Bliver denne opdaterede digitale dagsorden gennemført fuldt ud, vil det øge det europæiske BNP med 5 % eller 1500 EUR pr. person over de næste otte år. Det skal ske ved at øge investeringerne i ikt, forbedre e-færdighederne i arbejdsstyrken, muliggøre innovation i den offentlige sektor og reformere rammebetingelserne for internetøkonomien. Uden en fælleseuropæisk indsats på området er der op til én mio. digitale job, som risikerer at være ubesatte i 2015. Derimod vil der kunne skabes 1,2 mio. job ved udbygning af infrastrukturen. Dette tal vil kunne stige til 3,8 mio. nye job i hele økonomien på langt sigt.

De nye prioriteringer:

1. Etablering af en ny og stabil lovgivningsmæssig ramme for bredbånd

Der er behov for flere private investeringer i faste og mobile bredbåndsnet med høj hastighed. Derfor er færdiggørelsen af en ny og stabil lovgivningsmæssig ramme for bredbånd Kommissionens digitale topprioritet i 2013. En pakke med ti foranstaltninger, der skal iværksættes i 2013, indeholder bl.a. anbefalinger om styrket ikke-diskriminerende netadgang, nye omkostningsberegningsmetoder for engrosadgangen til bredbånd, netneutralitet, forsyningspligt og mekanismer, der kan bidrage til mindske anlægsomkostningerne ved etableringen af bredbånd. Anbefalingerne bygger på nye retningslinjer for statsstøtte til bredbånd og muligheden for lån fra den foreslåede Connecting Europe-facilitet.

2. Ny offentlig digital infrastruktur via Connecting Europe-faciliteten

Med Rådets støtte vil Kommissionen fremskynde etableringen af de digitale tjenester (herunder især deres grænseoverskridende interoperabilitet) inden for e-id'er og e?signaturer, virksomhedsmobilitet, elektroniske patientjournaler og kulturelle platforme som f.eks. Europeana. Offentlige e-indkøb vil kunne give besparelser på op til 100 mia. EUR om året, og e-forvaltning vil kunne reducere de administrative omkostninger med 15-20 %.

3. Lancering af stort samarbejde om digitale færdigheder og job

Der er behov for, at der i samarbejde træffes praktiske foranstaltninger for at undgå, at en million ikt-job står ubesatte i 2015 på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er en udvikling, som kan undgås, og som vil være uacceptabel i en tid med stor generel arbejdsløshed. Kommissionen vil koordinere offentlige og private tiltag med henblik på at: øge antallet it-uddannelsespladser, skabe flere direkte forbindelser mellem uddannelser og virksomheder, aftale standardiserede jobprofiler og fremme indførelsen af kvalifikationscertificering for at øge jobmobiliteten. Kommissionen vil også udarbejde en handlingsplan for at understøtte web-iværksættere og gøre Europa mere "opstartsvenligt".

4. Fremsættelse af forslag om en EU-strategi og et EU-direktiv om internetsikkerhed

Sikkerhed og frihed på nettet går hånd i hånd. EU bør kunne tilbyde verdens mest sikre miljø på nettet, hvor brugernes frihed og privatlivets fred respekteres. Kommissionen vil fremlægge en strategi og et direktivforslag for at fastlægge et fælles minimum for beredskab på nationalt niveau og krav om rapportering af hændelser. Deri indgår også en platform til forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende cyberangreb. Dette vil virke stimulerende for skabelsen af et større europæisk marked for produkter med indbygget sikkerheds- og privatlivsbeskyttelse.

5. Opdatering af EU's ophavsretlige rammer

Modernisering af ophavsretten er afgørende for at opnå et indre marked for digitale tjenester. Kommissionen vil derfor søge en løsning på ophavsretligt relaterede problemer ved i 2013 at føre en struktureret dialog med interessenterne på de områder, hvor der er brug for hurtige fremskridt. Sideløbende hermed vil Kommissionen færdiggøre sin igangværende indsats for at revidere og modernisere EU's lovgivningsmæssige rammer for ophavsret med henblik på i 2014 at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal fremsættes reformforslag(se MEMO/12/950).

6. Hurtigere udvikling inden for cloud computing ved hjælp af den offentlige sektors købekraft

Kommissionen vil lancere pilotprojekter inden for det europæiske cloud-partnerskab (IP/12/1225), som ved hjælp af den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at skabe verdens største cloud-baserede ikt-marked og samtidig gøre op med nationale markeders lukkethed og forbrugernes skepsis.

7. Lancering af en ny strategi for elektronikindustrien

Kommissionen vil foreslå en industristrategi for mikro- og nanoelektronik for at gøre Europa mere attraktivt for investeringer inden for udvikling og produktion og for at øge dets globale markedsandel.

Baggrund
Den digitale dagsorden for Europa blev vedtaget i 2010 som en central del af Europa 2020-strategien. Den har til formål at stimulere den digitale økonomi og løse samfundsmæssige udfordringer ved hjælp af ikt. Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet har siden opfordret til at styrke Europas digitale førerrolle og færdiggøre det indre marked for digitale tjenester senest i 2015 (Det Europæiske Råds konklusioner af 28./29. juni 2012, konklusioner af 1./2. marts 2012).

Mange af den digitale dagsordens mål er nået, og andre er godt på vej til at blive det. Den almindelige brug af internettet stiger stødt, især blandt dårligt stillede grupper. Antallet af borgere, som aldrig har brugt internettet, er faldende. På samme måde fortsætter onlinesalg med at stige, selvom den grænseoverskridende e-handel vokser for langsomt. Der er tegn på, at højhastighedsbredbånd for alvor er ved at vinde indpas, hvilket også gælder ultrahurtige forbindelser på over 100 Mbps. Der er dog fortsat betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, som det vil kræve en aktiv europæisk politik at mindske og eliminere.

Yderligere oplysninger

http://ec.europa.eu/digital-agenda/news-redirect/9309

Ofte stillede spørgsmål (MEMO/12/1000)

Den digitale dagsordens websted