Michel Barnier, der er kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, udtalte: "Jeg har fået at vide af små og mellemstore virksomheder, at der stadig er hindringer for dem til at kunne fungere i det europæiske indre marked. Kommissionen og medlemsstaterne skal arbejde sammen om at forbedre den måde, som reglerne for det indre marked bliver implementeret, anvendt og håndhævet på. Økonomisk vækst står øverst på vores dagsorden, og vi må ikke lade nogen som helst mulighed gå fra os til at fremme denne vækst." Han fortsatte: "Hvad angår servicedirektivet er det afgørende for mig at sikre, at det anvendes fuldt ud på de sektorer, som er dækket heraf."

Meddelelse om "Bedre styring af det indre marked"
Kommissionen foreslår, at der sættes fokus på sektorer, hvor der er det største vækstpotentiale. I 2012-2013 er der tale om servicesektoren og netværksindustrier. På disse områder opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udvise nultolerance over for for sen og ukorrekt omsætning af direktiver. Kommissionen vil selv give mest mulig hjælp til omsætningen for at udjævne potentielle problemer. I tilfælde af traktatbrud må procedurerne ikke strække sig over mere end 18 måneder i gennemsnit (for øjeblikket er det 25,5 måneder), og medlemsstaterne skal bringe sig i overensstemmelse med Domstolens afgørelser inden for 12 måneder.

For at få det indre marked til at fungere mere effektivt anbefaler Kommissionen, at der gøres større brug af it-værktøjer, som kan benyttes af borgere og virksomheder. Den opfordrer medlemsstaterne til at forbedre problemløsningsværktøjer og oprette centre for det indre marked for bedre at kunne overvåge, hvordan reglerne for det indre marked fungerer.

Meddelelse om gennemførelse af servicedirektivet – et partnerskab for ny vækst i servicesektoren
Af en meddelelse med titlen "Partnerskab for ny vækst i servicesektoren 2012-2015" fremgår det, at det er nødvendigt at forbedre gennemførelsen af servicedirektivet, hvis der skal skabes mere vækst. For at den ønskede vækst skal kunne nås, opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at fjerne diskriminerende regler, som der stadig findes nogle af i en række EU-lande, for eksempel diskriminerende regler på grundlag af nationalitet eller bopæl, krav til serviceudbydere om at foretage "økonomiske behovsprøver". Det bliver understreget, at Kommissionen vil indlede traktatbrudsprocedurer i tilfælde af krænkelser af servicedirektivet. Desuden har Kommissionen planer om at arbejde sammen med medlemsstaterne om at udnytte de økonomiske fordele ved servicedirektivet mest muligt ved for eksempel dybdegående strukturreformer på de områder, hvor medlemsstaterne hidtil har besluttet at bevare status quo. Der bør især fokuseres på nøglesektorer som erhvervstjenesteydelser, bygge og anlæg, turisme og detailhandel (næsten 30 % af BNP).

Meddelelsen er vedhæftet tre arbejdsdokumenter:

• En rapport om gennemførelsen af servicedirektivet, som viser, hvor langt gennemførelsen af direktivet er nået, hvilke problemer der stadig er tilbage, og hvordan det går med "kvikskrankerne". Et særligt afsnit angiver hver enkelt medlemsstats vurdering heraf. Der er også en økonomisk vurdering, som viser, hvilke virkninger og hvilket vækstpotentiale servicedirektivet har for EU, og data for hver enkelt medlemsstat.

• Resultaterne af den kontrol, der er foretaget for at vise, hvor godt de forskellige EU-regler bliver anvendt over for virksomhederne til daglig. Der er identificeret en række forhindringer, for eksempel den meget forskelligartede regulering af erhvervskvalifikationer og vanskeligheder med anerkendelse af diplomer fra andre medlemsstater; krav, der begrænser valget af virksomhedsstrukturer for visse former for erhvervsaktivitet; vanskeligheder med at opnå forsikring for grænseoverskridende udbydere eller udfordringer som følge af forskellige niveauer i forbrugerbeskyttelsesbestemmelser i Europa for virksomheder, som ønsker at ekspandere i andre EU-lande, hvilket Kommissionen er i gang med at tage fat om.

• Et arbejdsdokument til udformning af retningslinjer for anvendelse af artikel 20, stk. 2, om princippet om forbud mod forskelsbehandling af tjenesteydelsesmodtagere på grundlag af nationalitet eller bopælsland. Dokumentet ser nærmere på, hvorfor virksomheder har en sådan adfærd, og opfordrer dem til at sætte en stopper for diskriminerende praksis.

Baggrund
Servicedirektivet blev vedtaget i december 2006 og dækker tjenesteydelser, som står for mere end 45 % af BNP i EU. Det har været en milepæl og været med til at fjerne handelshindringer for servicesektoren, hvilket har gjort det lettere at etablere virksomhed i andre lande og tilbyde grænseoverskridende ydelser. Det stiller krav om, at medlemsstaterne skal forenkle de administrative procedurer for virksomhederne og fjerne krav, som kan underminere fair konkurrence i det indre marked. Det kræver også, at medlemsstaterne opretter "kvikskranker", som kan hjælpe virksomhederne med information om relevante procedurer, når de tilbyder tjenesteydelser i udlandet, og at de giver dem mulighed for at lade det foregå online.

Se også MEMO/12/427 og MEMO/12/429.