EU-rammeverk for fremme av bærekraftige investeringer

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning om opprettelsen av en ramme for å tilrettelegge for bærekraftige investeringer

Proposal for Regulation of the European Parliament and of the Council on the establishment of a framework to facilitate sustainable investment

Siste nytt

Svensk departementsnotat offentliggjort 9.7.2018

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 24.5.2018)

Bæredygtig finansiering: Den finansielle sektor skal være en stærk aktør i kampen mod klimaændringer

Kommissionen fremlægger i dag de første konkrete foranstaltninger til at gøre det muligt for EU's finansielle sektor at vise vejen til en grønnere og renere økonomi.

Dagens forslag bekræfter EU's tilsagn om at være førende på verdensplan i kampen mod klimaændringer og gennemføre Parisaftalen. Inddragelsen af den finansielle sektor vil i høj grad øge indsatsen for at reducere vores miljøaftryk og samtidig styrke EU's økonomis bæredygtighed og konkurrenceevne.

Som en opfølgning på EU's første handlingsplan om bæredygtig finansiering vil forslagene gøre det muligt for den finansielle sektor at gøre sin fulde indflydelse gældende i kampen mod klimaændringer.Der er vægtige argumenter for at anvende den finansielle sektor til gavn for vores planet: For det første truer virkningerne af klimaændringerne allerede den finansielle stabilitet og fører til store økonomiske tab som følge af oversvømmelser, erosion eller tørke. Sidste år nåede de katastroferelaterede tab, der dækkedes af en forsikring, et rekordhøjt niveau på 110 mia. EUR. For det andet, hvis vi reagerer for sent på den globale opvarmning, kan mange af de investeringer, der foretages i dag, ende med at være overflødige. Samtidig bør vi få mest muligt ud af de nye forretningsmuligheder for bæredygtige økonomiske aktiviteter. EU's finansielle sektor har potentiale til at øge den bæredygtige finansiering og blive førende i verden på dette område. Det burde også have en positiv indvirkning på den økonomiske vækst og jobskabelsen. Det vil understøtte målene for kapitalmarkedsunionen (CMU), nemlig at kæde finansiering sammen med den europæiske økonomis behov og EU's dagsorden for bæredygtig udvikling.

Næstformand Valdis Dombrovskis, som er ansvarlig for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, udtaler: "Vi bør investere i projekter, der er forenelige med vores dekarboniseringsmål og kampen mod klimaændringer. Dette er vigtigt for miljøet og økonomien, men også for den finansielle stabilitet. Mellem 2007 og 2016 steg de økonomiske tab som følge af katastrofer på grunad af ekstreme vejrforhold med 86 %. De forslag, der fremlægges i dag, viser, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til at sikre, at vores investeringer går i den rigtige retning. De handler om at udnytte den store effekt af kapitalmarkederne i kampen mod klimaændringer og til fremme af bæredygtighed.

Næstformand Jyrki Katainen, som er ansvarlig for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "For at nå EU's klimamål for 2030 har vi brug for ca. 180 mia. EUR om året i ekstra investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi. Mobilisering af privat kapital til at finansiere bæredygtige investeringer er af afgørende betydning. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) tiltrækker allerede private investeringer for at nå disse mål. Dagens forslag vil øge gennemsigtigheden vedrørende bæredygtig finansiering og de investeringsmuligheder, den indebærer, således at investorerne får pålidelige oplysninger med henblik på at lette overgangen til en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi."

Flere investeringer vil blive kanaliseret over til bæredygtige aktiviteter takket være nye regler, som fastlægger kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Dette harmoniserede EU-dækkende klassificeringssystem — også kaldet "taksonomi" — vil især hjælpe investorer, som ofte ikke har tilstrækkelige oplysninger om, hvad der er grønt, og hvad der ikke er. Alle finansielle enheder, der forvalter investeringer på vegne af deres kunder eller investeringsmodtagere, skal nu informere dem om, hvordan deres aktiviteter påvirker planeten eller deres lokale miljø. Herved vil disse regler give flere valgmuligheder for investorer, der ønsker at investere i planetens fremtid og samtidig få et afkast.

De vigtigste elementer i foranstaltningerne

1. Et fælles EU-klassificeringssystem ("taksonomi"): Der fastlægges med forslaget harmoniserede kriterier for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig eller ej. Skridt for skridt vil Kommissionen identificere aktiviteter, der er "bæredygtige", under hensyntagen til eksisterende markedspraksis og -initiativer og ved at trække på rådgivning fra en teknisk ekspertgruppe, som i øjeblikket er under oprettelse. Dette forventes at give de økonomiske aktører og investorerne klarhed om, hvilke aktiviteter der betragtes som bæredygtige, så de kan træffe mere kvalificerede beslutninger. Det kan tjene som grundlag for en fremtidig etablering af standarder og mærkning for bæredygtige finansielle produkter som bebudet i Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering.

2. Investorers forpligtelser og fremlæggelse af oplysninger: Den foreslåede forordning vil skabe sammenhæng og klarhed om, hvordan institutionelle investorer, som f.eks. kapitalforvaltere, forsikringsselskaber, pensionsfonde og investeringsrådgivere, bør indarbejde miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-faktorer) i deres beslutningsproces vedrørende investeringer. De nøjagtige krav vil blive yderligere præciseret ved hjælp af delegerede retsakter, der vedtages af Kommissionen på et senere tidspunkt. Kapitalforvaltere og institutionelle investorer vil desuden skulle dokumentere, hvordan deres investeringer er i overensstemmelse med ESG-målene, og oplyse om, hvordan de opfylder disse forpligtelser.

3. Benchmarks for lille CO2-effekt: Med de foreslåede regler vil der blive skabt en ny kategori af benchmarks, nemlig et benchmark for lille CO2-effekt ("dekarboniseret-udgaven" af standardindekser) og benchmarks for positiv CO2-effekt. Denne nye markedsstandard bør afspejle virksomhedernes CO2-aftryk og give investorerne flere oplysninger om en investeringsporteføljes CO2-aftryk. Mens benchmarket for lille CO2-effekt vil være baseret på et "dekarboniseret" standardbenchmark, vil benchmarket for positiv CO2-effekt muliggøre, at en investeringsportefølje bliver mere i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C.

4. Bedre rådgivning til klienter om bæredygtighed Kommissionen har iværksat en høring for at vurdere, hvordan man bedst kan inddrage ESG-overvejelser i den rådgivning, som investeringsselskaber og forsikringsdistributører tilbyder individuelle kunder. Formålet er at ændre delegerede retsakter i henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og direktivet om forsikringsdistribution. Ved vurderingen af, om et investeringsprodukt opfylder deres kunders behov, bør selskaberne også overveje den enkelte kundes bæredygtighedspræferencer i overensstemmelse med de foreslåede regler. Dette forventes at bidrage til, at en bredere vifte af investorer får adgang til bæredygtige investeringer.

Baggrund

EU og regeringer verden over tilsluttede sig målet om en mere bæredygtig økonomi og et mere bæredygtigt samfund, da de vedtog Parisaftalen om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. EU gør allerede en forskel takket være EU's klima- og energiramme for 2030, energiunionen, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og EU's gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. Dette er et helt centralt element i EU's projekt vedrørende kapitalmarkedsunionen.

Det nuværende investeringsniveau er ikke tilstrækkeligt til at understøtte et miljømæssigt bæredygtigt økonomisk system, der bekæmper klimaændringer og udtømning af ressourcerne. Flere private kapitalstrømme skal omdirigeres i retning af bæredygtige investeringer for at lukke hullet på 180 mia. EUR i yderligere investeringer, der er nødvendige for at opfylde EU's 2030-mål i Parisaftalen. Det første skridt, som Kommissionen tog, var handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst af 8. marts 2018. I grundlaget for handlingsplanen indgik den endelige rapport i januar 2018 fra en ekspertgruppe på højt plan om bæredygtig finansiering, som Kommissionen nedsatte i 2016. Kommissionen har også gennemført en offentlig høring om institutionelle investorers og kapitalforvalteres opgaver med hensyn til bæredygtighed.

Den 22. marts 2018 afholdt Kommissionen en konference på højt plan for at drøfte, hvordan Kommissionens strategi for bæredygtig finansiering bedst kan omsættes i praksis. Konferencen bekræftede støtten og engagementet blandt EU's ledere og private nøgleaktører i forhold til at gennemføre de nødvendige ændringer i det finansielle system og økonomien.

Yderligere oplysninger

Pressemeddelelse

MEMO

Faktablad

Flere oplysninger om bæredygtig vækst

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
24.05.2018
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Finansdepartementet