Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler: "For 60 år siden valgte EU's grundlæggere at forene kontinentet med lovgivning frem for kanoner. Vi kan være stolte af det, vi har opnået siden da. Selv vores mørkeste dag i 2017 vil stadig være langt lysere, end nogen af de dage, som vores forgængere tilbragte på slagmarken. Nu, hvor vi markerer 60-årsdagen for Romtraktaterne, er det tid til, at et forenet EU-27 skaber en vision for sin fremtid. Det er tid til lederskab, enhed og fælles beslutninger. Kommissionens hvidbog præsenterer en række forskellige veje, som det forenede EU-27 kan vælge at følge. Det er begyndelsen på processen, ikke slutningen, og jeg håber, at en ærlig og vidtrækkende debat nu kan finde sted. Formen må derefter fastlægges ud fra funktionen. Vi har Europas fremtid i vores hænder".

I hvidbogen ses der på, hvordan Europa vil forandre sig i det næste årti, fra nye teknologiers indvirkning på samfund og beskæftigelse til betænkeligheder ved globaliseringen, sikkerhedsproblemer og den tiltagende populisme. Den gør klart, hvilket valg vi står over for: enten lader vi os blive trukket med i slipstrømmen af disse tendenser, eller også griber vi fat om dem og udnytter de nye muligheder, de bringer. Europas befolkning og økonomiske betydning svinder, mens andre dele af verden vokser. I 2060 er der ingen af vores medlemsstater, som vil tegne sig for blot 1 % af verdens befolkning, hvilket er en tvingende grund til at stå sammen for således at opnå mere. Som en positiv global magt vil Europas velstand fortsat afhænge af dets åbenhed og stærke forbindelser med dets partnere.

Hvidbogen indeholder fem scenarier, som hver giver et indblik i Unionens potentielle tilstand i 2025, afhængig af hvilke valg Europa træffer (se bilag). Scenarierne dækker en række muligheder og er af illustrativ karakter. De udelukker ikke hinanden, ligesom de heller ikke er udtømmende.

• Scenarie 1: Uændret kurs – EU-27 fokuserer på at skabe resultater på baggrund af sin positive reformdagsorden med udgangspunkt i Kommissionens "En ny start for Europa" fra 2014 og Bratislavaerklæringen, som alle 27 medlemsstater blev enige om i 2016. Frem til 2025 kan det betyde følgende:

- Europæerne kan køre automatiserede og forbundne biler men kan støde på problemer, når de krydser grænserne pga. visse uløste juridiske og tekniske problemer.

- Europæerne kan for det meste rejse på tværs af grænserne uden at måtte stoppe for at blive kontrolleret. Øget sikkerhedskontrol betyder, at man skal ankomme i lufthavne og på banegårde i god tid før afgang.

• Scenarie 2: Intet andet end det indre marked – EU-27 skifter gradvist fokus tilbage på det indre marked, da de 27 medlemsstater ikke er i stand til at finde fælles fodslag på et stigende antal politikområder. Frem til 2025 kan det betyde følgende:

- Pga. regelmæssig kontrol bliver det svært for både erhvervsfolk og turister at krydse grænserne. Det er sværere at finde et job i udlandet, og overførsel af pensionsrettigheder til et andet land er ikke garanteret. De, som bliver syge i udlandet, står over for dyre lægeregninger.

- Europæerne er utilbøjelige til at anvende forbundne biler, fordi der ikke findes EU-dækkende regler og tekniske standarder.

• Scenarie 3: De, som vil mere, gør mere – EU-27 fortsætter som i dag, men gør det muligt for medlemsstaterne at gøre mere på specifikke områder såsom forsvar, intern sikkerhed eller sociale anliggender. Der opstår en eller flere "koalitioner af villige". Frem til 2025 kan det betyde følgende:

- 15 medlemsstater etablerer et korps af politifolk og anklagere, som skal undersøge grænseoverskridende kriminelle aktiviteter. Sikkerhedsoplysninger udveksles øjeblikkeligt, eftersom de nationale databaser er fuldt ud indbyrdes forbundne.
- Forbundne biler anvendes i vid udstrækning i de 12 medlemsstater, der er blevet enige om at harmonisere deres ansvarsregler og tekniske standarder.

• Scenarie 4: Mindre, men mere effektivt – EU-27 fokuserer på at gøre mere og hurtigere på udvalgte områder og gøre mindre på områder, hvor merværdien ikke opfattes som værende så stor. Opmærksomheden og de begrænsede ressourcer koncentreres om udvalgte politikområder. Frem til 2025 kan det betyde følgende:

- En europæisk telekommunikationsmyndighed har beføjelse til at frigøre frekvenser til grænseoverskridende kommunikationstjenester som f.eks. dem,

- Et nyt europæisk terrorbekæmpelsesagentur bidrager til at afværge og forebygge angreb gennem systematisk sporing og identificering af mistænkte.

• Scenarie 5: Langt mere sammen – Medlemsstaterne beslutter at være fælles om flere beføjelser, ressourcer og beslutninger. Afgørelser træffes hurtigere på europæisk niveau og håndhæves også hurtigt. Frem til 2025 kan det betyde følgende:

- Europæere, der ønsker at klage over et foreslået EU-finansieret vindmølleprojekt i deres lokalområde, kan ikke få fat i den ansvarlige myndighed, da de får besked på at kontakte de kompetente europæiske myndigheder.

- Forbundne biler kører uden problemer over hele Europa takket være klare, EU-dækkende regler. Bilisterne kan sætte deres lid til, at et EU-håndhævelsesagentur håndhæver reglerne.

Næste skridt

Hvidbogen er Europa-Kommissionens bidrag til topmødet i Rom, som er det øjeblik, hvor EU både skal drøfte de seneste 60 års resultater og fremtiden som EU-27. Hvidbogen markerer starten på en proces, hvor EU-27 sætter kursen for den fremtidige Union. For at fremme denne debat vil Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og interesserede medlemsstater være vært for en række debatter om Europas fremtid i byer og regioner rundt om i Europa.

Europa-Kommissionen vil bidrage til debatten i de kommende måneder med en række oplæg om:

• udvikling af Europas sociale dimension

• uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union på grundlag af de fem formænds rapport fra juni 2015

• styring af globaliseringen

• fremtiden for Europas forsvar

• fremtiden for EU's finanser.

Ligesom hvidbogen vil oplæggene præsentere forskellige idéer, forslag, valgmuligheder og scenarier for Europa i 2025 med det formål at indlede en debat, ikke at fremlægge endelige beslutninger.

Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale i september 2017 vil føre disse ideer videre, inden de første konklusioner vil kunne drages på Det Europæiske Råds møde i december 2017. Det vil bidrage til, at der kan udstikkes en kurs i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2019.

Baggrund

Inspireret af drømmen om en fredelig fælles fremtid drog EU's stiftende medlemmer for 60 år siden ud på en dristig rejse mod europæisk integration og undertegnede Romtraktaterne. De var enige om at løse deres konflikter ved forhandlingsbordet, ikke på slagmarken. Som et resultat heraf er den smertelige erfaring med Europas urolige fortid afløst af en fredsperiode, der spænder over syv årtier, og en Union med 500 mio. borgere, der lever et frit liv med muligheder i en af verdens mest velstående økonomier.

60-årsdagen for Romtraktaterne den 25. marts 2017 vil være en vigtig lejlighed for lederne af EU-27 til at reflektere over det europæiske projekts aktuelle situation, tage mål af resultater og fordele samt områder, der kan forbedres yderligere, og til at vise fælles vilje til at skabe en stærkere fremtid sammen som 27 medlemslande.

Som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker lovede i sin tale om Unionens tilstand den 14. september 2016, der blev hilst velkommen af lederne af EU-27 ved topmødet i Bratislava den 16. september 2016, har Kommissionen i dag fremlagt en hvidbog om Europas fremtid med henblik på at påbegynde debatten forud for topmødet i Rom.

Hvidbogen vil blive brugt til at styre debatten blandt de 27 stats- og regeringschefer og hjælpe med at strukturere drøftelserne ved topmødet i Rom og i tiden herefter. Den vil ligeledes blive brugt af Kommissionen som udgangspunkt for en bredere offentlig debat om vores kontinents fremtid.

Yderligere oplysninger

Europa-Kommissionens hvidbog om Europas fremtid

Websted: EU 60 år

Den europæiske historie: 60 år med fælles fremskridt

Formand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 2016: Hen imod et bedre Europa — et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer sine borgere, værdier og interesser