Årsrapport om EUs politikk og tiltak innen humanitær hjelp og sivil beredskap i 2013

Tittel

Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. Årsrapport om EUs politikk og gjennomføring på områdene humanitære hjelp og sivil beredskap

Report from the Commission to the European Parliament and the Council. Annual Report on the European Union's Humanitarian Aid and Civil Protection Policies and their Implementation in 2013

Siste nytt

Rapport offentliggjort av Kommisjonen 28.08.2014

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)

Indledning

I denne årlige rapport beskrives Europa-Kommissionens vigtigste politiske resultater og aktiviteter vedrørende humanitær bistand og civilbeskyttelse, som primært blev gennemført af Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) i 2013. I rapporten redegøres der ikke i detaljer for alt arbejde, der er udført; den beskriver kun de vigtigste aktiviteter og de vigtigste udviklingstendenser.

ECHO's mandat omfatter både humanitær bistand og civilbeskyttelse. Det er de to vigtigste mekanismer, som Den Europæiske Union (EU) kan benytte til at sikre hurtig og effektiv levering af nødhjælp til mennesker, der er ramt af de umiddelbare følger af en katastrofe.

EU's humanitære bistand ydes i form af nødhjælp til de mennesker i tredjelande, der har mest behov for det. Den er en livline til mennesker, som rammes af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og forbereder samfund, der regelmæssigt udsættes for kriser, til at håndtere følgerne af fremtidige nødsituationer. Som supplement til den humanitære bistand yder EU i sine civilbeskyttelsesoperationer øjeblikkelig støtte i form af eksperthold og redningsudstyr samt overvågning af forestående katastrofer, både i og uden for EU.

Når katastrofen rammer, er der behov for øjeblikkelig hjælp. Her kan forskellen på liv og død afhænge af, at det internationale samfund griber hurtigt ind. Over halvdelen af de midler, der afsættes på globalt plan til at hjælpe mennesker ramt af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, ydes af EU og EU's medlemsstater. Med sin humanitære bistand yder EU øjeblikkelig hjælp i katastrofesituationer, forbereder de ramte samfund til de udfordringer, katastrofen skaber, og styrker samtidig i høj grad respekten for humanitær folkeret.

HOVEDPUNKTER

EU ydede ved hjælp af sine instrumenter til humanitær bistand og civilbeskyttelse betydelig behovsbaseret bistand i 2013 med i alt 1 353 mio. EUR i forpligtelser.

Nogle centrale fakta og tal:

• Omkring 124 mio. mennesker ramt af naturkatastrofer, menneskeskabte eller langvarige kriser modtog hjælp.

• Der blev ydet humanitær bistand i over 90 lande uden for EU.

• EU var sammen med medlemsstaterne de primære aktører i alle de største kriser på globalt plan, navnlig i indsatsen i krisen i Syrien, og var den største donor af bistand på internationalt plan.

• Der blev skabt et EU-samarbejde uden fortilfælde under den enorme krise efter tyfonen Haiyan på Filippinerne. EU og medlemsstaterne donerede 180 mio. EUR plus naturalier.

• Lovgivningsinitiativet "EU Aid Volunteers" blev bekræftet. Under dette initiativ vil 18 000 frivillige kunne deltage i humanitære hjælpeaktioner mellem 2014 og 2020.

• EU-civilbeskyttelsesordningen blev taget i brug 36 gange (anmodninger om bistand, tidlige varslinger og/eller overvågning).

En milepæl blev nået i maj 2013 med indvielsen af det europæiske beredskabscenter (ERCC), som i høj grad vil gøre det lettere at styre aktionerne og især at koordinere indsatsen og reagere på katastrofer. Beredskabscentret er tilgængeligt døgnet rundt (fra og med 1. oktober 2013). ERCC's største opgave er at levere operationel støtte og formidle integreret situationskendskab og analyse for at koordinere indsatsen gennem instrumenter til både humanitær bistand og civilbeskyttelse.

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
28.08.2014