Styrket informasjonsutveksling ved passering av Schengens yttergrenser

Styrket informasjonsutveksling ved passering av Schengens yttergrenser

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Det europeiske råd og Rådet. Styrking av sikkerheten i en verden med mobilitet - forbedret informasjonsutveksling i forbindelse med terrorbekjempelse og sterkere ytre grenser
Communication from the Commission to the European Parliament, the European Council and the Council. Enhancing security in a world of mobility: improved information exchange in the fight against terrorism and stronger external borders

Svensk departementsnotat offentliggjort 19.10.2016

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 14.9.2016, dansk utgave)

Unionens tilstand 2016: Kommissionen tilstræber stærkere ydre grænser

"Tolerance kan ikke eksistere på bekostning af vores sikkerhed. Vi har behov for at vide, hvem der krydser vores grænser. Vi vil derfor forsvare vores grænser med den nye europæiske grænse- og kystvagt. Vi vil også forsvare vores grænser med en streng kontrol af alle, som krydser grænserne." – Formand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 2016

I anledning af kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i 2016 har Kommissionen i dag redegjort for, hvordan Den Europæiske Union kan øge sikkerheden i Europa ved at forbedre udvekslingen af oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og styrkelse af de ydre grænser. De foreslåede foranstaltninger omfatter fremskyndelse af den operationelle gennemførelse af den europæiske grænse- og kystvagt, hurtig vedtagelse og gennemførelse af et EU-ind- og udrejsesystem og snarlig fremsættelse af forslag om at oprette et europæisk system for rejseoplysninger og rejsetilladelser. Som led i Kommissionens bestræbelser på at bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion foreslås det i meddelelsen også at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at forbedre rejsedokumenters sikkerhed og forhindre dokumentfalsk og med henblik på at styrke Europols europæiske center for terrorbekæmpelse.

Førstenæstformand Frans Timmermans udtaler: "Sikkerhed er noget af det, Europas borgere bekymrer sig mest om. I dag fremsætter Kommissionen forslag til praktiske foranstaltninger, som skal forbedre udvekslingen af oplysninger – det er afgørende i kampen mod terror – og som skal sikre EU's ydre grænser og styrke kontrollen med, hvem der rejser ind og ud af EU. Disse foranstaltninger kræver tættere koordinering og samarbejde inden for EU og mellem medlemsstaterne. Vi kan ikke komme uden om, at i en verden med mobilitet er reelt tættere samarbejde det eneste, der giver os større sikkerhed."

Kommissær med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, udtaler: "Ved at styrke vores ydre grænser er vi bedre rustede til at tackle alvorlige migrationsudfordringer. Ved at øge udvekslingen af oplysninger kan vi bekæmpe terrorismen mere effektivt. Et sikkert Europa kræver både stærke grænser og intelligent efterretningsarbejde. Foranstaltninger som den europæiske grænse- og kystvagt, ind- og udrejsesystemet og det europæiske system for rejseoplysninger og rejsetilladelser vil bidrage til at sikre Europas grænser, samtidig med at styrkelsen af Europols rolle i forbindelse med en effektiv udveksling af oplysninger og bekæmpelse af dokumentfalsk er et konkret skridt i retning af en effektiv sikkerhedsunion."

I den meddelelse, der er vedtaget i dag, fastlægges en række praktiske og operationelle foranstaltninger, der skal fremskynde gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration og den europæiske dagsorden om sikkerhed og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion:

• Den europæiske grænse- og kystvagt: Det nye agentur, som bygger på Frontex, får som noget nyt mulighed for at trække på en reserve af mandskab og udstyr. Derfor vil det sikre en stærkere fælles forvaltning af EU's ydre grænser. Det vil støtte medlemsstaterne ved at afdække svagheder og om nødvendigt gribe ind, før de udvikler sig til alvorlige problemer. Kommissionen, Frontex og medlemsstaterne har allerede truffet forberedelser, og de vil blive fremskyndet yderligere for at sikre, at det nye agentur kan påbegynde sit arbejde hurtigst muligt. Kommissionen skal træffe yderligere foranstaltninger, bl.a. arbejde på aftaler med tredjelande og vedtage de budgetmæssige forslag, der er nødvendige, for at agenturet hurtigt kan ansætte yderligere personale. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de nationale bidrag til reserven af grænsevagter og udstyr kan anvendes umiddelbart, og at den nuværende mangel på eksperter efter Frontex' indkaldelser af eksperter til operationer i Grækenland, Italien og Bulgarien afhjælpes.

• EU-ind- og udrejsesystem: Forslaget om et EU-ind- og udrejsesystem blev fremsat af Kommissionen den 6. april 2016 samtidig med et forslag, der supplerer det, om ændring af Schengengrænsekodeksen. Systemet vil forbedre forvaltningen af de ydre grænser og nedbringe den irregulære migration til EU (ved at skride ind over for visumoverskridelser) og samtidig bidrage til bekæmpelse af terror og alvorlig kriminalitet og sikre en høj grad af indre sikkerhed i EU. Systemet vil indsamle data, herunder identitetsoplysninger, rejsedokumenter og biometri og registrere ind- og udrejsedata ved grænseovergangssteder. Det vil finde anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, som får indrejse med henblik på et kortvarigt ophold i Schengenområdet (højst 90 dage i et tidsrum på 180 dage). I øjeblikket forhandler Parlamentet og Rådet om de to forslag, og Kommissionen opfordrer til endelig vedtagelse af dem inden udgangen af 2016, så systemet kan tages i brug primo 2020 efter tre års udviklingsarbejde.

• Idéen om et europæisk system for rejseoplysninger og rejsetilladelser med samme målsætninger som det kendte amerikanske ESTA-system blev lanceret af Kommissionen i april. Oprettelsen af et sådant system tilføjer et ekstra lag af kontrol med rejsende, der er fritaget for visumkravet. Det europæiske system for rejseoplysninger og rejsetilladelser skal afgøre, om den enkelte tredjelandsstatsborger, der er fritaget for visumkravet, kan rejse ind i Schengenområdet, og om den pågældendes rejse udgør en sikkerheds- eller migrationsrisiko. Oplysninger om den rejsende vil blive indsamlet forud for rejsen. Kommissionen har iværksat en gennemførlighedsundersøgelse af det europæiske system for rejseoplysninger og rejsetilladelser, og resultaterne forventes at foreligge i oktober 2016. På grundlag af undersøgelsens resultater og høringer agter Kommissionen at fremlægge et lovgivningsforslag senest i november 2016 om oprettelse af systemet.

• Styrkelse af Europol: Europa har som EU's vigtigste redskab til at øge samarbejdet mellem nationale sikkerhedsmyndigheder gjort store fremskridt, idet Europol for nylig har oprettet det europæiske center for terrorbekæmpelse samt det europæiske center for migrantsmugling og Det Europæiske Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet. Kommissionen vil arbejde sammen med Europol om en yderligere styrkelse af agenturets antiterrorkapacitet, men også af dets indsats mod smugling af migranter og IT-kriminalitet, f.eks. ved at afsætte de ekstra ressourcer, der er nødvendige, for at det kan opfylde behovene og forventningerne til det. Det er også vigtigt at forbedre Europols adgang til centrale databaser. I tråd med dette opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at skabe en form for center for udveksling af oplysninger med henblik på at oprette en platform, hvor myndigheder, der modtager oplysninger vedrørende terror eller andre alvorlige grænseoverskridende sikkerhedstrusler, kan dele dem med de retshåndhævende myndigheder.

• Sikre rejsedokumenter er af afgørende betydning for at kunne fastslå en persons identitet. En bedre forvaltning af fri bevægelighed, migration og mobilitet forudsætter robuste systemer, der forhindrer misbrug og trusler mod den indre sikkerhed, som skyldes, at visse dokumenter er lette at forfalske. Kommissionen anvender nye metoder til at optimere elektroniske dokumenters sikkerhed og forvaltningen af identitetspapirer. Senest i december 2016 vil Kommissionen vedtage en handlingsplan om dokumentsikkerhed, der skal gøre opholdskort, identitetspapirer og nødpas sikrere.

Baggrund

Den 28. april 2015 vedtog Kommissionen den europæiske dagsorden om sikkerhed. Den indeholder de vigtigste tiltag, der skal gennemføres for at sikre en effektiv EU-indsats mod terrorisme og trusler mod sikkerheden i Den Europæiske Union i perioden 2015-2020. Dagsordenen om sikkerhed indfrier et løfte, som Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fremsatte i sine politiske retningslinjer, og den indgår i den fornyede strategi for den indre sikkerhed, som Rådet vedtog den 16. juni 2015.

Siden vedtagelsen af dagsordenen om sikkerhed er der gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af den. Der er sket en styrkelse på en række vigtige fokusområder med vedtagelsen i december 2015 af handlingsplanen om skydevåben og sprængstoffer i februar 2016 af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af terrorfinansiering, meddelelsen af 6. april 2016 om bedre og mere intelligente IT-systemer til grænsekontrol og sikkerhed og meddelelsen af 20. april 2016 om gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed for at bekæmpe terrorisme og bane vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion.

Oprettelsen af en europæisk grænse- og kystvagt, som formand Jean-Claude Juncker bebudede i sin tale om Unionens tilstand af 9. september 2015, indgår i foranstaltningerne i den europæiske dagsorden for migration. Den skal styrke forvaltningen og sikkerheden ved EU's ydre grænser.