Arbeidsprogram for europeisk standardisering for 2019
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionskomiteen. EUs årlige arbeidsprogram for europeisk standardisering for 2019
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. The annual Union work programme for European standardisation for 2019
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 11.10.2018
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
INDLEDNING
Standarder er uundværlige for et velfungerende indre marked. De støtter højere økonomisk vækst ved at fjerne de barrierer, der forhindrer innovative og konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser i at komme ind på markeder, og ved at udvide handelen til nye markeder. Standarder forbedrer produkters og tjenesteydelsers kompatibilitet, kvalitet og ydeevne og giver fabrikanterne et stabilt grundlag for investeringer i nye teknologier og digitalisering af processer. Standarder giver også fabrikanterne mulighed for at forvalte overgangen til lavemissionsenergiressourcer, indgå i globale værdikæder og tilføje servicekomponenter til produkter.
Nøglen til at maksimere standardiseringens positive virkninger er at udvikle synergier inden for det europæiske standardiseringssystem, idet der også tages hensyn til standardiseringens internationale dimension. Synergierne skal omfatte SMV'er og nystartede virksomheder, hvilket styrker innovation og teknologi i det indre marked.
Kommissionen forfølger sine overordnede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem foranstaltninger, der er fastsat i dens årlige arbejdsprogrammer. Europæiske standarder spiller en vigtig støttende rolle i mange af disse foranstaltninger, da de letter gennemførelsen af relevant lovgivning ved at give formodning om overensstemmelse med dens væsentlige krav. Hertil kommer, at standarder sikrer interoperabilitet mellem en række sektorer, bl.a. inden for IKT, hvilket giver mulighed for udvikling af nye teknologier, applikationer og tjenesteydelser og støtter europæisk vækst og konkurrenceevne.
Ud over de harmoniserede standarder, som Kommissionen formelt har anmodet om til støtte for en lovgivningsmæssig retsakt, findes der også et helt sæt af europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer, der er udviklet af de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO'er). Der er måske ikke fremsat en formel anmodning vedrørende disse standarder, men de skal stadig støtte gennemførelsen af Kommissionens politikker. Dette årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2019 identificerer nogle af de vigtigste politikområder, der har relevans set ud fra denne synsvinkel: energi, cirkulær økonomi, forsvar, sikkerhed, det indre marked og det digitale indre marked. Det opstiller de strategiske prioriteter for europæisk standardisering til støtte for både EU's lovgivning og politikker. Det årlige EU-arbejdsprogram sætter også disse strategiske prioriteter ind i en bredere sammenhæng med det internationale samarbejde om standardisering.
Det europæiske standardiseringssystem er baseret på et unikt system af et privilegeret offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og ESO'erne, hvilket afspejler bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1025/2012 . I EU-arbejdsprogrammet for 2019 fastlægges hovedretningslinjerne for den fremtidige udvikling af dette partnerskab, herunder det vigtige princip om inklusivitet.
Siden vedtagelsen af meddelelsen om europæiske standarder til det 21. århundrede har Kommissionen arbejdet tæt sammen med sine partnere fra erhvervslivet, offentlige myndigheder, ikkestatslige organisationer og den akademiske verden om at gennemføre de initiativer, som foreslås i meddelelsen, herunder en styringscyklus, som styrker dialogen med EU-lovgiverne, og udviklingen af det fælles initiativ vedrørende standardisering (JIS). JIS vil afslutte sit arbejde i 2019, og det årlige EU-arbejdsprogram foreslår fokusområder for det sidste år af JIS' gennemførelse.
Dette arbejdsprogram er blevet udarbejdet med uvurderlige input fra den interinstitutionelle dialog, der fandt sted i juni 2018, og som samlede højtstående repræsentanter for standardiseringsmiljøet, erhvervslivet, Kommissionen, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg, Regionsudvalget og andre interessenter inden for europæisk standardisering.
Arrangementet var en anledning til at udveksle idéer om strategiske spørgsmål, give feedback om Kommissionens standardiseringsinitiativer og åbent drøfte fremtidige politikprioriteter og metoder til at styrke det europæiske standardiseringssystem. Debatten berørte en række emner, herunder standardiseringssystemets generelle funktionsmåde, spørgsmål om dets styringsproces og retningen for EU's standardiseringsprioriteter, alt sammen også set i en bredere international sammenhæng. Det europæiske uddannelsessystems bidrag i form af støtte til nye teknologier og levering af en ny generation af eksperter blev fremhævet som et særlig vigtigt aspekt. Også ekspertgruppen Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering (MSP) og køreplanen for IKT-standardisering blev fremhævet som en model for samarbejde om planlægning og inddragelse af interessenter.
Kommissionen vil undersøge mulighederne for at fortsætte med dette format i fremtiden, samtidig med at der trækkes på de vigtige erfaringer fra denne dialog. Resultaterne vil blive brugt til at informere om den løbende prioritering af standardiseringsarbejdet og vil indgå i de interne drøftelser og forberedende foranstaltninger forud for rapporten om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1025/2012. Denne rapport skal udarbejdes af Kommissionen og forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.
INDLEDNING
Standarder er uundværlige for et velfungerende indre marked. De støtter højere økonomisk vækst ved at fjerne de barrierer, der forhindrer innovative og konkurrencedygtige produkter og tjenesteydelser i at komme ind på markeder, og ved at udvide handelen til nye markeder. Standarder forbedrer produkters og tjenesteydelsers kompatibilitet, kvalitet og ydeevne og giver fabrikanterne et stabilt grundlag for investeringer i nye teknologier og digitalisering af processer. Standarder giver også fabrikanterne mulighed for at forvalte overgangen til lavemissionsenergiressourcer, indgå i globale værdikæder og tilføje servicekomponenter til produkter.
Nøglen til at maksimere standardiseringens positive virkninger er at udvikle synergier inden for det europæiske standardiseringssystem, idet der også tages hensyn til standardiseringens internationale dimension. Synergierne skal omfatte SMV'er og nystartede virksomheder, hvilket styrker innovation og teknologi i det indre marked.
Kommissionen forfølger sine overordnede mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennem foranstaltninger, der er fastsat i dens årlige arbejdsprogrammer. Europæiske standarder spiller en vigtig støttende rolle i mange af disse foranstaltninger, da de letter gennemførelsen af relevant lovgivning ved at give formodning om overensstemmelse med dens væsentlige krav. Hertil kommer, at standarder sikrer interoperabilitet mellem en række sektorer, bl.a. inden for IKT, hvilket giver mulighed for udvikling af nye teknologier, applikationer og tjenesteydelser og støtter europæisk vækst og konkurrenceevne.
Ud over de harmoniserede standarder, som Kommissionen formelt har anmodet om til støtte for en lovgivningsmæssig retsakt, findes der også et helt sæt af europæiske standarder og europæiske standardiseringspublikationer, der er udviklet af de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO'er). Der er måske ikke fremsat en formel anmodning vedrørende disse standarder, men de skal stadig støtte gennemførelsen af Kommissionens politikker. Dette årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering for 2019 identificerer nogle af de vigtigste politikområder, der har relevans set ud fra denne synsvinkel: energi, cirkulær økonomi, forsvar, sikkerhed, det indre marked og det digitale indre marked. Det opstiller de strategiske prioriteter for europæisk standardisering til støtte for både EU's lovgivning og politikker. Det årlige EU-arbejdsprogram sætter også disse strategiske prioriteter ind i en bredere sammenhæng med det internationale samarbejde om standardisering.
Det europæiske standardiseringssystem er baseret på et unikt system af et privilegeret offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og ESO'erne, hvilket afspejler bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1025/2012 . I EU-arbejdsprogrammet for 2019 fastlægges hovedretningslinjerne for den fremtidige udvikling af dette partnerskab, herunder det vigtige princip om inklusivitet.
Siden vedtagelsen af meddelelsen om europæiske standarder til det 21. århundrede har Kommissionen arbejdet tæt sammen med sine partnere fra erhvervslivet, offentlige myndigheder, ikkestatslige organisationer og den akademiske verden om at gennemføre de initiativer, som foreslås i meddelelsen, herunder en styringscyklus, som styrker dialogen med EU-lovgiverne, og udviklingen af det fælles initiativ vedrørende standardisering (JIS). JIS vil afslutte sit arbejde i 2019, og det årlige EU-arbejdsprogram foreslår fokusområder for det sidste år af JIS' gennemførelse.
Dette arbejdsprogram er blevet udarbejdet med uvurderlige input fra den interinstitutionelle dialog, der fandt sted i juni 2018, og som samlede højtstående repræsentanter for standardiseringsmiljøet, erhvervslivet, Kommissionen, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg, Regionsudvalget og andre interessenter inden for europæisk standardisering.
Arrangementet var en anledning til at udveksle idéer om strategiske spørgsmål, give feedback om Kommissionens standardiseringsinitiativer og åbent drøfte fremtidige politikprioriteter og metoder til at styrke det europæiske standardiseringssystem. Debatten berørte en række emner, herunder standardiseringssystemets generelle funktionsmåde, spørgsmål om dets styringsproces og retningen for EU's standardiseringsprioriteter, alt sammen også set i en bredere international sammenhæng. Det europæiske uddannelsessystems bidrag i form af støtte til nye teknologier og levering af en ny generation af eksperter blev fremhævet som et særlig vigtigt aspekt. Også ekspertgruppen Den Europæiske Multistakeholderplatform for IKT-standardisering (MSP) og køreplanen for IKT-standardisering blev fremhævet som en model for samarbejde om planlægning og inddragelse af interessenter.
Kommissionen vil undersøge mulighederne for at fortsætte med dette format i fremtiden, samtidig med at der trækkes på de vigtige erfaringer fra denne dialog. Resultaterne vil blive brugt til at informere om den løbende prioritering af standardiseringsarbejdet og vil indgå i de interne drøftelser og forberedende foranstaltninger forud for rapporten om gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1025/2012. Denne rapport skal udarbejdes af Kommissionen og forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet.