Bedre EU-regelverk: statusrapport (2019)
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Bedre regulering. Gjennomgang og veien framover
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Better regulation: taking stock and sustaining our commitment
Dansk departementsnotat offentliggjort 13.5.2019
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 15.4.2019)
Principperne om bedre regulering har fået en central placering i EU's beslutningsproces
I dag gør Europa-Kommissionen status over Juncker-Kommissionens tiltag for at skabe bedre resultater for EU's borgere og erhvervsliv gennem en mere åben, gennemsigtig og evidensbaseret politikudformning.
Af den rapport, der offentliggøres i dag, fremgår det, at indsatsen for at give bedre regulering en central placering i beslutningsprocessen har båret frugt. De gode resultater skal nu grundfæstes og fastholdes, så der fortsat kan skabes forbedringer.
Frans Timmermans, førstenæstformand for Kommissionen, udtaler: "Det er almindeligt anerkendt, at vi er gået foran med et godt eksempel, og folk opfordrer os til at fastholde vores engagement i bedre regulering. Bedre regulering indgår nu i europæisk beslutningstagnings DNA. Nu er vi nødt til at fremme og styrke vores indsats, ikke mindst fordi vi lever i en postfaktuel verden, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det helt grundlæggende i vores demokratiske debat og ved videnskabens autoritet."
Juncker-Kommissionen forpligtede sig ud fra fortidens erfaringer til kun at handle der, hvor EU tilfører merværdi, og til at gøre det på grundlag af den bedst tilgængelige evidens, ved at se på de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger under ét og undgå unødvendige omkostninger. Vores indsats nyder international anerkendelse. OECD har således vurderet EU's reguleringspolitik til at være en af de allerbedste i 2018. Dagsordenen for bedre regulering blev fremlagt i 2015, og nu er tiden moden til at gøre status over Kommissionens indsats for at grundfæste og fastholde den nye institutionelle kultur og uddrage erfaringer, som kan bruges fremover.
Erfaringer og fremtidige forbedringer
Statusopgørelsen taler sit entydige sprog: Bedre regulering har forbedret den måde, hvorpå EU's politikker udformes. Der er et udbredt ønske om, at bedre regulering fortsat skal udgøre en fast bestanddel af Kommissionens arbejdsmetode, men også forbedres yderligere:
• Bedre adgang til at deltage i politikudformningen: Siden 2015 har Kommissionen afholdt over 400 offentlige høringer, som millioner af europæere har deltaget i. F.eks. indkom der 4,6 mio. svar under høringen om sommertidsordningen og over en halv million under høringen om evalueringen af fugle- og habitatdirektivet. Den nye portal "Deltag i debatten", som fungerer som en kvikskranke, hvor europæerne kan bidrage til EU's politikudformning, havde næsten 900 000 besøg i 2018. Fremover bør vi undersøge, hvordan der kan oplyses om de forskellige muligheder for at bidrage til EU's politiske beslutningsproces. Det vil medvirke til at inddrage borgerne mere effektivt i den.
• Bedre værktøjer, bedre politikker: Konsekvensanalyser og evalueringer udgør et solidt grundlag for den politiske beslutningstagning, men kan ikke erstatte den. Det nyligt oprettede Udvalg for Forskriftskontrol — hvis årsberetning kan ses her — borger for kvaliteten af sådanne understøttende undersøgelser. Samlet set foretog vi konsekvensanalyser i langt størstedelen af de tilfælde, hvor der var behov for det. I 75 % af tilfældene var analysen baseret på en evaluering af de eksisterende politikker — hvilket viser, at princippet om "først at evaluere" i stigende grad følges. I nogle situationer var det dog nødvendigt at foretage tilpasninger og fravige praksis for bedre regulering for at tage hensyn til presserende politiske behov, f.eks. da migrationskrisen var på sit højeste. Desuden er det fortsat muligt at forbedre kvaliteten af — og tidsplanerne for — værktøjer til bedre regulering.
• EU's lovgivning skal være formålsegnet: Kommissionen har fremlagt omkring 150 forenklingsinitiativer, der har lettet unødvendige administrative byrder, samtidig med at de har understøttet en række politiske mål. Kommissionen har også svaret på næsten 90 udtalelser fra den nyligt oprettede Refitplatform. Enklere og mindre besværlig lovgivning forbedrer gennemførelsen, overholdelsen og håndhævelsen af lovgivningen og fører i sidste ende til bedre resultater, især for små og mellemstore virksomheder. Men vi er nødt til at være bedre til at udveksle og uddybe praksis.
• Indsatsen for bedre regulering er noget, vi er fælles om: Det er Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens og medlemsstaternes fælles ansvar at udforme og gennemføre EU-lovgivning af høj kvalitet, der er egnet til formålet og ikke har unødvendige lag af kompleksitet. Kommissionen kan fremme visse forbedringer, men kan ikke selv sørge for, at de gennemføres fuldt ud. Offentlige høringer kan f.eks. nå ud til et langt bredere publikum, hvis andre institutioner på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan er involveret. Desuden bør Parlamentets og/eller Rådets forslag til ændringer af Kommissionens forslag analyseres mere systematisk. Medlemsstaterne kan også rapportere på mere gennemsigtig vis om, hvilke nationale foranstaltninger der er truffet for at gennemføre EU-lovgivningen, navnlig når sådanne foranstaltninger går videre, end hvad der kræves i henhold til EU-retten (såkaldt "overregulering").
