Det europeiske forskningsrådets aktiviteter i 2013

Det europeiske forskningsrådets aktiviteter i 2013

Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet om Det europeiske forskningsrådes drift og dets gjennomføring av målene for særprogrammet "Ideer" i 2013
Report from the Commission to the European Parliament and the Council on the European Research Council's operations and realisation of the objectives set out in the Specific Programme "Ideas" in 2013

Rapport lagt fram av Kommisjonen 25.08.2014

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsrapportens konklusjoner, dansk utgave)

KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER FOR EFR UNDER HORISONT 2020
For første gang siden dets oprettelse gennemførte EFR i 2013 fire større indkaldelser på et år, med et overordnet budget på 1,8 mia. EUR og 900 bevillinger på tværs af Europa. EFR har indtil videre mere end 4000 støttemodtagere og et støt stigende antal ansøgere, og således skaber det allerede store mængder af nye opdagelser, viden og idéer. I de seks år rådet har eksisteret, har det opnået et omdømme i verdensklasse og er hurtigt blevet referencepunktet for fremragende frontlinjeforskning i Europa.

I 2013 blev den næste flerårige finansielle ramme ligeledes konsolideret og færdiggjort, og det næste rammeprogram for forskning og innovation, Horisont 2020, blev vedtaget. Det stigende EFR-budget viser en anerkendelse af, at EFR har været en succeshistorie om europæisk integration og bekræfter dets position i det globale forskningslandskab.

Som det fremgår af den forrige årlige rapport og i overensstemmelse med anbefalingerne fra EFR’s task force, som er indarbejdet i forslagene til Horisont 2020, har Kommissionen oprettet et uafhængigt højtstående indstillingsudvalg med henblik på at udpege den næste EFR-formand . Under Horisont 2020 vil formanden også overtage generalsekretærens opgaver, og han/hun vil varetage sine opgaver fra Bruxelles og bruge det meste af sin tid på EFR-aktiviteter. Indstillingsudvalget med Lord Sainsbury af Turville som formand, meldte tilbage til Kommissionen i juli 2013, hvilket førte til udpegelse af professor Jean-Pierre Bourguignon som den første EFR-formand under horisont 2020.

Den retlige ramme for EFR under Horisont 2020 blev fastlagt i december 2013 ved Kommissionens afgørelse 2013/C 373/09, der også fornyede Det Videnskabelige Råd med udpegelsen af tre nye medlemmer: Professor Nils Christian Stenseth (Centre for Ecological and Evolutionary Synthesis, University of Oslo), Professor Martin Stokhof (Department of Philosophy, Faculty of Humanities, University of Amsterdam) og Professor Michel Wieviorka (Fondation Maison des sciences de l’homme, École des hautes études en sciences sociales, Paris). Endelig fornyede Kommissionen Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråds mandat ved afgørelse 2013/779/EU.