Kapitalmarkedsunionen: handlingsplan 2020

Kapitalmarkedsunionen: handlingsplan 2020

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. En kapitalmarkedsunion for personer og næringsliv: en ny handlingsplan
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. A Capital Markets Union for people and businesses - new action plan

Svensk departementsnotat offentliggjort 26.10.2020. Dansk departementsnotat offentliggjort 2.11.2020

Bakgrunn

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 24.9.2020)



 

Kapitalmarkedsunionen: Kommissionen vil styrke Europas kapitalmarkeder




 


 

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort en ny ambitiøs handlingsplan, som skal styrke EU's kapitalmarkedsunion i de kommende år. EU's højeste prioritet i dag er at sikre, at Europa genrejser sig fra den hidtil usete økonomiske krise forårsaget af coronavirus. Det er i den sammenhæng meget vigtigt at udvikle EU's kapitalmarkeder og sikre adgang til markedsfinansiering.



 

Store og integrerede kapitalmarkeder vil lette EU's genrejsning og sikre, at virksomheder — navnlig små og mellemstore virksomheder — har adgang til finansieringskilder og kapital, og at europæiske opsparere har mod på at investere i deres fremtid. Dynamiske kapitalmarkeder vil også understøtte Europas grønne og digitale omstilling og bidrage til at skabe en mere inklusiv og modstandsdygtig økonomi. Kapitalmarkedsunionen er også afgørende for at styrke euroens internationale rolle.



 

Valdis Dombrovskis, ledende næstformand med ansvar for en økonomi, der tjener alle, udtaler: "Coronaviruskrisen har medført, at det virkelig haster med at oprette en kapitalmarkedsunion. Styrken i vores økonomiske genrejsning vil i afgørende grad afhænge af, hvor godt vores kapitalmarkeder fungerer, og om borgerne og virksomheder kan få adgang til de investeringsmuligheder og den markedsfinansiering, de har brug for. Vi må generere massive investeringer for at gøre EU's økonomi mere bæredygtig, digital, inklusiv og modstandsdygtig. Den handlingsplan, der fremlægges i dag, har direkte fokus på at fjerne nogle af de resterende hindringer for et indre marked for kapital."



 

Handlingsplanen har tre centrale målsætninger:



 

  • at sikre, at EU's økonomiske genrejsning bliver grøn, digital, inklusiv og modstandsdygtig ved at gøre finansieringen mere tilgængelig for europæiske virksomheder, navnlig SMV'er
  • at gøre EU til et endnu sikrere sted for den enkelte at foretage langsigtet opsparing og investering
  • at integrere de nationale kapitalmarkeder i et ægte, EU-dækkende indre marked for kapital.



 

Med henblik herpå fremlægger Kommissionen i dag 16 målrettede foranstaltninger for at gøre reelle fremskridt i gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen. I overensstemmelse med dagens bebudede foranstaltninger vil EU bl.a.:



 

  • etablere et fælles adgangspunkt til virksomhedsdata for investorer.
  • hjælpe forsikringsselskaber og banker med at investere mere i EU's virksomheder
  • styrke beskyttelsen af investeringer for at støtte flere investeringer på tværs af grænserne i EU
  • fremme overvågningen af pensioners tilstrækkelighed i hele Europa
  • gøre insolvensreglerne mere harmoniserede eller konvergerende
  • presse på for fremskridt med hensyn til tilsynsmæssig konvergens og konsekvent anvendelse af det fælles regelsæt for finansielle markeder i EU.



 

Disse foranstaltninger bygger på de fremskridt, der er gjort med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra 2015 og midtvejsevalueringen fra 2017, og følger opfordringer fra Europa-Parlamentet (udkast til initiativbetænkning, juni 2020) og Rådet (Rådets konklusioner, 5. december 2019). De bygger også på indgående drøftelser med interessenter og anbefalingerne fra Forummet på Højt Plan om Kapitalmarkedsunionen.



 

Baggrund



 

Kapitalmarkedsunionen er ikke et mål i sig selv, men den er afgørende for at nå de vigtigste økonomisk-politiske mål: genrejsning efter coronaviruskrisen, en inklusiv og modstandsdygtig økonomi, der tjener alle, en dobbelt omstilling til en digital og bæredygtig økonomi og åben strategisk autonomi efter brexit i en verden, der bliver mere og mere kompleks. For at nå disse mål er det nødvendigt at foretage massive investeringer, som ikke alene kan klares med offentlige midler og traditionel finansiering gennem banklån. Det er kun store, velfungerende og integrerede kapitalmarkeder, der kan tilvejebringe den støtte, der er nødvendig for at komme på fode igen efter coronaviruskrisen. Kun en velfungerende kapitalmarkedsunion kan mobilisere og kanalisere de enorme investeringer, der er nødvendige for at tage de klima- og miljørelaterede udfordringer, vi står over for, op og støtte digitaliseringen af vores virksomheder, så de forbliver konkurrencedygtige på globalt plan.



 

Kapitalmarkedsunionen bør skabe værdi for alle europæere, uanset hvor de bor og arbejder. Forbrugerne bør have flere valgmuligheder med hensyn til opsparing og investeringer og bør være velinformerede og tilstrækkeligt beskyttede, uanset hvor de befinder sig. Virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, bør have adgang til finansiering i hele EU, og investorer bør kunne investere i projekter i hele EU.