre marked, udtaler: "Jeg ønsker at se onlineplatformene og de audiovisuelle og kreative sektorer blive kraftcentre i den digitale økonomi, ikke at besvære dem med unødvendige regler. De har brug for den sikkerhed, der følger med moderne og fair retlige rammer. Det er det, vi leverer i dag. Det betyder, at vi ikke ændrer de regler, der virker, f.eks. dem, der drejer sig om onlinetjenesteyderes ansvar. Det betyder også, at der afskaffes regler, når det er nødvendigt i traditionelle sektorer som tv-transmission, og at visse forpligtelser for platforme og andre digitale aktører fastholdes for at forbedre beskyttelsen af brugerne og sikre lige vilkår."

Kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund, Günther H. Oettinger, udtaler: "Den måde, som vi ser TV og video på, har ændret sig, men vores værdier er de samme. Med de nye regler vil vi bevare mediepluralismen og de audiovisuelle tilsynsmyndigheders uafhængighed og sikre, at videodelingsplatforme ikke lægger hus til opfordringer til had. Vi ønsker også at sikre lige konkurrencevilkår, ansvarlig adfærd, tillid og fair behandling på onlineplatforme, og med dagens meddelelse fremlægger vi vores vision for dette."

En ramme for mediesektoren i det 21. århundrede

Kommissionen har foretaget en vurdering af direktivet om audiovisuelle medietjenester fra 2010 og har på det grundlag foreslået:

• Ansvarlige videodelingsplatforme: Platforme, som organiserer og tagger mange videoer, skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold (som f.eks. børnepornografi og vold) og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til had. Mere præcist omfatter foranstaltningerne brugerværktøjer til at anmelde og mærke skadeligt indhold samt systemer til alders- og forældrekontrol. For at sikre, at foranstaltningerne er fremtidssikrede og effektive, vil Kommissionen opfordre alle videodelingsplatforme til at arbejde med alliancen for bedre beskyttelse af mindreårige på internettet med henblik på at udarbejde en adfærdskodeks for branchen. I stedet for selvregulering vil de nationale audiovisuelle tilsynsmyndigheder få beføjelse til at håndhæve reglerne, hvilket afhængigt af den nationale lovgivning også kan medføre bøder.

• En styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle område: Direktivet vil sikre, at tilsynsmyndighederne reelt er uafhængige af regeringer og erhvervsliv og kan spille deres rolle bedst muligt, nemlig ved at sørge for, at de audiovisuelle medier handler i seernes interesse. I EU-lovgivningen vil det blive fastsat, hvilken rolle gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester, der består af 28 nationale tilsynsmyndigheder på det audiovisuelle område, skal spille. Gruppen vil evaluere samregulerende adfærdskodekser og rådgive Kommissionen.

• Mere europæisk kreativt indhold: I dag investerer europæiske tv-stationer ca. 20 % af deres omsætning i originalt indhold, mens det samme tal for leverandører af on-demand-tjenester er under 1 %. Kommissionen ønsker, at tv-stationerne fortsat skal afsætte mindst halvdelen af sendetiden til europæiske programmer og vil forpligte leverandører af on-demand-tjenester til at sikre, at mindst 20 % af indholdet i deres kataloger er europæisk. I forslaget slås det også fast, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand-tjenester i deres land om at bidrage finansielt til europæiske produktioner.

• Mere fleksibilitet for TV-stationerne: Seere, der generes af for mange tv-reklamer, kan skifte til reklamefrie onlinetilbud, som ikke fandtes for ti år siden. De ajourførte regler på det audiovisuelle område tager højde for denne og andre nye realiteter. Det ajourførte direktiv giver tv-selskaberne større fleksibilitet med hensyn til, hvornår der kan vises reklamer – det samlede loft på 20 % af sendetiden opretholdes mellem kl. 7 og kl. 23, men i stedet for den nuværende regel om 12 minutter pr. time træder en regel, der tillader tv-stationerne frit at vælge, hvornår reklamerne vises i løbet af dagen. TV-selskaber og leverandører af on-demand-tjenester vil også få større fleksibilitet i anvendelsen af produktplacering og sponsorater, samtidig med at brugerne informeres herom.

Disse forskellige foranstaltninger forventes at få en positiv økonomisk virkning for medietjenesteudbydere – primært TV-stationer – og øge deres kapacitet til at investere i audiovisuelt indhold. Det er vigtigt for EU's audiovisuelle branches konkurrenceevne.

Onlineplatforme: muligheder og udfordringer for Europa

Onlineplatforme spiller en afgørende rolle for innovation og vækst i det digitale indre marked. De har revolutioneret adgangen til information og har knyttet købere og sælgere sammen på en bedre og mere effektiv måde. Der er brug for, at EU skaber det rette miljø til at tiltrække, fastholde og fremavle nye innovatorer af onlineplatforme.

Kommissionen har skitseret en målrettet, principbaseret tilgang for at rette op på de problemer, som respondenterne har gjort opmærksom på under deres et år lange evaluering af platforme (se spørgsmål og svar). Kommissionen vil støtte erhvervslivets og interessenternes indsats for selv- og samregulering for at sikre, at denne tilgang forbliver fleksibel og tidssvarende. Indsatsområderne omfatter:

• Sammenlignelige regler for sammenlignelige digitale tjenester: Sammenlignelige digitale tjenester bør følge de samme eller til hinanden svarende regler, og, hvor det er muligt, bør Kommissionen begrænse anvendelsesområdet for og omfanget af den eksisterende forordning. Kommissionen vil anvende disse principper i igangværende evalueringer af EU's telelovgivning og af e-databeskyttelsesdirektivet, f.eks. når det vurderes, om reglerne for fortrolighed både bør finde anvendelse på udbydere af onlinekommunikationstjenester og på traditionelle teleselskaber.

• Forpligtelse for onlineplatforme til at handle ansvarligt: Den eksisterende ordning for mellemleds ansvar, der er fastsat i direktivet om e-handel, bør fastholdes. Specifikke problemer vil blive løst gennem målrettede instrumenter som f.eks. reglerne for det audiovisuelle område eller for ophavsret (pressemeddelelse)eller styrkelse af erhvervslivets frivillige indsats. F.eks. arbejder Kommissionen intensivt sammen med større onlineplatforme om en adfærdskodeks om bekæmpelse af hadefulde ytringer på nettet og vil præsentere resultaterne i de kommende uger.

• Tillid er en nødvendighed: Grænseoverskridende samarbejde om håndhævelse vil sikre, at platformene opfylder deres forpligtelser med hensyn til forbrugerrettigheder, f.eks. til klart at angive sponsorerede søgeresultater (pressemeddelelse). Kommissionen vil også opfordre erhvervslivet til at øge den frivillige indsats for at bekæmpe praksisser som falske eller vildledende onlineanmeldelser. Kommissionen vil tilskynde onlineplatforme til at anerkende forskellige former for sikker elektronisk identifikation (e-ID), der giver samme sikkerhed som deres egne e-ID-systemer.

• Åbne markeder for en datadrevet økonomi: Initiativet vedrørende frie datastrømme, som er planlagt til slutningen af 2016, vil gøre det lettere at skifte data og overføre data mellem forskellige onlineplatforme og cloudcomputingtjenester.

• Et fair og innovationsvenligt erhvervsklima: Kommissionen vil foretage en undersøgelse af emner, der dukkede op under den offentlige høring af virksomheder og leverandører, som interagerer direkte med platforme. Emnerne omfatter bl.a. kritik af urimelige vilkår og betingelser, navnlig med hensyn til adgangen til vigtige databaser, markedsadgang og generel mangel på gennemsigtighed. I foråret 2017 vil Kommissionen på dette grundlag afgøre, hvorvidt der er behov for yderligere handling fra EU's side på dette område.

I sin kommende europæiske dagsorden for deleøkonomien vil Kommissionen også give vejledning om gældende EU-lovgivning og udarbejde henstillinger til medlemsstaterne.

Baggrund

Disse nye initiativer under strategien for det digitale indre marked er i dag blevet fremlagt i en samlet pakke med henblik på at stimulere e-handelen i EU (pressemeddelelse).

Dagens forslag fulgte i kølvandet på en række initiativer til at digitalisere EU's erhvervsliv (pressemeddelelse), forslag om ophavsret (pressemeddelelse) og digitale kontrakter (pressemeddelelse) samt et udkast til afgørelse om samordning af frekvenser (pressemeddelelse). Strategien for det digitale indre marked indeholder 16 initiativer, som planlægges fremlagt inden udgangen af dette år.