Kjøreplan for full gjenopprettelse av Schengensystemet

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. Tilbake til Schengen - en kjøreplan

Communication from the Commission to the European Parliament and the Council. Back to Schengen - A Roadmap

Avtalegrunnlag:

Siste nytt

Svensk departementsnotat offentliggjortn 8.4.2016

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 4.3.2016, dansk utgave)

Tilbage til Schengen: Kommissionen foreslår en køreplan for en fuld genoprettelse af Schengensystemet
Kommissionen fremlægger i dag en detaljeret køreplan med konkrete skridt til atter at bringe orden i forvaltningen af EU's ydre og indre grænser. Oprettelsen af Schengenområdet uden indre grænser har givet store fordele for såvel borgerne som virksomhederne i Europa, men i de seneste måneder er systemet blevet kraftigt udfordret af flygtningekrisen. På mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. februar blev der givet et klart mandat til at genoprette Schengenområdets normale måde at fungere på og at gøre dette på samordnet vis og samtidig sikre de medlemsstater, der befinder sig i en vanskelig situation, fuld støtte.

Første næstformand Frans Timmermans udtaler: "Schengen er en af de mest værdsatte bedrifter inden for europæisk integration, og det ville give store omkostninger, hvis det gik tabt. Vores mål er så hurtigt som muligt at få ophævet al kontrol ved de indre grænser og senest i december 2016. Det kræver en koordineret europæisk tilgang til midlertidig grænsekontrol inden for rammerne af Schengenreglerne i stedet for et kludetæppe af ensidige beslutninger. I mellemtiden skal vi sørge for at iværksætte foranstaltningerne i køreplanen, så vi kan styrke kontrollen ved vores ydre grænser og gøre vores asylsystem mere velfungerende. Vi skal også fortsætte samarbejdet med Tyrkiet og fuldt ud gennemføre den fælles handlingsplan for væsentligt at mindske tilstrømningen af migranter."

EU-kommissær med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, tilføjer: "I denne køreplan præsenterer vi de næste skridt, som vi skal tage i fællesskab for så hurtigt som muligt at vende tilbage til Schengenområdets normale måde at fungere på, og det kræver en række vigtige tiltag. For det første skal alle medlemsstaterne anvende reglerne – tilgangen med at vinke migranterne videre skal ophøre, og medlemsstaterne skal give adgang til personer, der søger om asyl, men nægte adgang til de personer, som blot ønsker at rejse videre. For det andet skal vi gøre noget ved de alvorlige mangler ved de ydre grænser – et område uden kontrol ved de indre grænser er kun muligt, hvis vi sikrer en stærk beskyttelse ved de ydre grænser. Derfor skal medlemsstaterne så hurtigt som muligt vedtage Kommissionens forslag (som blev fremlagt i december) om en europæisk grænse- og kystvagt, så den kan komme op at køre allerede til sommer. Det er nu, at medlemsstaterne skal stå sammen om en fælles interesse i at værne om en af Unionens fornemste bedrifter."

Omkostninger ved ikke at have Schengenområdet
Midlertidig grænsekontrol udgør ikke alene en hindring for personernes frie bevægelighed, det har også store økonomiske omkostninger. Kommissionen anslår, at en fuld genindførelse af grænsekontrol inden for Schengenområdet vil medføre umiddelbare direkte omkostninger på mellem 5 og 18 mia. EUR om året (svarende til 0,05 % - 0,13 % af BNP). Disse omkostninger vil være koncentreret på bestemte aktører og regioner, men vil uundgåeligt påvirke hele økonomien i EU. F.eks. vil:

• medlemsstater såsom Polen, Nederlandene og Tyskland få yderligere omkostninger på mere end 500 mio. EUR for landevejstransport af handlede varer

• Spanien og Tjekkiet opleve, at deres virksomheder skal betale mere end 200 mio. EUR i meromkostninger

• grænsekontrollen koste de 1,7 millioner grænsearbejdere eller de virksomheder, de er ansat i, mellem 2,5 og 4,5 mia. EUR i tabt tid

• mindst 13 millioner turistovernatninger kunne gå tabt til et samlet tab på 1,2 mia. EUR

• regeringerne skulle betale mindst 1,1 mio. EUR i administrative omkostninger som følge af behovet for ekstra personale til grænsekontrol.

Sikring af beskyttelsen af de ydre grænser
Sikringen af EU's ydre grænser og af en effektiv grænsekontrol er en forudsætning i et område med fri bevægelighed – og det skal være et fælles ansvar. Kommissionen fremsatte i december et ambitiøst forslag om en europæisk grænse- og kystvagt. Det er afgørende, at Europa-Parlamentet og Rådet vedtager forslaget senest i juni, så ordningen kan komme op at køre til sommer. Kommissionen opfordrer i dag medlemsstaterne og Frontex til allerede nu at indlede de nødvendige forberedelser til udrulningen af den nye ordning, navnlig ved at kortlægge behovet for menneskelige og tekniske ressourcer. Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til i mellemtiden at optrappe støtten til de eksisterende Frontex-operationer.

Øjeblikkelig støtte til Grækenland
Den massive tilstrømning af migranter ville sætte en hvilken som helst medlemsstats kontrol af de ydre grænser under alvorligt pres. Grækenlands ydre grænse er under stærkt pres, og der er et akut behov for at afhjælpe de nuværende mangler i grænseforvaltningen. Det kræver, at der i de næste par måneder tages følgende skridt:

• Kommissionens eksperter i Grækenland skal fortsat samarbejde med de græske myndigheder og koordinere indsatsen med de øvrige involverede aktører

• Der skal sikres en 100 % identifikation og registrering af alle, der indrejser, herunder systematisk sikkerhedskontrol i databaser

• Grækenland skal fremlægge en handlingsplan for at efterkomme henstillingerne i Schengenevalueringsrapporten samt en behovsvurdering, så medlemsstaterne, EU‑agenturerne og Kommissionen kan yde rettidig støtte

• Frontex skal om nødvendigt straks forberede udsendelsen af flere europæiske grænsevagthold og lancere flere indkaldelser af bidrag senest den 22. marts

• De øvrige medlemsstater skal påtage sig deres del af ansvaret og reagere på disse indkaldelser senest inden for 10 dage ved at stille menneskelige og tekniske ressourcer til rådighed.

Der vil fortsat blive arbejdet på at gennemføre EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan og den frivillige ordning med Tyrkiet om indrejse af humanitære årsager for hurtigt at nedbringe antallet af ankomne til Grækenland. En mere effektiv gennemførelse af nødomfordelingsordningerne og flere tilbagesendelser til Tyrkiet og oprindelseslandene vil også kunne lette presset på Grækenland.

I mellemtiden er antallet af migranter i Grækenland begyndt at hobe sig op som følge af den strengere kontrol ved grænserne langs Vestbalkanruten og den fortsatte tilstrømning af migranter til Grækenland. Det gør det desto mere nødvendigt, at medlemsstaterne optrapper gennemførelsen af deres omfordelingsbeslutninger. Kommissionen vil støtte bestræbelserne på at optrappe omfordelingen og rapportere om fremskridtene hermed en gang om måneden. Kommissionen fremlagde tidligere på ugen et forslag til et nyt nødhjælpsinstrument, der skal sikre en hurtigere krisestyring i EU.

Anvendelse af reglerne og stop for tilgangen med at vinke migranter videre
Det fremgik klart af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18.-19. februar, at den nuværende tilgang med at vinke migranter videre hverken er retligt eller politisk acceptabel. Medlemsstaterne skal give alle personer, der ansøger om asyl ved grænsen adgang til asylproceduren. Spørgsmålet om, hvilken medlemsstat der skal behandle ansøgningen afgøres i overensstemmelse med EU-retten og navnlig de eksisterende Dublin-regler. Det betyder, at der reelt skal være mulighed for at sende asylansøgere tilbage til det land, som de ankom til først. Kommissionen påtænker derfor at fremlægge sin vurdering af muligheden for at genoptage Dublinoverførslerne til Grækenland før Det Europæiske Råds møde i juni.

Samtidig skal medlemsstaterne nægte tredjelandsstatsborgere, som ikke opfylder indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeksen, eller som ikke har ansøgt om asyl, selv om de har haft mulighed herfor, indrejse ved grænsen. Det skal ikke glemmes, at i henhold til EU-retten har asylansøgere ikke ret til at bestemme, hvilken medlemsstat der skal give dem beskyttelse. Disse afvisninger skal ske ved de ydre Schengengrænser og grænserne i de medlemsstater, der har indført midlertidig kontrol ved de indre grænser. En effektiv anvendelse af disse principper vil være med til at styrke Schengen- og Dublinsystemerne og nødomfordelingsordningen.

Kontrol ved de indre grænser: fra en kludetæppeløsning til en sammenhængende tilgang
Der bør kun indføres midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser i ekstraordinære tilfælde, og det bør stå i passende forhold til målet om at vende tilbage til en normal situation så hurtigt som muligt. Otte lande har siden september 2015 genindført kontrol ved deres indre grænser i forbindelse med flygtningekrisen. Indtil videre er det sket ved ensidige beslutninger inden for rammerne af Schengengrænsekodeksen (artikel 23-25).

