På trods af det økonomiske opsving og den lave arbejdsløshed er der fortsat uligheder, også mellem generationer. For første gang siden Anden Verdenskrig er der en reel risiko for, at nutidens unge ender med at blive fattigere end deres forældre. 29 % af de 16-29-årige er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, og 11,6 % af de 15-24-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), mens 15,9 % af de unge mennesker i denne aldersgruppe er arbejdsløse, hvilket er dobbelt så mange som i den generelle befolkning. Socioøkonomisk og demokratisk udstødelse går hånd i hånd. Unge, der kæmper med problemer, er generelt set mindre aktive borgere og har mindre tillid til institutioner. De får også mindre gavn af mobilitetserfaringer, herunder Erasmus+.

Europa har ikke råd til, at unge spilder deres talenter, bliver socialt udstødt eller marginaliseret. Unge mennesker skal ikke kun være i stand til at forme deres eget liv, men bør også bidrage til en positiv forandring i samfundet. Det nye europæiske solidaritetskorps er et bevis på mange unge europæeres bestræbelser på at vise solidaritet over for betrængte personer og steder, hvilket er en central værdi i det europæiske samarbejde.

EU-lederne anerkendte i 2016 behovet for tiltag til at støtte unge. I Bratislava-køreplanen forpligtede de sig til at skabe bedre muligheder for unge, og der er efterfølgende blevet fulgt op på disse ambitioner, eksempelvis i forbindelse med arbejdet med at skabe et europæisk uddannelsesområde.

For at unge mennesker kan få det fulde udbytte af EU's tiltag, er disse nødt til at afspejle deres forventninger, kreativitet og evner. Til gengæld beriger unge mennesker EU's ambitioner: denne generation er den mest veluddannede nogensinde og en af de mest kreative, hvad angår brugen af informations- og kommunikationsteknologi og sociale medier.

EU har siden 2002 forvaltet et dedikeret samarbejde om en europæisk ungdomspolitik baseret på principperne om aktivt medborgerskab og lige adgang til muligheder i samspil med andre politikker, der er målrettet mod unge mennesker såsom uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdet opfordrede til politiske og lovgivningsmæssige ændringer i medlemsstaterne og bidrog til kapacitetsopbygning af ungdomsorganisationer. Men der er stadig store udfordringer, der skal tages hånd om såsom at involvere flere unge mennesker fra forskellige baggrunde, herunder unge med færre muligheder, og mere udbredelse på græsrodsniveau.

Ved at involvere og mobilisere unge kvinder og mænd kan en ungdomspolitik bidrage til en vellykket imødegåelse af visionen om et kontinent, hvor unge mennesker kan gribe muligheder og relatere til europæiske værdier, som fastsat i meddelelsen fra Kommissionen om "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur".

Et fornyet EU-samarbejde på ungdomsområdet kan bidrage til at overvinde det nuværende deltagelsesparadoks. Unge mennesker viser interesse i politik og er socialt aktive: 53 % er involveret i organiserede aktiviteter, næsten en tredjedel er aktive frivillige, og andre støtter en god sag gennem omtale i medierne eller bevidste forbrugervalg. De har dog en tendens til at fravælge de traditionelle former for medborgerskab. Unge, der er i risiko for at blive socialt udstødt, er underrepræsenterede over hele linjen. Beslutningstagerne er nødt til at virkeliggøre et aktivt medborgerskab for alle unge mennesker: at være transparente omkring tiltag, som kan gavne dem, at nå ud til dem og kommunikere på en tilgængelig måde via deres foretrukne kanaler (såsom sociale medier) og fremme deres inddragelse i beslutninger.

Kommissionen forpligtede sig i sin meddelelse fra december 2016 til at styrke unges aktive medborgerskab i perioden efter 2018 . Til gengæld opfordrede Rådet til at "opretholde og forbedre et effektivt europæisk samarbejde på ungdomsområdet efter 2018".

Derfor foreslår Kommissionen en ny EU-strategi for unge for at markere den fælles forpligtelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne til denne politik under fuld hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. For at tilpasse ungdomspolitikken endnu mere effektivt til EU-finansiering, der støtter dens mål, skal strategien fortsætte indtil udløbet af den næste flerårige finansielle ramme. Dens prioriteringer trækker på solide datakilder, en ekstern evaluering, holdninger, som europæiske institutioner har givet udtryk for, og høringer foretaget i 2017 som en del af "Lytteåret" 13 og "En ny fortælling om Europa" 14 . Disse understreger entydigt, at EU-samarbejdet på ungdomsområdet har medført håndgribelige fordele og henviser til dets potentiale. Den nye strategi bygger videre på resultaterne fra den foregående ved at forbedre dens tilgængelighed, synlighed og indvirkning for at sikre, at flere unge mennesker deltager.

Oversigt over primære tiltag

- Forbedre tværsektorielt samarbejde på tværs af politiske områder, herunder ved hjælp af en EU-ungdomskoordinator, for at give unge mulighed for at komme til orde i forbindelse med udformningen af EU-politikker

- Spore EU's udgifter til ungdomsområdet

- Indlede en ny og mere omfattende ungdomsdialog i EU med fokus på unge med begrænsede muligheder

- Fjerne hindringer for og lette deltagelsen i frivilligt arbejde og solidarisk mobilitet

- Gennemføre en dagsorden for ungdomsarbejde for at øge anerkendelsen af ikke-formel læring

- Styrke forbindelsen mellem EU's ungdomspolitik og relaterede EU-programmer (Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps).