• Generel baggrund
I sin meddelelse "i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse" [1] slår Kommissionen til lyd for en åben og konkurrencebaseret digital økonomi, understreger ikt's rolle som drivkraft for integration i informationssamfundet og livskvalitet og fremlægger en omfattende strategi for ikt- og medieområdet. Kombineret med denne strategi anses benchmarking for at spille en central rolle i overvågningen af bestræbelserne for at nå de fornyede Lissabonmål. Kommissionen udarbejdede i nært samarbejde med medlemsstaterne i2010-benchmarkingsystemet [2], som omfatter en række nøgleindikatorer til brug for overvågningen. Indikatorerne er grupperet efter hovedmålene i i2020-strategien, dvs. overvågning af det europæiske samarbejdsområde for information, ikt-forskning og -innovation i virksomhederne, social integration, offentlige serviceydelser og livskvalitet.

Der er et kontinuerligt behov for statistiske data på dette område, eftersom ikt stadig har stor indflydelse på Europas virksomheder og samfund. Udviklingen af "participative web", det verdensomspændende "computing grid", "tingenes internet", opkobling overalt og næste generation netværk understreger behovet for statistiske oplysninger om informationssamfundet. Endvidere betragtes ikt og ikt-relateret innovation som grundelementerne i udviklingen af en videnbaseret økonomi. Internettet er ved at udvikle sig fra at være en informationskilde til i højere grad at blive et verdensomspændende participative web. Borgerne bidrager i stadig større omfang til internettet og anvender det til blogskrivning, mediedeling og sociale netværksaktiviteter.

Alt tyder på, at internettet vil udvikle sig til et verdensomspændende computing grid, som muliggør fjernadgang til sikre computerressourcer på just-in-time-basis. Denne udvikling har især betydning for europæiske virksomheder, da der ved bedre fordeling af ressourcerne kan forventes væsentlige produktivitetsstigninger.

I fremtiden vil flere og flere apparater, sensorer og objekter blive forbundet via faste eller trådløse netværk. De vil kunne interagere med omverdenen og selvstændigt sende informationer til andre apparater. Denne udvikling hen imod "tingenes internet" vil få betydning for transport, miljø, sundhedspleje, bæredygtighed og sikkerhedssystemer og vil kunne sikre store effektivitetsforbedringer i økonomien. Mobile apparater er ved at blive mere intelligente, og flere funktioner kan integreres i et enkelt apparat. Folk anvender i stigende omfang disse mobile apparater og kobler sig trådløst på internettet for at søge og sende informationer. Dette vil styrke udviklingen af det participative net og fremme lokalitetsbaserede tjenester. En af følgerne af disse udviklingstendenser er den øgede datatrafik, som vil fremskynde overgangen til anden generation bredbånd, som er baseret på internetprotokollen, og som giver mulighed for langt større hastigheder. Udviklingen hen imod næste generation netværk er en af de største udfordringer for den elektroniske kommunikation i de kommende år.

Kommissionen har i samarbejde med medlemsstaterne udviklet et bredbåndsresultatindeks, som skal anvendes til at benchmarke medlemsstaternes generelle resultater på grundlag af en række kriterier, bl.a. forskellige socioøkonomiske kriterier og udbuddet af avancerede tjenester. De statistiske data er af stor værdi i den løbende overvågning af medlemsstaternes resultater på dette område.

I de strukturelle indikatorer, som anvendes i den årlige forårsrapport til Det Europæiske Råd, skal der også indgå indikatorer baseret på sammenhængende statistiske oplysninger om informationssamfundet.

• Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
I henhold til forordning (EF) nr. 808/2004 af 21. april 2004 om EF-statistikker om informationssamfundet [3] skal der hvert år leveres statistiske data til de to moduler "virksomheder og informationssamfundet" og "privatpersoner, husstande og informationssamfundet". De statistiske data skal ifølge forordningen indberettes højst 5 år efter dens ikrafttræden. Blandt hovedaktørerne er der bred enighed om, at de vigtigste målsætninger i den nuværende forordning i stort omfang er blevet opfyldt.

Den EU-dækkende harmoniseringsproces i denne forbindelse har haft stor indflydelse på udviklingen af ikt-statistikker på verdensplan og bragt De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) og det europæiske statistiske system i en førerposition. Forslaget om ændring af forordning (EF) nr. 808/2004 vil kunne tilvejebringe statistiske data om husstandes, privatpersoners og virksomheders iktanvendelse til brug for benchmarkingsystemet og videreudviklingen heraf som led i Lissabonstrategien. Samtidig har ændringsforslaget til formål at opdatere emnerne for de statistiske data efter den seneste udvikling inden for ikt. Desuden vil der blive skabt bedre muligheder for dataanalyse for at optimere anvendelsen af de statistiske data og mindske respondenternes byrde. Derfor vil der blive indført nye dataanalysemetoder som led i det foreslåede program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets) [4].

Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Kommissionens nye politik for enklere og bedre lovgivning, jf. de to meddelelser af 14. november 2006 "En strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union" [5] og "Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om reducering af indberetningsbyrden, forenkling og fastsættelse af prioriterede mål inden for fællesskabsstatistikker" [6]. Den er et af de tiltag efter den hurtige procedure, der er omhandlet i bilag III til meddelelsen af 24. januar 2007 "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union" [7].

• Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Informationssamfundstjenester anses for at være af afgørende betydning for udviklingen af EU's indre marked [8]. Især den elektroniske handel giver store beskæftigelsesmuligheder. Den stimulerer væksten og virksomhedernes investeringer i innovation og kan bidrage til at forbedre konkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt at kunne overvåge udviklingen i e-handelen i det indre marked ved hjælp af statistiske indikatorer.

Sammenhængende statistiske oplysninger er nyttige til at fastlægge indikatorer for og indberette data om ikt-færdigheder og dermed etablere et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af bestræbelserne på at opfylde Lissabonmålene inden for uddannelse [9].

Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens prioriterede mål og initiativer for bedre og enklere lovgivning og reducering af indberetningsbyrden.

1 KOM(2005) 229 endelig.
2 [brutt lenke fjernet]
3 EUT L 143 af 30.4.2004, s. 49.
4 KOM(2007) 433 endelig.
5 KOM(2006) 689 endelig.
6 KOM(2006) 693 endelig.
7 KOM(2007) 23 endelig.
8 EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel").
9 KOM(2007) 61 endelig.