Den 29. april afholder Kommissionen en konference, hvor der gøres status over indsatsen for bedre regulering, udveksles synspunkter med interessentfællesskaber fra civilsamfundet, erhvervsfolk, forskere, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter og drøftes mulige løsningsmodeller (yderligere oplysninger om konferencen findes her).
Baggrund
Bedre regulering danner grundlag for Kommissionens arbejde med at opfylde formand Jean-Claude Junckers 10 politiske prioriteter og sikre, at Kommissionen kun handler, hvor EU giver merværdi, og at det sker på den mest effektive og mindst besværlige måde.
I 2015 vedtog Kommissionen en dagsorden for bedre regulering. Den betød en ændring af Kommissionens interne arbejdsmetoder og planlægningsprocesser. Bedre regulering blev indarbejdet i alle faser af planlægnings- og programmeringscyklussen, og der blev udarbejdet strømlinede årlige arbejdsprogrammer. Bedre regulering handler om at professionalisere alle aspekter af vores politikudformning og sørge for, at den passer til verden af i dag.
Dagsordenen for bedre regulering medførte bl.a. følgende ændringer:
• Deltag i debatten giver nu borgerne mulighed for at deltage i alle faser af lovgivningsprocessen, herunder for at give feedback om udkast til gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter
• Udvalget for Forskriftskontrol sikrer objektiviteten og troværdigheden af evidensgrundlaget for Kommissionens politiske afgørelser
• Kommissionen har forpligtet sig til altid at evaluere eksisterende lovgivning, inden den skal revideres (princippet om "først at evaluere")
• Der findes nu en platform, som indsamler feedback fra civilsamfundet om, hvordan EU's eksisterende lovgivning kan forbedres, og som fremkommer med forslag, som Europa-Kommissionen er forpligtet til at svare på — Refitplatformen.
Yderligere oplysninger
Faktaark — Bedre regulering: Vi gør status og fastholder engagementet
Meddelelse — Bedre regulering: Vi gør status og fastholder engagementet
Websted om bedre regulering
"Deltag i debatten"-succeshistorier — videoer
Bedre regulering: førstenæstformand Frans Timmermans videobudskab
Principperne om bedre regulering har fået en central placering i EU's beslutningsproces
I dag gør Europa-Kommissionen status over Juncker-Kommissionens tiltag for at skabe bedre resultater for EU's borgere og erhvervsliv gennem en mere åben, gennemsigtig og evidensbaseret politikudformning.
Af den rapport, der offentliggøres i dag, fremgår det, at indsatsen for at give bedre regulering en central placering i beslutningsprocessen har båret frugt. De gode resultater skal nu grundfæstes og fastholdes, så der fortsat kan skabes forbedringer.
Frans Timmermans, førstenæstformand for Kommissionen, udtaler: "Det er almindeligt anerkendt, at vi er gået foran med et godt eksempel, og folk opfordrer os til at fastholde vores engagement i bedre regulering. Bedre regulering indgår nu i europæisk beslutningstagnings DNA. Nu er vi nødt til at fremme og styrke vores indsats, ikke mindst fordi vi lever i en postfaktuel verden, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det helt grundlæggende i vores demokratiske debat og ved videnskabens autoritet."
Juncker-Kommissionen forpligtede sig ud fra fortidens erfaringer til kun at handle der, hvor EU tilfører merværdi, og til at gøre det på grundlag af den bedst tilgængelige evidens, ved at se på de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger under ét og undgå unødvendige omkostninger. Vores indsats nyder international anerkendelse. OECD har således vurderet EU's reguleringspolitik til at være en af de allerbedste i 2018. Dagsordenen for bedre regulering blev fremlagt i 2015, og nu er tiden moden til at gøre status over Kommissionens indsats for at grundfæste og fastholde den nye institutionelle kultur og uddrage erfaringer, som kan bruges fremover.
Erfaringer og fremtidige forbedringer
Statusopgørelsen taler sit entydige sprog: Bedre regulering har forbedret den måde, hvorpå EU's politikker udformes. Der er et udbredt ønske om, at bedre regulering fortsat skal udgøre en fast bestanddel af Kommissionens arbejdsmetode, men også forbedres yderligere:
• Bedre adgang til at deltage i politikudformningen: Siden 2015 har Kommissionen afholdt over 400 offentlige høringer, som millioner af europæere har deltaget i. F.eks. indkom der 4,6 mio. svar under høringen om sommertidsordningen og over en halv million under høringen om evalueringen af fugle- og habitatdirektivet. Den nye portal "Deltag i debatten", som fungerer som en kvikskranke, hvor europæerne kan bidrage til EU's politikudformning, havde næsten 900 000 besøg i 2018. Fremover bør vi undersøge, hvordan der kan oplyses om de forskellige muligheder for at bidrage til EU's politiske beslutningsproces. Det vil medvirke til at inddrage borgerne mere effektivt i den.
• Bedre værktøjer, bedre politikker: Konsekvensanalyser og evalueringer udgør et solidt grundlag for den politiske beslutningstagning, men kan ikke erstatte den. Det nyligt oprettede Udvalg for Forskriftskontrol — hvis årsberetning kan ses her — borger for kvaliteten af sådanne understøttende undersøgelser. Samlet set foretog vi konsekvensanalyser i langt størstedelen af de tilfælde, hvor der var behov for det. I 75 % af tilfældene var analysen baseret på en evaluering af de eksisterende politikker — hvilket viser, at princippet om "først at evaluere" i stigende grad følges. I nogle situationer var det dog nødvendigt at foretage tilpasninger og fravige praksis for bedre regulering for at tage hensyn til presserende politiske behov, f.eks. da migrationskrisen var på sit højeste. Desuden er det fortsat muligt at forbedre kvaliteten af — og tidsplanerne for — værktøjer til bedre regulering.
• EU's lovgivning skal være formålsegnet: Kommissionen har fremlagt omkring 150 forenklingsinitiativer, der har lettet unødvendige administrative byrder, samtidig med at de har understøttet en række politiske mål. Kommissionen har også svaret på næsten 90 udtalelser fra den nyligt oprettede Refitplatform. Enklere og mindre besværlig lovgivning forbedrer gennemførelsen, overholdelsen og håndhævelsen af lovgivningen og fører i sidste ende til bedre resultater, især for små og mellemstore virksomheder. Men vi er nødt til at være bedre til at udveksle og uddybe praksis.
• Indsatsen for bedre regulering er noget, vi er fælles om: Det er Europa-Parlamentets, Rådets, Kommissionens og medlemsstaternes fælles ansvar at udforme og gennemføre EU-lovgivning af høj kvalitet, der er egnet til formålet og ikke har unødvendige lag af kompleksitet. Kommissionen kan fremme visse forbedringer, men kan ikke selv sørge for, at de gennemføres fuldt ud. Offentlige høringer kan f.eks. nå ud til et langt bredere publikum, hvis andre institutioner på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan er involveret. Desuden bør Parlamentets og/eller Rådets forslag til ændringer af Kommissionens forslag analyseres mere systematisk. Medlemsstaterne kan også rapportere på mere gennemsigtig vis om, hvilke nationale foranstaltninger der er truffet for at gennemføre EU-lovgivningen, navnlig når sådanne foranstaltninger går videre, end hvad der kræves i henhold til EU-retten (såkaldt "overregulering").
Den 29. april afholder Kommissionen en konference, hvor der gøres status over indsatsen for bedre regulering, udveksles synspunkter med interessentfællesskaber fra civilsamfundet, erhvervsfolk, forskere, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter og drøftes mulige løsningsmodeller (yderligere oplysninger om konferencen findes her).
Baggrund
Bedre regulering danner grundlag for Kommissionens arbejde med at opfylde formand Jean-Claude Junckers 10 politiske prioriteter og sikre, at Kommissionen kun handler, hvor EU giver merværdi, og at det sker på den mest effektive og mindst besværlige måde.
I 2015 vedtog Kommissionen en dagsorden for bedre regulering. Den betød en ændring af Kommissionens interne arbejdsmetoder og planlægningsprocesser. Bedre regulering blev indarbejdet i alle faser af planlægnings- og programmeringscyklussen, og der blev udarbejdet strømlinede årlige arbejdsprogrammer. Bedre regulering handler om at professionalisere alle aspekter af vores politikudformning og sørge for, at den passer til verden af i dag.
Dagsordenen for bedre regulering medførte bl.a. følgende ændringer:
• Deltag i debatten giver nu borgerne mulighed for at deltage i alle faser af lovgivningsprocessen, herunder for at give feedback om udkast til gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter
• Udvalget for Forskriftskontrol sikrer objektiviteten og troværdigheden af evidensgrundlaget for Kommissionens politiske afgørelser
• Kommissionen har forpligtet sig til altid at evaluere eksisterende lovgivning, inden den skal revideres (princippet om "først at evaluere")
• Der findes nu en platform, som indsamler feedback fra civilsamfundet om, hvordan EU's eksisterende lovgivning kan forbedres, og som fremkommer med forslag, som Europa-Kommissionen er forpligtet til at svare på — Refitplatformen.
Yderligere oplysninger
Faktaark — Bedre regulering: Vi gør status og fastholder engagementet
Meddelelse — Bedre regulering: Vi gør status og fastholder engagementet
Websted om bedre regulering
"Deltag i debatten"-succeshistorier — videoer
Bedre regulering: førstenæstformand Frans Timmermans videobudskab