Anvendelse, overvåking og kontroll med ikke-diskriminatoriske forpliktelser ved elektronisk kommunikasjon
Public consultation on the application, monitoring and enforcement of non-discrimination obligations in electronic communications
Åpen konsultasjon igangsatt av Kommisjonen 3.10.2011
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 3.10.2011, dansk utgave)
Den digitale dagsorden: Offentlige høringer om adgang til telenet
Bruxelles, den 3. oktober 2011 - Europa-Kommissionen har sat to offentlige høringer i gang om adgang for alternative operatører til de faste telefonnet og bredbåndsnet, som tilhører de etablerede operatører. Høringerne indgår i Kommissionens bestræbelser på at styrke det indre marked for teletjenester ved at sikre, at der i alle medlemsstaterne er en konsekvent og sammenhængende tilgang til reguleringen af telefonnet og bredbåndsnet.
Den ene høring drejer sig om ikke-diskriminerende adgang for alternative operatører til de dominerende teleoperatørers infrastruktur og tjenester. Den anden handler om den metode, de nationale tilsynsmyndigheder benytter til at beregne den pris, operatørerne skal betale for denne engrosadgang (omkostningsbaseret foranstaltning). Resultaterne vil være til hjælp for Kommissionen, når den udarbejder henstillinger om konsekvent og investeringsvenlig anvendelse af foranstaltninger om ikke-diskrimination og priskontrol.
Neelie Kroes, næstformand i Europa-Kommissionen og kommissær for den digitale dagsorden, udtalte i den forbindelse: "Vi har brug for sammenhængende lovgivning i alle medlemsstaterne med ensartede regler for telekommunikation i hele EU, således at konkurrencen kan udfolde sig og der bliver investeret. På den måde bliver markederne forsikret om, at det er en sikker og rentabel investering at sætte penge i fibernet."
Sammenhæng i lovgivningen er afgørende for forudsigelighed og klarhed for teleoperatørerne, især når det drejer sig om de store investeringer, der er nødvendige for at etablere ultrahurtige lyslederbaserede net (se MEMO/10/424)). Disse net af "næste generation" er afgørende for, at målene for den digitale dagsorden for Europa, nemlig at give hver enkelt borger adgang til hurtigt og ultrahurtigt bredbånd i 2020, bliver nået (se IP/10/581), MEMO/10/199) og MEMO/10/200)). Sammenhæng gør det også lettere for en teleoperatør at være aktiv i flere medlemsstater. Engrosprishøringen skal navnlig klarlægge, hvordan forholdet mellem adgangspriserne til kobbernet og fibernet kan påvirke incitamenterne til at investere i nye fiberbaserede net.
Kommissionen ser nærmere på disse spørgsmål, fordi de nationale telemyndigheder i øjeblikket går frem på forskellig måde, når de vælger at regulere disse områder.
Ved at få de nationale tilsynsmyndigheder på teleområdet til at følge Kommissionens retningslinjer vil man sikre, at operatører kan købe bredbåndsadgangsprodukter som f.eks. ubundtede abonnentledninger eller "bitstream" på samme måde over hele EU. Dermed bliver operatørerne i den sidste ende i stand til at tilbyde deres egne konkurrencedygtige detailtjenester til forbrugerne på lige vilkår.
Begge høringer er åbne for teleoperatører, forbrugerorganisationer, nationale tilsynsmyndigheder, medlemsstaterne og andre interesserede indtil den 28. november 2011.
Baggrund
Ifølge EU-reglerne på teleområdet kan de nationale tilsynsmyndigheder forlange, at de dominerende operatører ikke diskriminerer mod deres konkurrenter og derved begunstiger deres egne detailvirksomheder, og de forhindres på den måde i at misbruge deres dominerende stilling på markedet. I de seneste otte år har Kommissionen vurderet forslag fra de nationale tilsynsmyndigheder, der vedrører dominerende operatører, efter høringsproceduren i artikel 7 i EU's rammedirektiv om elektronisk kommunikation (2002/21/EF) (se MEMO/10/226)). Kommissionen har konstateret, at de nationale tilsynsmyndigheder har forskellig opfattelse af, hvad "forpligtelsen til ikke-diskrimination" omfatter og hvordan den anvendes, og at også deres overvågning og håndhævelse varierer.
De nationale tilsynsmyndigheder bruger også vidt forskellige metoder, når de fastsætter de omkostningsbaserede priser, som alternative operatører skal betale for at få adgang til teleinfrastrukturen. Selv når de nationale tilsynsmyndigheder beregner priserne på samme måde for de samme adgangsprodukter, er der betydelige forskelle i implementeringen. Det betyder, at der er stor spredning i priserne i Europa (fx fra 5,21 EUR/måned i Litauen mod 12,41 EUR/måned i Irland for engrosadgang til abonnentledningerne). Kommissionen er ikke overbevist om, at disse voldsomme forskelle mellem landene alene skyldes variationer i de underliggende omkostninger.
Den deraf følgende uensartede lovgivning bringer ikke blot stærkt tiltrængte investeringer i nye teknologier i fare, men bremser også en udbygning af det indre telemarked og udvikling af paneuropæiske operatører. Derfor har Kommissionen i den digitale agenda for Europa tilkendegivet, at den vil opprioritere udarbejdelse af retningslinjer herom for de nationale tilsynsmyndigheder.
De næste skridt
Med de nye EU-telereglers ikrafttræden den 25. maj 2011 har Kommissionen fået nye beføjelser til at sikre, at reglerne anvendes konsekvent (se MEMO/11/321). Fx kan Kommissionen, hvis den konstaterer, at de nationale tilsynsmyndigheder implementerer reglerne forskelligt, således at der stilles hindringer i vejen for det indre marked, i første omgang fremsætte en henstilling, hvori den i videst muligt omfang tager hensyn til udtalelse fra BEREC (Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation). Ifølge EU-reglerne skal de nationale tilsynsmyndigheder tage størst muligt hensyn til Kommissionens henstillinger. Når der er gået mindst to år efter vedtagelsen af en henstilling, kan Kommissionen vedtage en bindende afgørelse om harmoniseret anvendelse af rammebestemmelserne, herunder de pligter, der pålægges de dominerende operatører (dvs. dem, der har en stærk markedsposition).
Hvis Kommissionen på grundlag af høringsresultaterne skulle beslutte at udstede retningslinjer i form af en henstilling om et af spørgsmålene eller dem begge, vil den først indhente udtalelse fra BEREC, jf. artikel 19 i rammedirektivet om elektronisk kommunikation (2002/21/EF), og fra Kommunikationsudvalget (COCOM), der er et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne.
Den digitale dagsorden: Offentlige høringer om adgang til telenet
Bruxelles, den 3. oktober 2011 - Europa-Kommissionen har sat to offentlige høringer i gang om adgang for alternative operatører til de faste telefonnet og bredbåndsnet, som tilhører de etablerede operatører. Høringerne indgår i Kommissionens bestræbelser på at styrke det indre marked for teletjenester ved at sikre, at der i alle medlemsstaterne er en konsekvent og sammenhængende tilgang til reguleringen af telefonnet og bredbåndsnet.
Den ene høring drejer sig om ikke-diskriminerende adgang for alternative operatører til de dominerende teleoperatørers infrastruktur og tjenester. Den anden handler om den metode, de nationale tilsynsmyndigheder benytter til at beregne den pris, operatørerne skal betale for denne engrosadgang (omkostningsbaseret foranstaltning). Resultaterne vil være til hjælp for Kommissionen, når den udarbejder henstillinger om konsekvent og investeringsvenlig anvendelse af foranstaltninger om ikke-diskrimination og priskontrol.
Neelie Kroes, næstformand i Europa-Kommissionen og kommissær for den digitale dagsorden, udtalte i den forbindelse: "Vi har brug for sammenhængende lovgivning i alle medlemsstaterne med ensartede regler for telekommunikation i hele EU, således at konkurrencen kan udfolde sig og der bliver investeret. På den måde bliver markederne forsikret om, at det er en sikker og rentabel investering at sætte penge i fibernet."
Sammenhæng i lovgivningen er afgørende for forudsigelighed og klarhed for teleoperatørerne, især når det drejer sig om de store investeringer, der er nødvendige for at etablere ultrahurtige lyslederbaserede net (se MEMO/10/424)). Disse net af "næste generation" er afgørende for, at målene for den digitale dagsorden for Europa, nemlig at give hver enkelt borger adgang til hurtigt og ultrahurtigt bredbånd i 2020, bliver nået (se IP/10/581), MEMO/10/199) og MEMO/10/200)). Sammenhæng gør det også lettere for en teleoperatør at være aktiv i flere medlemsstater. Engrosprishøringen skal navnlig klarlægge, hvordan forholdet mellem adgangspriserne til kobbernet og fibernet kan påvirke incitamenterne til at investere i nye fiberbaserede net.
Kommissionen ser nærmere på disse spørgsmål, fordi de nationale telemyndigheder i øjeblikket går frem på forskellig måde, når de vælger at regulere disse områder.
Ved at få de nationale tilsynsmyndigheder på teleområdet til at følge Kommissionens retningslinjer vil man sikre, at operatører kan købe bredbåndsadgangsprodukter som f.eks. ubundtede abonnentledninger eller "bitstream" på samme måde over hele EU. Dermed bliver operatørerne i den sidste ende i stand til at tilbyde deres egne konkurrencedygtige detailtjenester til forbrugerne på lige vilkår.
Begge høringer er åbne for teleoperatører, forbrugerorganisationer, nationale tilsynsmyndigheder, medlemsstaterne og andre interesserede indtil den 28. november 2011.
Baggrund
Ifølge EU-reglerne på teleområdet kan de nationale tilsynsmyndigheder forlange, at de dominerende operatører ikke diskriminerer mod deres konkurrenter og derved begunstiger deres egne detailvirksomheder, og de forhindres på den måde i at misbruge deres dominerende stilling på markedet. I de seneste otte år har Kommissionen vurderet forslag fra de nationale tilsynsmyndigheder, der vedrører dominerende operatører, efter høringsproceduren i artikel 7 i EU's rammedirektiv om elektronisk kommunikation (2002/21/EF) (se MEMO/10/226)). Kommissionen har konstateret, at de nationale tilsynsmyndigheder har forskellig opfattelse af, hvad "forpligtelsen til ikke-diskrimination" omfatter og hvordan den anvendes, og at også deres overvågning og håndhævelse varierer.
De nationale tilsynsmyndigheder bruger også vidt forskellige metoder, når de fastsætter de omkostningsbaserede priser, som alternative operatører skal betale for at få adgang til teleinfrastrukturen. Selv når de nationale tilsynsmyndigheder beregner priserne på samme måde for de samme adgangsprodukter, er der betydelige forskelle i implementeringen. Det betyder, at der er stor spredning i priserne i Europa (fx fra 5,21 EUR/måned i Litauen mod 12,41 EUR/måned i Irland for engrosadgang til abonnentledningerne). Kommissionen er ikke overbevist om, at disse voldsomme forskelle mellem landene alene skyldes variationer i de underliggende omkostninger.
Den deraf følgende uensartede lovgivning bringer ikke blot stærkt tiltrængte investeringer i nye teknologier i fare, men bremser også en udbygning af det indre telemarked og udvikling af paneuropæiske operatører. Derfor har Kommissionen i den digitale agenda for Europa tilkendegivet, at den vil opprioritere udarbejdelse af retningslinjer herom for de nationale tilsynsmyndigheder.
De næste skridt
Med de nye EU-telereglers ikrafttræden den 25. maj 2011 har Kommissionen fået nye beføjelser til at sikre, at reglerne anvendes konsekvent (se MEMO/11/321). Fx kan Kommissionen, hvis den konstaterer, at de nationale tilsynsmyndigheder implementerer reglerne forskelligt, således at der stilles hindringer i vejen for det indre marked, i første omgang fremsætte en henstilling, hvori den i videst muligt omfang tager hensyn til udtalelse fra BEREC (Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation). Ifølge EU-reglerne skal de nationale tilsynsmyndigheder tage størst muligt hensyn til Kommissionens henstillinger. Når der er gået mindst to år efter vedtagelsen af en henstilling, kan Kommissionen vedtage en bindende afgørelse om harmoniseret anvendelse af rammebestemmelserne, herunder de pligter, der pålægges de dominerende operatører (dvs. dem, der har en stærk markedsposition).
Hvis Kommissionen på grundlag af høringsresultaterne skulle beslutte at udstede retningslinjer i form af en henstilling om et af spørgsmålene eller dem begge, vil den først indhente udtalelse fra BEREC, jf. artikel 19 i rammedirektivet om elektronisk kommunikation (2002/21/EF), og fra Kommunikationsudvalget (COCOM), der er et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne.