Kapitalkravsforordningen (CRR): endringsbestemmelser

Tittel

Forslag til europaparlaments- og rådsforordning om endring av forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrunnlag og nedskrivningsrelevante passiva, modpartskredittrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod sentrale motparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaper, store eksponeringer og innberetnings- og opplysningskrav og om endring av forordning (EU) nr. 648/2012

Proposal for Directive/Regulation of the European Parliament and of the Council amending Regulation (EU) No 575/2013 as regards the leverage ratio, the net stable funding ratio, requirements for own funds and eligible liabilities, counterparty credit risk, market risk, exposures to central counterparties, exposures to collective investment undertakings, large exposures, reporting and disclosure requirements and amending Regulation (EU) No 648/2012

Del av:

Nærmere omtale

Red. anm.: Deler av Kommisjonens forslag KOM(2016) 850 om endring av forordning (EU) 575/2013 ble vedtatt i 2017 som europaparlaments- og rådsforordning (EU) 2017/2395.

BAKGRUNN (fra kommisjonsforslaget, dansk utgave)

Forslagets begrundelse og formål

Den foreslåede ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen) er en del af en lovgivningspakke, der også omfatter ændring af direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet), af direktiv 2014/59/EU (direktivet om genopretning og afvikling af banker) og af forordning (EU) nr. 806/2014 (forordningen om en fælles afviklingsmekanisme).

I de senere år har Unionen gennemført en omfattende reform af lovgivningsrammen for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden for institutter (dvs. kreditinstitutter og investeringsselskaber), som udøver virksomhed i Unionens finansielle sektor, generelt baseret på globale standarder fastlagt sammen med Unionens internationale partnere. Reformpakken omfattede navnlig forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen) og direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet) vedrørende tilsynskrav til og tilsyn med institutter, direktiv 2014/59/EU vedrørende genopretning og afvikling af banker og forordning (EU) nr. 806/2014 om en fælles afviklingsmekanisme.

Disse foranstaltninger blev truffet som reaktion på finanskrisen, som udfoldede sig i 2007-2008, og afspejler internationalt aftalte standarder. Mens reformerne har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer fremtidige rystelser og kriser, omhandler de endnu ikke alle de identificerede problemer fuldt ud. Dette forslag har derfor til formål at fuldende reformdagsordenen ved at tackle de tilbageværende svagheder og gennemføre nogle af de udestående elementer af reformen, som er helt nødvendige for at sikre institutternes modstandsdygtighed, men som først for nylig er blevet endeligt afklaret på internationalt plan af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB):

en bindende gearingsgrad, som vil forhindre institutter i at øge gearingen overdrevent, f.eks. for at kompensere for lav rentabilitet

et bindende net stable funding ratio (NSFR), som vil blive baseret på institutternes forbedrede finansieringsprofiler og skabe en harmoniseret standard for, hvor mange stabile og langsigtede finansieringskilder et institut skal have for at kunne klare sig i perioder med pres på markedet og finansieringen

mere risikofølsomme krav til kapitalgrundlaget for institutter, som i betydeligt omfang handler med værdipapirer og derivater med henblik på at forhindre for store afvigelser i disse krav, som ikke har grund i institutternes risikoprofiler

sidst, men ikke mindst nye standarder for globale systemisk vigtige institutters samlede tabsabsorberende evne (TLAC), som vil kræve, at disse institutter øger deres tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne, tackle de globale finansielle markeders indbyrdes afhængighed og yderligere styrke Unionens evne til at afvikle nødlidende globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og samtidig minimere risiciene for skatteyderne.

Kommissionen anerkendte behovet for yderligere risikobegrænsning i sin meddelelse af 24. november 2015 og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et lovgivningsforslag med udgangspunkt i ovennævnte internationale aftaler. Sådanne risikobegrænsende foranstaltninger vil ikke kun styrke det europæiske banksystems modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men vil også danne grundlag for det næste trin i indsatsen for at fuldføre bankunionen. Behovet for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i Økofinrådets konklusioner af 17. juni 2016. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Bankunionen – Årsberetning 2015 udpeges også visse dele af den nuværende lovgivningsramme, som bør afklares yderligere.

Kommissionen skulle på én gang tage hensyn til den eksisterende lovgivningsramme og nye lovgivningsmæssige tiltag på internationalt plan og tackle udfordringer for EU-økonomien, især behovet for at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. Forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa (EFSI) og kapitalmarkedsunionen, er blevet lanceret for at styrke Unionens økonomi. Institutters evne til at finansiere økonomien skal styrkes, uden at det rokker ved lovgivningsrammens stabilitet. For at sikre et velfungerede samspil mellem de nylige reformer inden for den finansielle sektor og med nye politiske initiativer, men også med nylige bredere reformer i den finansielle sektor gennemførte Kommissionen på grundlag af en opfordring til indsendelse af dokumentation en grundig helhedsorienteret vurdering af den eksisterende ramme for finansielle tjenesteydelser (herunder kapitalkravsforordningen, kapitalkravsdirektivet, direktivet om genopretning og afvikling af banker og forordningen om en fælles afviklingsmekanisme). Den kommende revision af de globale standarder blev også vurderet ud fra et bredere perspektiv med hensyn til økonomisk virkning.

Med ændringer baseret på internationale tiltag gennemføres internationale standarder loyalt i EU-retten med forbehold af målrettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn. De europæiske små og mellemstore virksomheders og infrastrukturprojekters generelle afhængighed af bankfinansiering kræver f.eks. specifikke tilpasninger af lovgivningen, som sikrer, at institutterne fortsat kan finansiere dem, da de udgør rygraden i det indre marked. Der skal sikres et velfungerende samspil med eksisterende krav, f.eks. vedrørende central clearing af og sikkerhedsstillelse for derivateksponeringer, eller en gradvis overgang til nogle af de nye krav. Sådanne tilpasninger, som er begrænsede med hensyn til anvendelsesområde eller tid, rokker derfor ikke ved forslagenes overordnede soliditet, idet de er i overensstemmelse med det grundlæggende ambitionsniveau for de internationale standarder.

På grundlag af opfordringen til indsendelse af dokumentation har forslagene desuden til formål at forbedre de eksisterende regler. Ifølge Kommissionens analyse kan den nuværende ramme anvendes mere forholdsmæssigt under hensyntagen til situationen for navnlig små og mindre komplekse institutter, hvor nogle af de gældende krav vedrørende videregivelse af oplysninger, rapportering og komplekse handelsbeholdninger ikke umiddelbart kan begrundes med tilsynsmæssige betragtninger. Kommissionen har desuden vurderet den risiko, der er forbundet med lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og til finansiering af infrastrukturprojekter, og har konstateret, at der for nogle af disse lån kan anvendes lavere kapitalgrundlagskrav end dem, der anvendes i øjeblikket. Disse forslag indeholder følgelig ændringer af disse krav og vil forbedre proportionaliteten af den tilsynsmæssige ramme for institutter. Institutternes evne til at finansiere økonomien vil derved blive styrket, uden at det rokker ved lovgivningsrammens stabilitet.

Endelig har Kommissionen i tæt samarbejde med ekspertgruppen om bankvirksomhed, betalinger og forsikring vurderet anvendelsen af eksisterende valgmuligheder og skøn omhandlet i kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen. Med udgangspunkt i denne analyse har dette forslag til formål at eliminere visse valgmuligheder og skøn for så vidt angår bestemmelserne om gearingsgrad, store eksponeringer og kapitalgrundlag. Der foreslås en afskaffelse af muligheden for at oprette nye statsgaranterede udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, der ville være fritaget for kravet om fradrag i den lovpligtige kapital.