BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

EU's ydre grænser passeres hvert år af mere end 300 millioner rejsende, både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere. Europa er og vil fortsat være verdens vigtigste turistdestination [1]. Det afspejler betydningen af EU's kulturelle arv og den succes, EU's politiske og socioøkonomiske model har haft. Det er nødvendigt, at EU forbliver åben og tilgængelig for andre, således at EU's værdier kan deles med andre, og den økonomiske vækst støttes.

Afskaffelsen af kontrollen ved EU's indre grænser er et af de største resultater, der er opnået i forbindelse med de europæiske integrationsbestræbelser. Et område uden indre grænser, der er vokset fra 7 lande i 1995 til 24 lande ved udgangen af 2007 - et unikt historisk resultat – kan imidlertid ikke fungere uden ansvarsdeling og solidaritet for så vidt angår forvaltningen af de ydre grænser.

Den ambitiøse dagsorden, som Kommissionen og Rådet vedtog i planen for forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser i 2002, er nu blevet gennemført. De retlige rammer er blevet konsolideret. Schengengrænsekodeksen [2] trådte i kraft i 2006. Der er blevet indført forenklede regler for lokal grænsetrafik [3]. Med etableringen af Frontex-agenturet er der blevet tilføjet en operativ dimension [4]. Begreberne byrdedeling og solidaritet har fået reelt indhold, efter at Fonden for De Ydre Grænser for første gang har stillet omfattende finansielle midler til rådighed til disse politikområder.

Migrationspresset og forebyggelsen af ulovlig indvandring udgør helt klare udfordringer for EU og dermed også for EU's grænse- og visumpolitik. De grundlæggende udfordringer med at forvalte migrationen må tages op ved hjælp af en samlet indvandringspolitik (jf. den samlede migrationsstrategi), herunder EU's engagement i navnlig tredjelande. Der er derfor også brug for i lyset af en samlet indvandringspolitik at se nærmere på en række generelle spørgsmål, der påvirker EU's evne til at forvalte sine ydre grænser og sikre Schengenreglerne – den eksterne dimension, de budgetmæssige aspekter på mellemlang og lang sigt i forbindelse med finansiel solidaritet og byrdedeling samt virkningerne af den nye traktat. Kommissionen vil i denne bredere kontekst i juni vedtage en meddelelse om en samlet indvandringspolitik.

Selv om medlemsstaterne fortsat har ansvaret for at kontrollere deres egne grænser, bør EU's fælles politik til støtte for medlemsstaternes bestræbelser løbende udvikles og styrkes som reaktion på nye trusler, ændringer i migrationspresset og eventuelle indkredsede mangler ved omfattende og forholdsmæssig anvendelse af ny teknologi. Den sociale og den økonomiske dimension bør have samme vægt. Det bør være enkelt og hurtigt for tredjelandsstatsborgere at passere de ydre grænser under overholdelse af de indrejsebetingelser, der er fastsat i fællesskabsretten og national ret. Den mellemfolkelige kontakt i grænseregionerne og mellem familiemedlemmer bør lettes. Grænseforvaltning bør støtte, ikke kvæle, den økonomiske vækst i grænseregioner i nabolandene. EU har af samme grund for nylig indgået en række aftaler om lempelse af visumreglerne med otte nabolande [5] og indgår i en dialog med mange af dem om at fjerne visumpligten.

1 Verdensturismeorganisationen (WTO): "Vision 2020", bind 4, s. 48. Turisme omfatter også rejser med henblik på forbedring af erhvervskvalifikationer og sundhed.
2 Forordning (EF) nr. 562/2006.
3 Forordning (EF) nr. 1931/2006.
4 Forordning (EF) nr. 2007/2004.
5 Rusland, Ukraine, Serbien, Montenegro, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Republikken Moldova.