Det europeiske forskningsområdet - statusrapport 2013
Rapport fra Kommisjonen til Rådet og Europaparlamentet: Statusrapport for det europeiske forskningsområdet 2013
Report from the Commission to the Council and the European Parliament: European Research Area Progress Report 2013
Rapport lagt fram av Kommisjonen 20.9.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 23.9.2013)
Statusrapport over det europæiske forskningsrum: der er stadig et stykke vej til et indre marked for forskning
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt den første omfattende analyse af det indre marked for forskning også kaldet det europæiske forskningsrum. Rapporten giver et faktuelt grundlag for at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort inden for målområder som åben og fair rekruttering af forskere eller større udbredelse af videnskabelig viden. Den viser, at selv om der er sket visse fremskridt, har selv de bedste forskningsinstitutioner stadig en del opgaver, der skal løses inden 2014, som er den frist, europæiske ledere har sat for gennemførelsen af det europæiske forskningsrum. Der er også meget stor forskel på, hvor langt de bedste og de dårligste er nået (MEMO/13/807).
Máire Geoghegan-Quinn, EU-kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtaler: "Rapporten viser, at der stadig er meget at gøre. Det er vigtigt at investere i forskning og udvikling, men hvis pengene skal udnyttes optimalt, har vi brug for fuldt ud fungerende forsknings- og innovationssystemer. Vi må nu have alle EU-medlemsstater og alle, der er involveret i forskning og finansiering af forskning, til at gøre en stor indsats for det europæiske forskningsrum."
Det europæiske forskningsrum handler om at gøre det lettere for forskere, forskningsinstitutioner og erhvervsliv at flytte, konkurrere og samarbejde på tværs af grænser. Det vil gøre EU-medlemsstaternes forskningssystemer stærkere, mere konkurrencedygtige og bedre til at samarbejde mere effektivt om at løse større problemer.
Selv om det fremgår af rapporten, at der er gjort fremskridt inden for alle målområder, fremhæves bl.a. følgende områder, som stadig volder problemer:
• De offentlige investeringer i forskning og udvikling set i forhold til de samlede offentlige udgifter falder i mange medlemsstater
• De nationale forskningsprogrammer drives stadig efter forskellige regler, f.eks. vedrørende rapportering, hvilket gør forskningsarbejde på tværs af grænser vanskeligt
• Udviklingen og indførelsen af infrastruktur, såsom meget kraftige lasere eller ekstremt store teleskoper, begrænses af finansielle, administrative og politiske barrierer, og ofte betyder nationale regler eller store vanskeligheder med at få adgang til infrastrukturen, at forskere fra andre medlemsstater ikke benytter den
• Det er stadig ikke almindelig praksis at besætte alle forskerstillinger efter en åben og gennemsigtig ansættelsesprocedure baseret på fortjeneste, f.eks. offentliggøres over halvdelen af ledige stillinger endnu ikke på europæisk plan via EURAXESS-jobportalen. Det skaber mindre mobilitet blandt forskere og kan betyde, at det ikke altid er den mest egnede person, der får jobbet
• Ulighed mellem mænd og kvinder betyder, at kvindelige forskeres talent stadig ikke udnyttes godt nok, og det er på dette område af det europæiske forskningsrum, at der er sket færrest fremskridt
• Der er forholdsvis få forskere i Europa, som er beskæftiget i industrien, og de er ofte ikke velrustede til arbejdsmarkedet.
Baggrund
Europæiske ledere har gentagne gange understreget, hvor vigtigt det er at få etableret et europæisk forskningsrum senest i 2014, hvilket fremgår af Rådets konklusioner fra februar 2011 og marts 2012.
Rapporten offentliggøres et år efter vedtagelsen af meddelelsen "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst", som beskriver de foranstaltninger, medlemsstaterne bør træffe for at etablere det europæiske forskningsrum. Den giver et faktuelt grundlag for en dybdegående vurdering af det europæiske forskningsrum, som vil blive foretaget i 2014.
I Kommissionens forslag til et europæisk forskningsrum fokuseres der på fem hovedmål, hvor der skal gøres fremskridt. Disse går ud på:
• at skabe mere effektive nationale forskningssystemer
• at skabe større tværnationalt samarbejde og større konkurrence, herunder gennem oprettelse og drift af nøgleforskningsinfrastrukturer
• at skabe et mere åbent arbejdsmarked for forskere
• at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af ligestillingsaspektet i organisationer, som gennemfører og udvælger forskningsprojekter og
• at sikre optimal formidling og videregivelse af videnskabelig viden, herunder ved hjælp af digitale midler.
Oplysninger i rapporten om det europæiske forskningsrum er indhentet fra forskellige kilder, navnlig oplysninger i nationale reformprogrammer for 2013, og en liste over foranstaltninger, som blev fastlagt af Det Fælles Forskningscenters Institut for Teknologiske Fremtidsstudier. Kommissionen har også foretaget en undersøgelse af forskningsmidler og forskningsorganisationer i alle medlemsstaterne og i de lande, der er associeret med EU's forskningsprogram, og disse oplysninger er suppleret af MORE 2-undersøgelsen og forskningsrapporten fra 2013, som er offentliggjort særskilt på EURAXESS-portalen. Listen over foranstaltninger blev i de fleste tilfælde udfyldt af de nationale myndigheder på Kommissionens anmodning.
Statusrapport over det europæiske forskningsrum: der er stadig et stykke vej til et indre marked for forskning
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt den første omfattende analyse af det indre marked for forskning også kaldet det europæiske forskningsrum. Rapporten giver et faktuelt grundlag for at vurdere, hvilke fremskridt der er gjort inden for målområder som åben og fair rekruttering af forskere eller større udbredelse af videnskabelig viden. Den viser, at selv om der er sket visse fremskridt, har selv de bedste forskningsinstitutioner stadig en del opgaver, der skal løses inden 2014, som er den frist, europæiske ledere har sat for gennemførelsen af det europæiske forskningsrum. Der er også meget stor forskel på, hvor langt de bedste og de dårligste er nået (MEMO/13/807).
Máire Geoghegan-Quinn, EU-kommissær for forskning, innovation og videnskab, udtaler: "Rapporten viser, at der stadig er meget at gøre. Det er vigtigt at investere i forskning og udvikling, men hvis pengene skal udnyttes optimalt, har vi brug for fuldt ud fungerende forsknings- og innovationssystemer. Vi må nu have alle EU-medlemsstater og alle, der er involveret i forskning og finansiering af forskning, til at gøre en stor indsats for det europæiske forskningsrum."
Det europæiske forskningsrum handler om at gøre det lettere for forskere, forskningsinstitutioner og erhvervsliv at flytte, konkurrere og samarbejde på tværs af grænser. Det vil gøre EU-medlemsstaternes forskningssystemer stærkere, mere konkurrencedygtige og bedre til at samarbejde mere effektivt om at løse større problemer.
Selv om det fremgår af rapporten, at der er gjort fremskridt inden for alle målområder, fremhæves bl.a. følgende områder, som stadig volder problemer:
• De offentlige investeringer i forskning og udvikling set i forhold til de samlede offentlige udgifter falder i mange medlemsstater
• De nationale forskningsprogrammer drives stadig efter forskellige regler, f.eks. vedrørende rapportering, hvilket gør forskningsarbejde på tværs af grænser vanskeligt
• Udviklingen og indførelsen af infrastruktur, såsom meget kraftige lasere eller ekstremt store teleskoper, begrænses af finansielle, administrative og politiske barrierer, og ofte betyder nationale regler eller store vanskeligheder med at få adgang til infrastrukturen, at forskere fra andre medlemsstater ikke benytter den
• Det er stadig ikke almindelig praksis at besætte alle forskerstillinger efter en åben og gennemsigtig ansættelsesprocedure baseret på fortjeneste, f.eks. offentliggøres over halvdelen af ledige stillinger endnu ikke på europæisk plan via EURAXESS-jobportalen. Det skaber mindre mobilitet blandt forskere og kan betyde, at det ikke altid er den mest egnede person, der får jobbet
• Ulighed mellem mænd og kvinder betyder, at kvindelige forskeres talent stadig ikke udnyttes godt nok, og det er på dette område af det europæiske forskningsrum, at der er sket færrest fremskridt
• Der er forholdsvis få forskere i Europa, som er beskæftiget i industrien, og de er ofte ikke velrustede til arbejdsmarkedet.
Baggrund
Europæiske ledere har gentagne gange understreget, hvor vigtigt det er at få etableret et europæisk forskningsrum senest i 2014, hvilket fremgår af Rådets konklusioner fra februar 2011 og marts 2012.
Rapporten offentliggøres et år efter vedtagelsen af meddelelsen "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst", som beskriver de foranstaltninger, medlemsstaterne bør træffe for at etablere det europæiske forskningsrum. Den giver et faktuelt grundlag for en dybdegående vurdering af det europæiske forskningsrum, som vil blive foretaget i 2014.
I Kommissionens forslag til et europæisk forskningsrum fokuseres der på fem hovedmål, hvor der skal gøres fremskridt. Disse går ud på:
• at skabe mere effektive nationale forskningssystemer
• at skabe større tværnationalt samarbejde og større konkurrence, herunder gennem oprettelse og drift af nøgleforskningsinfrastrukturer
• at skabe et mere åbent arbejdsmarked for forskere
• at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af ligestillingsaspektet i organisationer, som gennemfører og udvælger forskningsprojekter og
• at sikre optimal formidling og videregivelse af videnskabelig viden, herunder ved hjælp af digitale midler.
Oplysninger i rapporten om det europæiske forskningsrum er indhentet fra forskellige kilder, navnlig oplysninger i nationale reformprogrammer for 2013, og en liste over foranstaltninger, som blev fastlagt af Det Fælles Forskningscenters Institut for Teknologiske Fremtidsstudier. Kommissionen har også foretaget en undersøgelse af forskningsmidler og forskningsorganisationer i alle medlemsstaterne og i de lande, der er associeret med EU's forskningsprogram, og disse oplysninger er suppleret af MORE 2-undersøgelsen og forskningsrapporten fra 2013, som er offentliggjort særskilt på EURAXESS-portalen. Listen over foranstaltninger blev i de fleste tilfælde udfyldt af de nationale myndigheder på Kommissionens anmodning.