BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Borgerrettigheder: Europa-Kommissionen beder borgerne om at sætte den fremtidige dagsorden i den største offentlige høring nogensinde
Bruxelles, 8. maj 2012 – Den 9. maj er Europadag. Det skal være mere end blot en festdag for EU's borgere. I morgen opfordrer Europa-Kommissionen derfor borgerne i hele EU til at hjælpe med at sætte den politiske dagsorden for de kommende år og forme Europas fremtid i den største offentlige EU-høring om borgerrettigheder nogensinde. Høringen varer i fire måneder, indtil den 9. september, og i den periode vil EU-borgerne blive spurgt om, hvilke hindringer de møder, når de udøver deres rettigheder som unionsborgere, hvad enten det er, når de rejser i Europa, stemmer ved eller stiller op til valg, eller når de handler på nettet. Høringen finder sted forud for Borgernes Europaår (2013) (IP/11/959). Borgernes svar vil bidrage direkte til Kommissionens politiske dagsorden og danne grundlag for unionsborgerskabsrapporten 2013, der skal fremlægges om præcis et år, den 9. maj 2013.

"Tyve år efter, at unionsborgerskabet så dagens lys i den lille grænseby Maastricht, er der behov for at sætte nyt liv i det europæiske projekt. Og til det formål har vi brug for direkte hjælp fra borgerne," udtaler næstformand i Europa-Kommissionen og første EU-kommissær for unionsborgerskab, Viviane Reding. "Den Europæiske Union eksisterer i kraft af og for sine borgere. Folk forventer konkrete resultater fra EU, og med billigere roamingpriser, forbedrede rettigheder for ofre for kriminalitet og mere gnidningsfri onlinehandel for forbrugerne er det lige nøjagtig, hvad vi leverer. Borgernes direkte bidrag vil hjælpe os i vores fortsatte arbejde – og sætte os i stand til at skabe endnu bedre resultater i fremtiden. Jeg opfordrer alle til at bruge et par minutter på at dele deres synspunkter med os: Det handler om dine rettigheder og din fremtid."

Europa-Kommissionen vedtog den første unionsborgerskabsrapport i 2010 med en liste på 25 konkrete tiltag, der kan afhjælpe de problemer, som EU-borgerne støder på, når de udøver deres rettigheder. Siden dengang har Kommissionen arbejdet på at indfri sine løfter ved at:

• styrke rettighederne for ca. 75 millioner ofre for kriminalitet årligt i hele EU (IP/11/585)

• reducere papirarbejdet for de 3,5 millioner personer, der hvert år indregistrerer en bil i et andet EU-land, med en besparelse på 1,5 mia. EUR til følge (IP/12/349)

• forbyde ekstra kreditkortgebyrer og felter, der på forhånd er afkrydset, for handlende på nettet (MEMO/11/675)

• styrke retten til en retfærdig rettergang for alle EU-borgere, hvilket har betydning i ca. 8 millioner sager om året (IP/12/430, IP/10/1305)

• præcisere formueforholdet for EU's 16 millioner internationale par (IP/11/320).

Der findes flere oplysninger om de hidtidige resultater på:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/reding/factsheets/index_en.htm.

Mange møder ikke desto mindre stadig forhindringer, når de udøver deres rettigheder som unionsborgere. Kommissionen ønsker derfor at høre om de problemer, som borgerne kan støde på, når de rejser inden for EU, hvad enten det er med henblik på arbejde, studier eller ferie, eller når de udøver deres valgret eller deres rettigheder som forbrugere. Kommissionen vil også gerne høre, hvordan borgerne kunne tænke sig, at EU ser ud i 2020.

I de kommende fire måneder (fra den 9. maj til den 9. september) har du mulighed for at besvare et kort spørgeskema på internettet og give din mening til kende.

Baggrund

Takket være unionsborgerskabet - som ikke erstatter det nationale statsborgerskab, men supplerer det - har alle statsborgere i de 27 EU-medlemsstater et sæt ekstra rettigheder som EU-borgere. Blandt disse er retten til at stemme og stille op ved lokalvalg og europaparlamentsvalg i det EU-land, som de bor i, retten til konsulær beskyttelse i tredjelande på samme betingelser som nationale statsborgere, retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og klager til den europæiske ombudsmand og fra 2012 retten til at deltage i et europæisk borgerinitiativ.

Fri bevægelighed er den mest værdsatte rettighed i forbindelse med unionsborgerskabet (se pressemeddelelse nr. 14/2011). Europæerne foretager da også årligt over en milliard rejser inden for EU, og flere og flere europæere udøver deres ret til at bosætte sig i en anden EU-medlemsstat. Det anslås, at 11,9 millioner unionsborgere i 2009 boede i en anden medlemsstat end deres egen. I 2010 var dette tal vokset til 12,3 millioner (STAT/11/105). Disse tal er langt større, hvis man medtager de EU-borgere, som frit krydser Unionens indre grænser med henblik på et kortere ophold. Desuden køber ca. 40 millioner europæere varer fra andre EU-lande via internettet.

Unionsborgerskabsrapporten 2010 (se IP/10/1390 og MEMO/10/525) skitserede 25 konkrete tiltag til, hvordan de tilbageværende hindringer for EU-borgernes ret til at bevæge sig frit i EU kan fjernes. Et af tiltagene består i at styrke folks bevidsthed om deres unionsborgerskab, deres rettigheder og deres rettigheders betydning i deres dagligdag. Kommissionen foreslog derfor at udnævne 2013 til Borgernes Europaår og afholde målrettede arrangementer om unionsborgerskabet og borgerrelaterede politikker året igennem.

I løbet af Borgernes Europaår udgiver Kommissionen anden unionsborgerskabsrapport, der vil fungere som en handlingsplan for fjernelsen af de tilbageværende hindringer for borgernes fulde udnyttelse af deres rettigheder som unionsborgere.