Europeisk klimalov

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning om etablering av et rammeverk for oppnåelse av klimanøytralitet og endring av forordning (EU) 2018/1999 (Den europeiske klimalov)

Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council establishing the framework for achieving climate neutrality and amending Regulation (EU) 2018/1999 (European Climate Law)

Siste nytt

Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 18.3.2020

Utslipp (foto: Pixabay)

Europakommisjonen la 4. mars fram forslag til en forordning som lovfester klimanøytralitet i 2050. Forslaget skal nå behandles av Europaparlamenet og Rådet. Samtidig lanserte Kommisjonen en åpen høring om en planlagt klimapakt som skal fokusere på ulike måter for å involvere samfunnet i klimaarbeidet. De to initiativene er blant flere tiltak som ble varlset i den grønne vekststrategien og som ble lagt fram i desember 2019.

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 4.3.2020)

EU forpligter sig til opnå klimaneutralitet inden 2050: Kommissionen foreslår europæisk klimalov og holder høring om den europæiske klimapagt

I dag fremsætter Kommissionen et forslag om at lovfæste EU's politiske tilsagn om at blive klimaneutralt inden 2050 for at beskytte planeten og vores borgere. Den europæiske klimalov fastsætter målet for 2050 og kursen for al EU-politik samt sikrer forudsigelighed for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Samtidig indleder Kommissionen en offentlig høring om den kommende europæiske klimapagt. Gennem høringen vil offentligheden blive inddraget i den fælles udformning af dette instrument.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtaler: "I dag skrider vi til handling for at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Klimaloven udgør retsgrundlaget for vores politiske tilsagn og sætter uigenkaldeligt vores kurs mod en mere bæredygtig fremtid. Den udgør kernen i den europæiske grønne pagt. Den sikrer forudsigelighed og gennemsigtighed for det europæiske erhvervsliv og investorer. Og den udstikker kursen for vores strategi for grøn vækst og sikrer en gradvis og retfærdig omstilling."

Ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, Frans Timmermans, tilføjer: "I dag omsætter vi ord til handling for at vise de europæiske borgere, at vi mener det alvorligt, når det gælder om at opnå drivhusgasneutralitet inden 2050. Den europæiske klimalov er også et signal til vores internationale partnere om, at dette er året, hvor vi sammen øger det globale ambitionsniveau i bestræbelserne på at nå vores fælles mål i henhold til Parisaftalen. Klimaloven vil sikre, at vi forbliver fokuserede og disciplinerede, holder os på rette spor og står til ansvar for resultaterne."

Med den europæiske klimalov foreslår Kommissionen et retligt bindende mål om drivhusgasneutralitet inden 2050. EU-institutionerne og medlemsstaterne er i fællesskab forpligtet til at træffe de fornødne foranstaltninger på europæisk og nationalt plan for at nå målet.

Klimaloven omfatter foranstaltninger til overvågning af fremskridt og tilpasning af vores indsats i overensstemmelse hermed baseret på eksisterende systemer som f.eks. styringsprocessen for medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner, regelmæssige rapporter fra Det Europæiske Miljøagentur og den seneste videnskabelige dokumentation om klimaændringer og konsekvenserne heraf. Fremskridtene vil blive taget op til vurdering hvert femte år i overensstemmelse med den globale statusopgørelse i henhold til Parisaftalen.

Klimaloven udstikker også den kurs, der skal til for at nå 2050-målet:

• På grundlag af en omfattende konsekvensanalyse vil Kommissionen foreslå et nyt EU-mål for 2030 for reduktionen af drivhusgasemissioner. Klimaloven vil blive ændret, når konsekvensanalysen er afsluttet.

• Senest i juni 2021 vil Kommissionen gennemgå og om nødvendigt foreslå en revision af alle relevante politiske instrumenter for at opnå de yderligere emissionsreduktioner for 2030.

• Kommissionen foreslår at fastsætte en EU-dækkende kurs for 2030-2050 for reduktionen af drivhusgasemissioner med det formål at måle fremskridt og sikre forudsigelighed for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere.

• Senest i september 2023 og derefter hvert femte år vil Kommissionen vurdere sammenhængen mellem EU's og medlemsstaternes foranstaltninger med målet om klimaneutralitet og kursen for 2030-2050.

• Kommissionen beføjes til at fremsætte henstillinger til medlemsstater, hvis tiltag er uforenelige med målet om klimaneutralitet, og medlemsstaterne forpligtes til at tage behørigt hensyn til henstillingerne eller til at redegøre for, hvorfor de undlader at gøre det. Kommissionen kan også vurdere tilstrækkeligheden af kursen og de EU-dækkende foranstaltninger.

• Medlemsstaterne forpligtes desuden til at udvikle og gennemføre tilpasningsstrategier for at styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringernes virkninger.

Udformning af den europæiske klimapagt og fremtidige politikker

Sideløbende med regeringernes politik og lovgivning har alle samfundsmæssige og økonomiske sektorer en rolle at spille i omstillingen til et klimaneutralt EU.

Kommissionen indleder derfor i dag en offentlig høring om en ny europæisk klimapagt, et bredt initiativ, der skal give borgere og interessenter mulighed for at komme til orde og deltage i udformningen af nye klimatiltag, udvekslingen af oplysninger, iværksættelsen af græsrodsaktiviteter og formidlingen af løsninger, som andre kan følge.

Den offentlige høring er åben i 12 uger. Bidragene vil blive brugt til at udforme klimapagten, der vil blive lanceret inden FN's klimakonference, som finder sted i Glasgow i november 2020 (COP26).

Kommissionen påbegyndte i dag officielt arbejdet med offentliggørelsen af den indledende konsekvensanalyse af den kommende CO2-grænsetilpasningsmekanisme og revisionen af energibeskatningsdirektivet, to af de andre vigtige politiske instrumenter under den europæiske grønne pagt. Herudover vedtog kommissærkollegiet et forslag om at udpege 2021 til det europæiske år for jernbanetransport for at fremhæve klimafordelene ved at øge passagerbefordringen og godstransporten ad jernbane.

Baggrund

EU's ambition om at blive verdens første klimaneutrale blok inden 2050 er kernen i den europæiske grønne pagt, som von der Leyen-Kommissionen fremlagde den 11. december 2019.

I november 2018 fastsatte Kommissionen første gang sin vision for et klimaneutralt EU inden 2050 i overensstemmelse med Pariaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C. Den 14. marts 2019 godkendte Europa-Parlamentet EU-målet om at opnå drivhusgasneutralitet. Den 12. december 2019 godkendte Det Europæiske Råd målet om et klimaneutralt EU inden 2050.

Yderligere oplysninger

Presseerklæring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen

Faktablad: Spørgsmål og svar om den europæiske klimalov

Europæisk klimalov

2050-strategien på lang sigt

Borgerdialog om den europæiske klimapagt

En europæisk grøn pagt

Nøkkelinformasjon

Norge



norge-flagg
Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet
Annen informasjon