EUs klimamål for 2030

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Styrking av Europas klimaambisjoner for 2030. Investering i en klimanøytral fremtid til gavn for folket

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Stepping up Europe’s 2030 climate ambition Investing in a climate-neutral future for the benefit of our people

Siste nytt

Svensk departementsnotat offentliggjort 22.10.2020

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 17.9.2020)

Unionens tilstand: Kommissionen øger ambitionsniveauet for klimaindsatsen og foreslår en reduktion af emissionerne på 55% frem til 2030

Europa-Kommissionen forelagde i dag sin plan for en reduktion af EU's drivhusgasemissioner på mindst 55 % frem til 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne. Dette ambitionsniveau for det næste årti vil skabe et afbalanceret forløb i EU, der fører til klimaneutralitet senest i 2050. Det nye mål er baseret på en omfattende konsekvensanalyse af de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger. Analysen viser, at denne handleplan er realistisk og gennemførlig. Det øgede ambitionsniveau understreger også EU's fortsatte globale førerstilling forud for den næste FN-klimakonference (COP26).

Kommissionen har i dag:

  • forelagt et ændringsforslag til den foreslåede europæiske klimalov, som sigter mod at medtage emissionsreduktionsmålet på mindst 55 % som et skridt hen imod målet om klimaneutralitet i 2050
  • opfordret Parlamentet og Rådet til at bekræfte dette mål på 55 % som EU's nye nationalt bestemte bidrag (NDC) i henhold til Parisaftalen og til at meddele dette mål til UNFCCC inden årets udgang
  • beskrevet lovgivningsforslag til forelæggelse senest i juni 2021 med henblik på at gennemføre det nye mål, herunder: revision og udvidelse af EU's emissionshandelssystem, tilpasning af forordningen om indsatsfordeling og rammen for emissioner fra arealanvendelse, styrkelse af politikkerne for energiudnyttelse og produktion af vedvarende energi og stramning af CO2-standarderne for vejkøretøjer.

Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, udtaler: "Vi gør alt, hvad vi kan, for at leve op til vores løfte til EU-borgerne, nemlig at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent i verden frem til 2050. I dag er der tale om en vigtig milepæl på vejen derhen. Med det nye mål om at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 55 % frem til 2030 vil vi være førende inden for at skabe en renere planet og et grønt opsving. Europa vil komme stærkere ud af coronaviruspandemien ved at investere i en ressourceeffektiv cirkulær økonomi, fremme innovation inden for ren teknologi og skabe grønne job."

Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, tilføjer: "På dette afgørende tidspunkt for vores sundhed, vores økonomi og den globale klimaindsats er det vigtigt, at Europa fører an i det grønne opsving. Vi skylder vores børn og børnebørn at handle nu. I dag viser Europa resten af verden, hvordan vi vil forbedre vores borgeres trivsel og velfærd i det kommende årti, mens vi arbejder hen imod vores mål om klimaneutralitet i 2050." 

Kadri Simson, kommissær med ansvar for energi, tilføjer: "Ud fra de aktuelle politikker og medlemsstaternes planer er vi på vej til at overgå vores nuværende 40 %-mål for 2030. Det viser, at det ikke kun er nødvendigt at være mere ambitiøs, men også realistisk. Energisystemet vil være et centralt element i denne indsats. Vi bygger videre på succesen fra den europæiske sektor for vedvarende energi og ser på alle værktøjer, vi har til rådighed, for at øge vores energieffektivitet og skabe et solidt grundlag for et grønnere Europa."

Foruden 2030-klimaplanen og dens konsekvensanalyse har Kommissionen i dag også vedtaget en vurdering af medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030. Kommissionens vurdering viser, at EU er på rette vej til at overgå sit nuværende emissionsreduktionsmål for 2030 på mindst 40 %, navnlig takket være de igangværende fremskridt med at udbrede vedvarende energi i hele Europa. Hvis det nye mål på 55 % skal nås, skal EU øge energieffektiviteten og andelen af vedvarende energi yderligere. Dette vil nu blive drøftet og analyseret yderligere, før Kommissionen fremlægger lovgivningsforslag i juni 2021.

Det nye klimamål for 2030 vil bidrage til at fokusere Europas økonomiske genopretning efter coronaviruspandemien. Det vil stimulere investeringer i en ressourceeffektiv økonomi, fremme innovation inden for ren teknologi, styrke konkurrenceevnen og skabe grønne job. Medlemsstaterne kan trække på NextGenerationEU-genopretningsfonden på 750 mia. euro og EU's næste langsigtede budget for at foretage disse investeringer i den grønne omstilling. For at understøtte de nødvendige investeringer har Kommissionen i dag også vedtaget reglerne for en ny EU-finansieringsmekanisme for vedvarende energi, der gør det lettere for medlemsstaterne at samarbejde om at finansiere og udbrede projekter inden for vedvarende energi.

Baggrund

En øgning af 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner blev fremhævet første gang i Ursula von der Leyens politiske retningslinjer i 2019 på linje med parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2°C og fortsætte bestræbelserne for at holde den på 1,5°C.

I den konsekvensanalyse, der blev offentliggjort i dag, og efter en bred høringsproces i det forløbne år har Kommissionen foretaget en grundig undersøgelse af virkningerne for vores økonomi, samfund og miljø af en reduktion af emissionerne med 50 % til 55 % frem til 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne. I konsekvensanalysen gennemgås blandingen af tilgængelige politiske instrumenter nøje, og hvordan hver økonomisk sektor kan bidrage til målene. Konklusionen er, at en velafvejet, realistisk og gennemtænkt rute til klimaneutralitet i 2050 forudsætter et emissionsreduktionsmål på mindst 55 % frem til 2030.

Hvis en 55 % reduktion af drivhusgasemissionerne skal nås, kræver det en indsats inden for alle økonomiske sektorer. En klimaneutral omstilling kan kun nås, hvis alle bidrager. CO2-emissioner fra afbrænding af fossile brændstoffer er den største kilde til drivhusgasemissioner i EU. Sammen med flygtige ikke-CO2-emissioner i energisystemet udgør de lidt over 75 % af EU's drivhusgasemissioner. Det understreger energisystemets centrale rolle i omstillingen til en klimaneutral økonomi. Bygninger og transport er sammen med industrien de vigtigste energiforbrugere og emissionskilder. Dekarbonisering af både energiforsyningen og -efterspørgslen er nøglen til at nå klimaneutralitet.

Vurderingen af medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner viser, at de optrapper deres energi- og klimaomstilling. Den viser, at andelen af vedvarende energi i EU kan nå op på 33,7 % frem til 2030, hvilket går ud over det nuværende mål på mindst 32 %. Hvad angår energieffektivitet er der stadig et efterslæb: 2,8 % for det primære energiforbrug og 3,1 % for det endelige energiforbrug sammenlignet med målet på mindst 32,5 %. For at afhjælpe dette vil Kommissionens indsats navnlig være koncentreret om det kommende renoveringsbølgeinitiativ og gennemgangen og en eventuel revision af direktivet om energieffektivitet samt retningslinjerne for princippet om energieffektivitet først. Vurderingen af de nationale energi- og klimaplaner på EU-niveau, som blev offentliggjort i dag, suppleres i oktober med en vurdering af hver medlemsstat som led i rapporten om status over energiunionen.

Den forordning om klimaloven, som Kommissionen foreslog i marts 2020, sigter mod at indarbejde 2050-målet om klimaneutralitet i EU-lovgivningen, som blev aftalt mellem EU's stats- og regeringschefer i december 2019, og mod at være retningsvisende for al EU-politik. Kommissionen foreslår nu at medtage det reviderede 2030-mål i forordningen, hvilket i øjeblikket drøftes i Europa-Parlamentet og Rådet. Det nye 2030-mål vil også danne grundlag for drøftelser om ændring af EU's nationalt bestemte bidrag til reduktion af emissioner i henhold til Parisaftalen.

Som anført i den europæiske grønne aftale og i dagens meddelelse vil Kommissionen nu begynde at udarbejde detaljerede lovgivningsforslag om, hvordan dette nye mål kan nås. Kommissionen vil gennemgå alle relevante klima- og energipolitiske instrumenter for at opnå emissionsreduktionerne med henblik på at fremsætte passende forslag i juni 2021.

Yderligere oplysninger:

Memo (Q&A) om planen for 2030-klimamålet

Meddelelse om Europas øgede klimaambitioner for 2030

Konsekvensanalyse af Europas øgede klimaambitioner for 2030 (part 1) - (part 2)

EU-dækkende vurdering af nationale energi- og klimaplaner.

Faktablad — Klimamålplanen for 2030: En vision for Europa

Faktablad — Politiske værktøjer for klimamålplanen for 2030

Faktablad — Vurdering af nationale energi- og klimaplaner

Tale om Unionens tilstand

Pressemeddelelse om de vigtigste initiativer i talen om Unionens tilstand 2020

Webside om Unionens tilstand 2020

Den europæiske grønne pagt:

NextGenerationEU-genopretningsplanen for Europa

Finansieringsmekanismen for vedvarende energi

2030-klimamålplanen

Nationale energi- og klimaplaner

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
17.09.2020
Annen informasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet
Annen informasjon