Hasteprosedyre for innføring av visumplikt eller -fritak for passering av Schengens yttergrenser
Avtalegrunnlag
Europaparlaments- og rådsforordning publisert i EU-tidende 20.12.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 24.5.2011, dansk utgave)
Vejen frem mod en troværdig, retfærdig og effektiv migrationspolitik
Kommissionen fremlægger en pakke foranstaltninger, der sigter på bedre at styre migrationsstrømmen fra det sydlige middelhavsområde og foreslår at ændre visumforordningen for at sikre, at retten til at rejse uden visum ikke fører til misbrug. Solidaritet med de medlemsstater, der oplever det største migrationspres, og et stærkere samarbejde med tredjelandene er af overordentlig stor betydning.
"Situationen i det sydlige middelhavsområde kræver fortsat handling fra EU's side. EU har truffet en række kortfristede foranstaltninger for at hjælpe landene i Nordafrika med at tackle migrationspresset og støtte de EU-medlemsstater, der er i forreste række, hvilket har sikret en sammenhængende EU-indsats over for dem, der har brug for vores hjælp. Det, vi foreslår i dag, er mere vidtrækkende end de umiddelbart nødvendige behov. Vores plan er at udvikle et mere struktureret samarbejde med landene i Nordafrika. Det er både i EU's og de nordafrikanske landes interesse, at mobiliteten fremmes, og at migrationen styres på en god måde. Europa vil blive mere og mere afhængig af, at der kommer arbejdskraft udefra, og de ressourcer, som de nordafrikanske lande besidder i denne henseende, bør udnyttes til fælles gavn. Vi bør også gøre det lettere for studerende, forskere og forretningsfolk at besøge andre lande. Til det formål bør vi åbne flere lovlige kanaler for indvandring til Europa ved at styrke samarbejdet med vores sydlige nabolande, fastsætte klare regler og fastlægge krav, der sikrer, at en sådan migration er til alle parters fordel. Vi bør også foretage en større visumliberalisering og gøre det lettere for folk at rejse til EU. På samme tid bør vi sikre, at vores aftaler om visumliberalisering ikke misbruges. Derfor foreslår jeg i dag at indføre en beskyttelsesklausul, der kan anvendes i særlige tilfælde, og hvis visse strenge betingelser er opfyldt. Jeg håber, at dette vil bidrage til at øge medlemsstaternes tillid til og vilje til i fremtiden at indføre flere ordninger om visumfrihed.", sagde Cecilia Malmström, EU-kommissær for indre anliggender.
Dagens initiativ omfatter:
- En meddelelse om dialogen med de sydlige middelhavslande om migration, mobilitet og sikkerhed
Kommissionen foreslår at oprette dialoger med de nordafrikanske lande om migration, mobilitet og sikkerhed. Dialogerne skal behandle alle aspekter vedrørende migration i EU's fremtidige samarbejde med landene i området. Der vil blive indgået mobilitetspartnerskaber for bedre at forvalte de lovlige mobilitetsmuligheder mellem EU og de nordafrikanske lande. Disse partnerskaber vil blive skræddersyet i samarbejde med hvert enkelt land og EU-medlemsstaterne. Disse partnerskaber kan hjælpe landene med bedre at udnytte deres arbejdskraftressourcer for eksempel ved at medvirke til udviklingen af ansættelsesordninger, sikre anerkendelsen af faglige færdigheder eller ved at hjælpe de migranter, der ønsker at være med til at opbygge det land, de kommer fra, med at vende tilbage. Et sådan struktureret samarbejde vil også hjælpe EU-medlemsstaterne med at opfylde de mangler på arbejdskraft, der måtte være.
Der skal selvfølgelige være tilstrækkelig med beskyttelsesforanstaltninger for at lette mobiliteten. Alle parter i dialogen skal sikre, at de vil tage træffe alle effektive foranstaltninger for at forhindre ulovlig indvandring, og at de vil tage imod de af deres borgere, der ikke har ret til at opholde sig i Europa. Kommissionen har i de seneste uger allerede taget kontakt til Tunesien og Egypten med henblik på at begynde disse dialoger, og den håber at begynde dialoger med andre interesserede parter i den nærmeste fremtid.
- Den årlige rapport om indvandring og asyl (2010)
I den årlige rapport om indvandring og asyl (2010) fremhæves de vigtigste resultater på EU-niveau og i medlemsstaterne med hensyn til indvandring sidste år. Blandt andet fremhæves de foranstaltninger, som blev truffet for at hjælpe Grækenland med at forvalte sine ydre grænser, hvilket omfattede, at Frontex indsatte grænsevagter fra andre europæiske lande på Grækenlands grænse til Tyrkiet, og at Kommissionen og medlemsstaterne yder en omfattende støtte til Grækenland i den igangværende fuldstændige revision af landets asylsystem. For at afhjælpe de fastlagte mangler indeholder rapporten forslag til politiske tiltag, der kan styrke de ydre grænser, forebygge ulovlig indvandring, lette den lovlige indvandring og bidrage til udviklingen af et fælles europæisk asylsystem, integreringen af tredjelandsstatsborgere og udarbejdelsen af den ydre dimension i EU's migrationspolitik.
- Forslag om at ændre EU forordning 539/2001 om visum
Visumpolitikken er en vigtig del af en effektiv europæisk indvandringspolitik. Den nuværende EU-lovgivning om visa muliggør ikke hurtige beslutninger. Proceduren for at ophæve eller indføre visumkrav sker gennem den almindelige fælles beslutningsprocedure og kan derfor vare op til flere år. De foreslåede ændringer består i, at der indføres en beskyttelsesklausul, der hvis særlige betingelser er opfyldt, kan anvendes til midlertidigt at genindføre et krav om visum over for indrejsende med tredjelandsstatsborgerskab. Med indførelsen af en sådan mekanisme vil EU råde over et værktøj - der kun må benyttes i helt særlige tilfælde – til at modvirke mulige negative følger af visumliberaliseringen og navnlig indrejse til EU af et højt antal ulovlige indvandrere eller asylsøgere, hvis asylanmodning ikke er godt begrundet. De foreslåede ændringer vil bidrage til at øge medlemsstaternes tillid til visumreglerne og visumliberaliseringen.
- Næste trin
Disse initiativer er den første opfølgning på en meddelelse om migration, der blev vedtaget den 4. maj 2011. De vil blive diskuteret på det kommende møde i Rådet (retlige og indre anliggender) den 9. juni 2011 og vil den 24. juni 2011 på mødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles udgøre et udgangspunkt for diskussionerne mellem EU's stats- og regeringschefer om den europæiske asyl- og indvandringspolitik.
Yderligere oplysninger
Se MEMO/11/328, >MEMO/11/329MEMO/11/330
Mere om delene af en vidtrækkende indvandringspolitik (Kommissionens meddelelse af 4. maj): IP/11/532 og MEMO/11/273
Mere om EU-kommissærens reaktion på migrationsstrømmene fra Nordafrika: MEMO/11/226