EUs strategi for bedre skipsopphugging

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: En EU-strategi for bedre skipsopphugging

Status:

Siste nytt

Høring igangsatt av Kommisjonen 6.4.2009

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Den 22. maj 2007 vedtog Europa-Kommissionen en grønbog om forbedret ophugning af skibe, der fastsætter en række mulige foranstaltninger, med hvilke EU kan bidrage til en mere sikker og miljøvenlig behandling af udtjente skibe verden over. En offentlig høringsproces fandt sted, hvor andre EU-institutioner, medlemsstaterne, interesseparter og offentligheden havde lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Institutionerne og interesseparter inden for og uden for EU benyttede sig i bred udstrækning af denne mulighed. Den 21. maj 2008 vedtog Europa-Parlamentet så en beslutning, der opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at træffe diverse foranstaltninger med hensyn til ophugning af skibe.

Nærværende meddelelse er baseret på høringen, på den udvikling, der i mellemtiden har fundet sted i udarbejdelsen af et udkast til en international konvention om ophugning af skibe, samt på oplysninger fra nyere undersøgelser som Kommissionens undersøgelse om ophugning af skibe og forhåndsrensning. Den ledsages af en konsekvensanalyse, der ser på de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af de påtænkte foranstaltninger. Meddelelsen ligger også på linje med Kommissionens forpligtelser, der er fastlagt i handlingsplanen for en integreret EU-havpolitik.

Sammenlignet med den situation, der i 2006 fik Kommissionen til at starte arbejdet på en strategi om ophugning, kan det i dag konstateres, at der er sket nogle positive udviklinger. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har gjort betydelige fremskridt i udarbejdelsen af en global bindende ordning om ophugning af skibe. Der findes flere anlæg i Europa og Asien, der har et højt eller i det mindste forbedret niveau, når det gælder skibsophugning. Og ikke mindst er offentligheden blevet mere opmærksom på problemet og på nødvendigheden af at finde en løsning herpå. Men på trods af at der er blevet gjort fremskridt, er det stadig en kendsgerning, at størsteparten af søgående skibe ender på ophugningsanlæg, der ikke råder over tilstrækkelige infrastrukturer til at beskytte arbejdernes sundhed og undgå miljøforurening.