Anvendelsen av EU-direktivene om helse, miljø og sikkeret innen bore- og gruveindustrien
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosial komite og Regionsutvalget om den praktiske gjennomføringen av direktivene om sikkerhet og helse på arbeidsplassen i den boringsrelaterte utvinningsindustrien (92/91/EØF) og i utvinningsindustrien over eller under jorden (92/104/EØF)
Rapport lagt fram av Kommisjonen 3.9.2009
Nærmere omtale
Red. anm.: Rapporten inneholder følgende henvisning til Norge (s.7): "Nogle håndhævende myndigheder arbejder med en harmonisering af sikkerheds- og sundhedsdokumenterne, f.eks. gennem en standardformular. I henhold til direktiv 92/91/EØF (boringsrelateret udvinding) har kontrahenterne inden for boreindustrien i Nordsøen udfærdiget en fælles formular til et sikkerheds- og sundhedsdokument i samarbejde med håndhævende myndigheder fra de berørte lande*. Det vil overflødiggøre behovet for at udfærdige nye dokumenter, f.eks. hvis en boreplatform flyttes over en grænse med henblik på udførelsen af lignende opgaver (medmindre der er sket en ændring i arbejdsvilkårene), hvilket vil gøre det lettere for både virksomheder og de berørte håndhævende myndigheder.
*Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Det Forenede Kongerige.
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Med denne rapport opfylder Kommissionen en forpligtelse [1] med hensyn til at vurdere den praktiske gennemførelse af de retlige rammer med henblik på at forbedre dem. Den bygger hovedsageligt på nationale rapporter fra medlemsstaterne [2] og en uafhængig ekspertrapport, som analyserer den praktiske gennemførelse af de to direktiver i de berørte private og/eller offentlige sektorer. Den bygger også på europæiske statistikker og undersøgelser af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme [3] og på oplysninger fra Kommissionen om direktivernes gennemførelse.
Denne vurdering dækker gennemførelsen, men kun i EU-15, af to direktiver, nemlig Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri [4] og Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden [5]. Kommissionen er af den opfattelse, at denne vurdering også kan levere nyttige oplysninger om anvendelsen af direktiverne til de 12 medlemsstater, som i den mellemliggende tid er blevet optaget i EU.
Udvindingsindustrien falder ikke ind under anvendelsesområdet for direktiv 89/654/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF). Arbejdstagere i denne sektor kan forventes at blive udsat for særlig høje risikoniveauer, derfor findes der særlige bestemmelser for dem i to særdirektiver (direktiv 92/91/EØF og 92/104/EØF) i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Direktiv 92/91/EØF gælder specielt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien,
der beskæftiger sig med efterforskning efter og udvinding af mineralske materialer gennem borehuller (onshore og offshore), hvorimod direktiv 92/104/EØF dækker de resterende sektorer af udvindingsindustrien, dvs. efterforskning efter og udvinding af mineraler i miner og stenbrud over eller under jorden.
I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i direktiv 92/91/EØF og 92/104/EØF finder direktiv 89/391/EØF i fuld udstrækning anvendelse på de områder, der er omfattet af begge direktiver. Da de to direktiver på mange måder er meget lig hinanden med hensyn til den praktiske gennemførelse, vil denne rapport kun behandle dem individuelt der, hvor det er nødvendigt at fokusere på et specifikt aspekt i det ene eller det andet direktiv.
1 I meddelelsen Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, KOM(2007) 62 endelig af 21. februar 2007.
2 Sendt til Kommissionen i henhold til artikel 12 i direktiv 92/91/EØF og artikel 13 i 92/104 /EØF. Disse artikler blev efterfølgende ophævet ved direktiv 2007/30/EF. I næsten alle medlemsstater deltog arbejdsmarkedets parter i rapporternes udarbejdelse. Belgien og Luxembourg har ikke indsendt nationale rapporter.
3 De europæiske arbejdsulykkesstatistikker (ESAW), oplysninger om anerkendte erhvervsbetingede sygdomme (EODS) og Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70), som blev vedtaget for nylig, indeholder bestemmelser om tæt samarbejde mellem Eurostat og de relevante nationale organer med henblik på at indsamle og behandle data på en harmoniseret måde i EU.
4 EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.
5 EFT L 404 af 31.12.1992, s. 10.
*Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Det Forenede Kongerige.
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Med denne rapport opfylder Kommissionen en forpligtelse [1] med hensyn til at vurdere den praktiske gennemførelse af de retlige rammer med henblik på at forbedre dem. Den bygger hovedsageligt på nationale rapporter fra medlemsstaterne [2] og en uafhængig ekspertrapport, som analyserer den praktiske gennemførelse af de to direktiver i de berørte private og/eller offentlige sektorer. Den bygger også på europæiske statistikker og undersøgelser af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme [3] og på oplysninger fra Kommissionen om direktivernes gennemførelse.
Denne vurdering dækker gennemførelsen, men kun i EU-15, af to direktiver, nemlig Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri [4] og Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden [5]. Kommissionen er af den opfattelse, at denne vurdering også kan levere nyttige oplysninger om anvendelsen af direktiverne til de 12 medlemsstater, som i den mellemliggende tid er blevet optaget i EU.
Udvindingsindustrien falder ikke ind under anvendelsesområdet for direktiv 89/654/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF). Arbejdstagere i denne sektor kan forventes at blive udsat for særlig høje risikoniveauer, derfor findes der særlige bestemmelser for dem i to særdirektiver (direktiv 92/91/EØF og 92/104/EØF) i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Direktiv 92/91/EØF gælder specielt for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien,
der beskæftiger sig med efterforskning efter og udvinding af mineralske materialer gennem borehuller (onshore og offshore), hvorimod direktiv 92/104/EØF dækker de resterende sektorer af udvindingsindustrien, dvs. efterforskning efter og udvinding af mineraler i miner og stenbrud over eller under jorden.
I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i direktiv 92/91/EØF og 92/104/EØF finder direktiv 89/391/EØF i fuld udstrækning anvendelse på de områder, der er omfattet af begge direktiver. Da de to direktiver på mange måder er meget lig hinanden med hensyn til den praktiske gennemførelse, vil denne rapport kun behandle dem individuelt der, hvor det er nødvendigt at fokusere på et specifikt aspekt i det ene eller det andet direktiv.
1 I meddelelsen Højere kvalitet og produktivitet i arbejdet: en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, KOM(2007) 62 endelig af 21. februar 2007.
2 Sendt til Kommissionen i henhold til artikel 12 i direktiv 92/91/EØF og artikel 13 i 92/104 /EØF. Disse artikler blev efterfølgende ophævet ved direktiv 2007/30/EF. I næsten alle medlemsstater deltog arbejdsmarkedets parter i rapporternes udarbejdelse. Belgien og Luxembourg har ikke indsendt nationale rapporter.
3 De europæiske arbejdsulykkesstatistikker (ESAW), oplysninger om anerkendte erhvervsbetingede sygdomme (EODS) og Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70), som blev vedtaget for nylig, indeholder bestemmelser om tæt samarbejde mellem Eurostat og de relevante nationale organer med henblik på at indsamle og behandle data på en harmoniseret måde i EU.
4 EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9.
5 EFT L 404 af 31.12.1992, s. 10.