BAKGRUNN (fra Kommisjonens sammendrag av EU-lovgivningen, dansk utgave)

Direktivet finder anvendelse på alle former for private og offentlige aktiviteter med undtagelse af visse specifikke aktiviteter i den offentlige tjeneste og i civilbeskyttelsestjenesterne.

Definition af "arbejdstager", "arbejdsgiver", "repræsentant for arbejdstagerne" og "forebyggelse".

Arbejdsgivernes forpligtelser er at:

• Sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet, navnlig på grundlag af visse generelle forebyggelsesprincipper, og uden at det medfører finansielle byrder for arbejdstagerne.
• Evaluere de erhvervsbetingede risici, herunder ved valg af arbejdsudstyr og ved indretning af arbejdsstederne og indføre beskyttelses- og forebyggelsestjenester.
• Føre en liste over og udarbejde rapporter om arbejdsulykker.
• Tilrettelægge førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af arbejdstagerne og træffe foranstaltninger i tilfælde af alvorlig og umiddelbar fare.
• Underrette og høre arbejdstagerne og gøre det muligt for dem at deltage i behandlingen af alle spørgsmål, der vedrører sikkerheden og sundheden under arbejdet.
• Sikre, at hver enkelt arbejdstager i arbejdstiden får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring inden for sikkerhed og sundhed.

Arbejdstagernes forpligtelser er at:

• Anvende maskiner og andre hjælpemidler, personlige værnemidler og sikkerhedsanordninger korrekt.
• Gøre opmærksom på enhver arbejdssituation, som indebærer en alvorlig og umiddelbar fare, samt på enhver mangel, der er konstateret ved beskyttelsessystemerne.
• Medvirke til opfyldelsen af alle de krav, der er pålagt med henblik på beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, samt medvirke til, at arbejdsgiveren kan sikre, at arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene er sikre og ikke indebærer risici.

Tilsynet med arbejdstagernes sundhed sikres ved, at der fastsættes foranstaltninger i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

Særligt følsomme risikogrupper skal beskyttes mod farer, som for dem er særlig alvorlige.

Rådet vedtager særdirektiver, bl.a. på de områder, der er anført i bilaget, på hvilke bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse i fuld udstrækning, dog med forbehold af strengere og/eller specifikke bestemmelser, der er indeholdt i disse særdirektiver. Rådet kan ændre dette direktiv og særdirektiverne (fremgangsmåden i tidligere artikel 118 A i traktaten, nu artikel 138); de rent tekniske tilpasninger foretages af Kommissionen, der bistås af et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne.