Anvendelse av EU-regler om flypassasjerers rettigheter ved avlysninger og forsinkelser
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet om anvendelsen av forordning 261/2004 om fastsettelse av felles regler for erstatning og assistanse til passasjerer ved nektet ombordstigning og ved innstilt eller vesentlig forsinket flyging
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 11.4.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Den frie bevægelighed, der er en af unionsborgernes vigtigste individuelle rettigheder og et afgørende aspekt af det indre marked, er vital for EU's økonomis konkurrenceevne og integration. Det at rejse er en nødvendig forudsætning for at kunne udnytte retten til fri bevægelighed. Forordning (EF) nr. 261/2004 [1] (i det følgende benævnt "forordningen") fik virkning den 17. februar 2005. Ved forordningen fastsættes et mindsteniveau for beskyttelsesstandarder for passagerer, hvorved der føjes en dimension af stor betydning for borgerne til liberaliseringen af luftfartsmarkedet.
Nyskabelsen i nogle af forordningens bestemmelser har ført til forskellige fortolkninger og dermed forskellig anvendelse blandt luftfartsselskaber og nationale håndhævelsesorganer, hvilket gør det vanskeligt for passagerer og interessenter at begribe rækkevidden af og begrænsningerne for de fastlagte rettigheder. I 2007 forelagde Kommissionen en meddelelse [2] med angivelse af de vigtigste mangler ved forordningens anvendelse tillige med et sæt afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen har over for interessenter og EU-institutionerne påtaget sig at videreføre indsatsen for at forbedre anvendelsen med henblik på at sikre en harmoniseret fortolkning og håndhævelse af forordningen samt at rapportere herom med jævne mellemrum.
I forlængelse af dette engagement vurderer Kommissionen atter forordningens gennemførelse efter 6 års anvendelse. Denne rapport er et led i Kommissionens indsats for at fjerne hindringer, der står i vejen for, at borgere på effektiv vis kan udøve deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, således som det fremgår af rapporten om EU-borgerskab 2010: "Fjernelse af hindringerne for EU-borgernes rettigheder" [3]. I rapporten gav Kommissionen udtryk for, at den har til hensigt at sikre en passende håndhævelse af luftfartspassagerers rettigheder, bl.a. i forbindelse med lange forsinkelser og aflysninger.
Formålet med denne rapport er derfor tredelt: udviklingen siden vedtagelsen opsummeres, i det omfang den kan have en indflydelse på forordningens anvendelse, der følges op på de foranstaltninger, som er truffet siden 2007, idet der gøres status over forbedringer med hensyn til anvendelsen og udestående hindringer, og yderligere foranstaltninger påpeges for på kort sigt at forbedre anvendelsen yderligere inden for forordningens gældende lovramme og evaluere mulige ændringer, der kan bidrage til at opfylde de politiske mål bedre.
1 EUT L 46 af 17.2.2004.
2 KOM(2007) 168.
3 KOM(2010) 603.
Den frie bevægelighed, der er en af unionsborgernes vigtigste individuelle rettigheder og et afgørende aspekt af det indre marked, er vital for EU's økonomis konkurrenceevne og integration. Det at rejse er en nødvendig forudsætning for at kunne udnytte retten til fri bevægelighed. Forordning (EF) nr. 261/2004 [1] (i det følgende benævnt "forordningen") fik virkning den 17. februar 2005. Ved forordningen fastsættes et mindsteniveau for beskyttelsesstandarder for passagerer, hvorved der føjes en dimension af stor betydning for borgerne til liberaliseringen af luftfartsmarkedet.
Nyskabelsen i nogle af forordningens bestemmelser har ført til forskellige fortolkninger og dermed forskellig anvendelse blandt luftfartsselskaber og nationale håndhævelsesorganer, hvilket gør det vanskeligt for passagerer og interessenter at begribe rækkevidden af og begrænsningerne for de fastlagte rettigheder. I 2007 forelagde Kommissionen en meddelelse [2] med angivelse af de vigtigste mangler ved forordningens anvendelse tillige med et sæt afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen har over for interessenter og EU-institutionerne påtaget sig at videreføre indsatsen for at forbedre anvendelsen med henblik på at sikre en harmoniseret fortolkning og håndhævelse af forordningen samt at rapportere herom med jævne mellemrum.
I forlængelse af dette engagement vurderer Kommissionen atter forordningens gennemførelse efter 6 års anvendelse. Denne rapport er et led i Kommissionens indsats for at fjerne hindringer, der står i vejen for, at borgere på effektiv vis kan udøve deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen, således som det fremgår af rapporten om EU-borgerskab 2010: "Fjernelse af hindringerne for EU-borgernes rettigheder" [3]. I rapporten gav Kommissionen udtryk for, at den har til hensigt at sikre en passende håndhævelse af luftfartspassagerers rettigheder, bl.a. i forbindelse med lange forsinkelser og aflysninger.
Formålet med denne rapport er derfor tredelt: udviklingen siden vedtagelsen opsummeres, i det omfang den kan have en indflydelse på forordningens anvendelse, der følges op på de foranstaltninger, som er truffet siden 2007, idet der gøres status over forbedringer med hensyn til anvendelsen og udestående hindringer, og yderligere foranstaltninger påpeges for på kort sigt at forbedre anvendelsen yderligere inden for forordningens gældende lovramme og evaluere mulige ændringer, der kan bidrage til at opfylde de politiske mål bedre.
1 EUT L 46 af 17.2.2004.
2 KOM(2007) 168.
3 KOM(2010) 603.