Schengen-informasjonssystemet (SIS II): endringsbestemmelser om fingeravtrykk
Avtalegrunnlag
Kommisjonsbeslutning publisert i EU-tidende 6.8.2016
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsbeslutningen, dansk utgave)
(1) Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) blev sat i drift den 9. april 2013, da forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA trådte i kraft.
(2) SIS II gør det muligt for de kompetente myndigheder såsom politi og grænsevagter at indlæse og se indberetninger om bestemte kategorier af eftersøgte eller forsvundne personer og genstande. Hvad angår indberetninger om personer, kræves der som minimum oplysninger om navn, køn, en henvisning til den afgørelse, der gav anledning til indberetningen, og de foranstaltninger, der skal træffes. Derudover skal der tilføjes fotografier og fingeraftryk, når der findes sådanne.
(3) SIS II gør det muligt at lagre og behandle fingeraftryk med henblik på at bekræfte identiteten på personer, der er lokaliseret som følge af en alfanumerisk søgning. Desuden bør medtagelsen af et automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) i SIS II gøre det muligt at identificere personer på grundlag af deres fingeraftryk.
(4) For at SIS II's potentiale fuldt ud kan udnyttes, kræves der fingeraftryksdata, der er af god kvalitet, præcise og fuldstændige. Den stigende indlæsning og behandling af fingeraftryksdata i SIS II og den kommende medtagelse af et AFIS i SIS II gør det nødvendigt at fastsætte minimumsstandarder for kvaliteten af de fingeraftryksdata, der anvendes til biometrisk identifikation og verifikation.
(5) Der bør senere udformes yderligere specifikationer, når de detaljerede tekniske specifikationer for det fremtidige automatiske fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) er fastsat.
(6) Indlæsningsformatet for fingeraftryksdata i SIS II, som bør baseres på NIST-standarden (National Institute of Standards and Technology), er ikke omfattet af denne afgørelse. Det bør fastsættes i grænsefladekontroldokumentet.
(7) Forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, som også finder anvendelse på behandlingen af fingeraftryk i SIS II, indeholder bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og datasikkerhed. Navnlig skal al behandling af fingeraftryk begrænses til det, der er tilladt i henhold til artikel 22, litra c), i forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA. Behandlingen af fingeraftryk i SIS II skal desuden ske i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser om databeskyttelse, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF, som vil blive erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA, som vil blive erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680.
(8) Da forordning (EF) nr. 1987/2006 bygger på Schengenreglerne, gav Danmark i medfør af artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 15. juni 2007 meddelelse om gennemførelsen af disse regler i national ret. Danmark deltager i afgørelse 2007/533/RIA. Danmark er derfor forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.
(9) Det Forenede Kongerige deltager ikke i forordning (EF) nr. 1987/2006 og kan derfor ikke søge på og foretage indberetninger om nægtelse af indrejse eller ophold for tredjelandsstatsborgere. Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i det omfang, den ikke vedrører indberetninger baseret på artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1987/2006, jf. artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF.
(10) Irland deltager ikke i forordning (EF) nr. 1987/2006 og kan derfor ikke søge på og foretage indberetninger om nægtelse af indrejse eller ophold for tredjelandsstatsborgere. Irland deltager i denne afgørelse i det omfang, den ikke vedrører indberetninger baseret på artikel 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1987/2006, jf. artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF.
(11) Denne afgørelse udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.
(12) For så vidt angår Island og Norge udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(13) For så vidt angår Schweiz udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA.
(14) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne afgørelse en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i afgørelse 1999/437/EF, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU og artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU.
(15) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse afgav udtalelse den 27. juni 2016.
(16) Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 51 i forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 67 i afgørelse 2007/533/RIA —