InvestEU-programmet (2021-2027)

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning om InvestEU-programmet

Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council establishing the InvestEU Programme

Siste nytt

Dansk departementsnotat offentliggjort 24.7.2018

Program eller byrå:
Program

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 6.6.2018)

EU-budgettet: Et InvestEU-program til støtte for jobs, vækst og investeringer

I forbindelse med det næste langsigtede EU-budget for perioden 2021-2027 foreslår Kommissionen at oprette InvestEU-programmet, som skal samle EU-budgetfinansieringen i form af lån og garantier under samme tag.

InvestEU vil samle det nuværende virvar af finansieringsprogrammer under ét og videreudvikle den vellykkede model for Investeringsplanen for Europa (Junckerplanen). Med InvestEU vil Kommissionen sætte yderligere skub i jobskabelse, investeringer og innovation.

Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udtaler: "Investeringsplanen for Europa har vist sit værd, når det kommer til at generere private investeringer og jobskabelse i Europa. Den har allerede udløst knap 290 mia. EUR i investeringer, som ellers ikke ville være blevet til noget, og ydet finansiering til 635 000 små virksomheder. Med InvestEU viderefører og udvider vi den vellykkede model, så den dækker de mange EU-finansieringsprogrammer, der findes. Vi skaber forenkling, gør mere med mindre og retter et solidt fokus på sociale investeringer."

Kommissionens næstformand, Jyrki Katainen, som er ansvarlig for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne, udtaler: "InvestEU-programmet er en strukturel reform af EU-budgettet. Den samler de mange forskellige EU-finansieringsprogrammer under en samlet struktur med en samlet identitet: InvestEU. Ved at bygge videre på den succesfulde Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kan vi fortsætte med at fremme jobs, innovation og færdigheder i Europa med den sidegevinst, at ordningerne gøres enklere og mere gennemskuelige for modtagerne. InvestEU vil hjælpe os med at realisere vores politiske mål med hensyn til bæredygtighed, videnskabelig topkvalitet og social inklusion, og det vil hjælpe vores små virksomheder med at vokse sig større med det mål at mobilisere mere end 650 mia. EUR i investeringer fra primært den private sektor. Samtidig får medlemsstaterne mulighed for at udnytte deres EU-midler optimalt med garantifonden. Det er en ægte win-win-situation."

Det nye program vil omfatte InvestEU-fonden, InvestEU-rådgivningsplatformen og InvestEU-portalen.

1. InvestEU-fonden

Med udgangspunkt i den vellykkede Junckerplan vil InvestEU-fonden fortsat mobilisere offentlige og private investeringer i EU for at afhjælpe den stadig store mangel på investeringer i Europa. Den nye fond vil navnlig:

• Gøre mere med mindre: Kommissionen foreslår at øremærke 15,2 mia. EUR til InvestEU-fonden. Det vil give mulighed for at yde en garanti på 38 mia. EUR over EU-budgettet til støtte for projekter af strategisk betydning i hele EU. Ved at tiltrække offentlige investeringer forventer Kommissionen, at InvestEU-fonden vil udløse mere end 650 mia. EUR i ekstra investeringer i EU over en periode på 7 år.

• Skabe en diversificeret og fleksibel portefølje: InvestEU-fonden støtter fire politikområder: bæredygtig infrastruktur; forskning, innovation og digitalisering; små og mellemstore virksomheder; og sociale investeringer og færdigheder. InvestEU vil også være fleksibel: Det vil have mulighed for at håndtere markedsændringer og politiske prioriteter, som ændrer sig med tiden.

• Strømline og forenkle: InvestEU-programmet vil have en samlet og sammenhængende forvaltningsstruktur med enkle rapporteringsforpligtelser, hvilket vil forhindre overlapninger. Den samlede fond vil integrere mange forskellige finansieringsinstrumenter på EU-niveau og de regler, der følger deraf. Det betyder øget fokus på politikområder og -målsætninger. InvestEU vil have stærke forbindelser til EU's politiske prioriteter og hjælpe os med f.eks. at opfylde klimamålene under Parisaftalen eller vores forpligtelser under den europæiske søjle for sociale rettigheder.

• Udnytte lokal, national og EU-ekspertise blandt vores finansielle partnere: I betragtning af dens betydning som EU's offentlige bank, dens evne til at operere i alle medlemsstater og dens erfaringer med forvaltningen af EFSI vil Den Europæiske Investeringsbank (EIB) forblive Kommissionens vigtigste partner under InvestEU. Derudover vil medlemsstaternes nationale og regionale erhvervsfremmende banker og andre institutter, som kan bidrage med særlig ekspertise og erfaring, også kunne blive finansielle partnere, under forudsætning af at de opfylder visse betingelser.

• Hjælpe medlemsstaterne med at udnytte EU-midlerne optimalt: Medlemsstaterne vil have mulighed for at kanalisere nogle af de midler, de tildeles under samhørighedsfondene, over i InvestEU-budgetgarantien. Alle midler, der kanaliseres over i InvestEU-fonden, vil være dækket af EU-garantien og dens høje kreditrating, så de nationale og regionale investeringer får større slagkraft. Hvis en medlemsstat vælger at gøre brug af denne mulighed, øremærkes midlerne til den berørte medlemsstat. For at sikre en smidig gennemførelse af InvestEU-fonden arbejder Kommissionen også på yderligere at strømline statsstøttekontrollen med de midler fra medlemsstaterne, der kanaliseres gennem InvestEU.

2. InvestEU-rådgivningsplatformen

Med udgangspunkt i investeringsplanens Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning vil InvestEU-rådgivningsplatformen integrere de 13 forskellige rådgivningstjenester, der findes i dag, i en samlet platform for projektudviklingsstøtte. Den vil yde teknisk bistand til forberedelse, udvikling, organisering og gennemførelse af projekter, herunder kapacitetsopbygning.

3. Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter
Investeringsplanens Europæiske Portal for Investeringsprojekter hjælper med at synliggøre investeringsprojekter i hele EU og vil blive videreført under InvestEU-programmet. Portalen fører investorer og projektpromotorer sammen ved at tilbyde en lettilgængelig og brugervenlig database, som kan gøre projekter mere synlige og sætter investorer i stand til at opdage investeringsmuligheder i sektorer eller geografiske områder af interesse.

Strukturreformer er fortsat afgørende

EU-finansiering alene kan ikke løse problemet med det lave investeringsniveau i Europa. Medlemsstaterne bør udnytte al den støtte, der tilbydes, til at nedbryde nationale investeringsbarrierer og skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet, navnlig ved at implementere de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den 31. maj foreslog Kommissionen at oprette et reformstøtteprogram, som vil støtte prioriterede reformer i alle EU-medlemsstater og have et samlet budget på 25 mia. EUR. Dette nye program omfatter finansiel bistand til reformer såvel som ydelse af teknisk bistand og ekspertise.

De næste skridt

En hurtig vedtagelse af det overordnede langsigtede EU-budget og dets sektorspecifikke forslag er afgørende for at sikre, at EU-fondene så hurtigt som muligt begynder at give resultater ude i virkeligheden. Forsinkelser vil betyde, at vi fortsat vil se et lavt niveau af offentlige og private investeringer i EU, hvilket kan få konkrete konsekvenser for beskæftigelse og vækst i medlemsstaterne.

En vedtagelse af det næste langsigtede budget i 2019 vil sikre såvel en gnidningsløs overgang mellem det nuværende langsigtede budget for 2014-2020 og det nye som forudsigelighed og kontinuitet i finansieringen til gavn for alle.

Baggrund

Siden Junckerplanen blev lanceret, er investeringsforholdene i Europa blevet forbedret, takket være de strukturreformer, som medlemsstaterne har gennemført, de mere gunstige økonomiske omstændigheder og indgreb såsom EFSI. Der er dog stadig stor mangel på investeringer i Europa.

• Der investeres stadig ikke nok i mere risikable foretagender såsom inden for forskning og innovation, hvilket kan skade Unionens industrielle og økonomiske konkurrenceevne og forringe borgernes livskvalitet.

• Investeringer i infrastruktur i EU tegnede sig i 2016 for 1,8 % af EU's BNP og er faldet fra 2,2 % i 2009.

• Samtidig er vi nødt til at håndtere EU's behov for strukturinvesteringer i lyset af den teknologiske udvikling og den globale konkurrenceevne, bl.a. inden for innovation, færdigheder, infrastruktur, små og mellemstore virksomheder samt nødvendigheden af at tackle vigtige samfundsudfordringer såsom bæredygtighed og befolkningsaldring.

Investeringsplanen for Europa, den såkaldte Junckerplan, blev lanceret i november 2014 for at vende den negative tendens med lave investeringsniveauer og bringe Europa tilbage på kursen mod økonomisk genopretning. De foranstaltninger, der er blevet godkendt under Junckerplanens Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, ventes pr. maj 2018 at have udløst 287 mia. EUR i investeringer. Omkring 635 000 små og mellemstore virksomheder ventes at få gavn af bedre adgang til finansiering.

Den 12. december 2017 blev Europa-Parlamentet og medlemsstaterne enige om at styrke og forlænge EFSI med et investeringsmål på 500 mia. EUR ved udgangen af 2020. EFSI 2.0-forordningen trådte i kraft den 30. december 2017.

I Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser fra den 28. juni 2017 understregedes nødvendigheden af at "gøre mere med mindre" og give EU-budgettet en løftestangsvirkning i en tid med budgetstramninger.

I den uafhængige evaluering af EFSI, som offentliggøres i juni 2018, konkluderes det, at EU-garantien er en effektiv måde at øge EIB's volumen af mere risikobetonede operationer på, og at den anvender færre budgetmidler sammenlignet med finansielle instrumenter. Det understreges også, at der er behov for fortsat at forbedre adgangen til finansiering og styrke synergierne med andre EU-finansieringsprogrammer.

Yderligere oplysninger

Memo: InvestEU-programmet — spørgsmål og svar

Faktablad: Hvad er InvestEU?

Faktablad: InvestEU — hvad finansierer det?

Forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet

Følg næstformand Jyrki Katainen på Twitter @jyrkikatainen

Følg InvestEU på Twitter: #InvestEU

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
06.06.2018
Annen informasjon
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Nærings- og fiskeridepartementet