Hvis det nuværende migrationspres og de alvorlige mangler i kontrollen ved de ydre grænser fortsat består efter den 12. maj, vil Kommissionen se sig nødsaget til på grundlag af Schengengrænsekodeksens artikel 26, stk. 2, at forelægge Rådet et forslag til henstilling om en sammenhængende EU-tilgang til kontrol ved de indre grænser, indtil der er rettet op på de strukturelle mangler. Kommissionen vil være forberedt på en sådan situation og vil handle uden omsvøb og foreslå, at der udelukkende gennemføres grænsekontrol ved de grænseafsnit, hvor det er nødvendigt og relevant rent forholdsmæssigt.

Målet er at ophæve al kontrol ved de indre grænser inden december, så vi kan få genoprettet Schengenområdets normale måde at fungere på inden udgangen af 2016.

Yderligere oplysninger

Meddelelsen "Tilbage til Schengen – En køreplan"

Bilag: "Tilbage til Schengen – En køreplan"

Statusrapporten om gennemførelsen af hotspottilgangen i Grækenland

EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan – tredje gennemførelsesrapport

Pressemeddelelse: Commission Visa Progress Report: Turkey makes progress towards visa liberalisation

FAKTAARK: The Schengen Rules Explained

FAKTAARK: EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan – gennemførelsesrapport

FAKTAARK: Statusrapport for Grækenland

BILAG: KØREPLAN

Køreplanen for at vende tilbage til et fuldt fungerende Schengenområde omfatter følgende faser:

• 4. marts (og derefter hver måned): Grækenland rapporterer om sine fremskridt med gennemførelsen af foranstaltningerne i henstillingen om genoptagelsen af Dublinoverførslerne.

• Senest 12. marts 2016: Grækenland fremlægger sin handlingsplan for at gennemføre Rådets henstillinger sammen med en behovsvurdering.

• 16. marts 2016: Kommissionens meddelelse om reformen af Dublinforordningen på grundlag af målet om solidaritet og en fair byrdefordeling mellem medlemsstaterne.

• 16. marts 2016: Kommissionen fremlægger sin første rapport om omfordeling og genbosætning.

• Senest 22. marts 2016: Frontex lancerer en supplerende indkaldelse af bidrag for at udsende yderligere europæiske grænsevagthold til støtte for Grækenland.

• Senest 1. april 2016: Medlemsstaterne reagerer på Frontex' indkaldelse ved at stille menneskelige ressourcer og teknisk udstyr til rådighed.

• Senest 12. april 2016: Kommissionen fremlægger sin vurdering af, hvor hensigtsmæssig Grækenlands handlingsplan er.

• 16. april 2016: Kommissionen fremlægger sin anden rapport om omfordeling og genbosætning

• 11.-17. april 2016: Kommissionens og medlemsstaternes eksperter foretager en Schengenevaluering af Grækenlands luft-, land- og søgrænser.

• Senest 12. maj 2016: Grækenland rapporterer om gennemførelsen af Rådets henstillinger.

• 12. maj 2016: Hvis der fortsat består alvorlige mangler ved kontrollen af de ydre grænser, vil Kommissionen fremsætte et forslag på grundlag af Schengengrænsekodeksens artikel 26, stk. 2.

• 13. Maj 2016: Hvis der fortsat består alvorlige mangler, skal Rådet på grundlag af Schengengrænsekodeksens artikel 26, stk. 2, vedtage en henstilling med henblik på en fælles EU-tilgang til midlertidig kontrol ved de indre grænser.

• 16. maj 2016: Kommissionen fremlægger sin tredje rapport om omfordeling og genbosætning.

• Senest juni 2016: Europa-Parlamentet og Rådet opnår politisk enighed om den europæiske grænse- og kystvagt og vedtager retsakten.

• Juni 2016: Kommissionen fremlægger sin vurdering af muligheden for at genoptage Dublinoverførslerne til Grækenland.

• Senest august 2016: Den europæiske grænse- og kystvagt bliver operationel.

• Senest september 2016: Den europæiske grænse- og kystvagt er fuldt operationel og har foretaget sine første sårbarhedstest, således at det er muligt at træffe forebyggende foranstaltninger, der eventuelt vil være nødvendige.

• December 2016: Hvis den samlede situation tillader det, er dette måldatoen for at bringe de ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger til ophør.

Nøkkelinformasjon

EU



eu-flagg
Kommisjonens framlegg
Dato
04.03.2016

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Justis- og beredskapsdepartementet