Det indre marked for elektronisk kommunikasjon - årsrapport 2009
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Fremdriftsrapport om det indre europeiske marked for elektronisk kommunikasjon 2009 (15. rapport)
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 25.5.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 26.5.2010, dansk utgave)
Telesektoren: borgere og virksomheder betaler prisen for uensartet anvendelse af EU-regler
Forbrugerne, virksomhederne og EU-økonomien som helhed får ikke fuldt økonomisk udbytte af et ægte, konkurrencedygtigt indre telemarked på grund af uensartet anvendelse af EU's teleregler, fremgår det af Europa-Kommissionens årlige rapport om det indre europæiske marked for elektronisk kommunikation. Markederne i de fleste medlemsstater er blevet mere konkurrencedygtige, men de kommer ikke ud over de nationale grænser. Desuden er der markant forskel i konkurrenceevnen fra medlemsstat til medlemsstat. Selv om den europæiske telesektor red finansstormen i 2009 af (0 % vækst i forhold til en økonomisk tilbagegang på 4,2 % for EU som helhed), ligger nøglen til fremtidig vækst i, at de gældende regler håndhæves ensartet, og at der investeres i innovative tjenester. I sin digitale dagsorden for Europa (IP/10/581), som er et flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien (IP/10/225), opfordrer Kommissionen telebranchen og regeringerne i EU til at samarbejde om at etablere højhastighedsadgang til internettet og interaktive kommunikationstjenester for alle borgere og virksomheder.
EU-kommissæren med ansvar for den digitale dagsorden, Neelie Kroes, udtalte: "Hurtig vækst inden for mobilt bredbånd og billigere internetadgang er gode nyheder for forbrugerne i disse økonomisk hårde tider. Det er dog skuffende, at det går så trægt med at få etableret et ægte indre marked. Medlemsstaterne skal gøre mere for sikre, at telereglerne gennemføres korrekt, og der foretages de fornødne investeringer i innovative tjenester til gavn for alle EU's 500 millioner forbrugere."
Telemarkedet modstår den økonomiske krise
Det europæiske telemarked havde nulvækst i 2009, men klarede sig godt set i forhold til den samlede økonomiske tilbagegang på 4,2 %. Ved at fokusere på hurtigtvoksende innovative tjenester såsom mobildatatjenester kan sektorens fremtidige udvikling blive stimuleret. På grund af uensartet gennemførelse af de gældende EU-regler er telemarkederne dog fragmenteret langs nationale grænser, så virksomhederne ikke har adgang til et ægte indre marked.
Uensartet regulering hindrer indre marked
Der er stadig store prisforskelle mellem medlemsstaterne både i detail- og engrosleddet. I de dyreste medlemsstater er detailpriserne for mobiltelefoni adskillige gange højere end i de billigste, nemlig 0,04 EUR pr. minut i Letland mod 0,24 EUR i Malta.
Dette skyldes, at EU-landene anvender forskellige reguleringsmetoder. Forbrugere og virksomheder har stadig 27 opsplittede nationale markeder. Nationale tilsynsmyndigheder på teleområdet forsinker ofte - undertiden i årevis - EU-reglernes håndhævelse. På engrosmarkederne for bredbånd udøver visse nationale tilsynsmyndigheder kontrol over de etablerede udbyderes fibernet, mens andre begrænser reguleringen til den gamle kobberbaserede teknologi. Det er reguleringen af engrosmarkederne for bredbånd, der skaber konkurrenceforholdene og på den måde bestemmer prisen på og kvaliteten af de bredbåndsprodukter, som tilbydes forbrugere og virksomheder.
Teleregler skal anvendes ensartet for at fremme etableringen af investeringsintensive infrastrukturer såsom næste generation af adgangsnet (NGA-net). Som skitseret i den digitale dagsorden vedtager Kommissionen senere i år en henstilling om NGA-net.
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) er en ny organisation, som vil bistå Kommissionen i dens bestræbelser for at finde en løsning på de tilbageværende uoverensstemmelser og for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører EU-reglerne på en ensartet måde.
Stigende anvendelse af højhastighedsinternet
Den gennemsnitlige dækningsgrad i EU for fast bredbånd var på 24,8 % i januar 2010 svarende til over 123 millioner linjer. Danmark og Nederlandene er førende i verden med hensyn til bredbånd, idet næsten 40 % af befolkningen i disse lande har bredbåndsinternetadgang. Udbredelsen af mobilbredbånd blev næsten fordoblet fra januar 2009 til januar 2010 til 5,2 %. Finland, Portugal og Østrig havde en dækningsgrad på over 15 %.
Den stigende efterspørgsel efter mobilt bredbåndsinternet vil give endnu mere pres på det begrænsede antal radiofrekvenser. Det vil være nødvendigt at udvide kapaciteten, hvis det stigende datatrafikbehov skal kunne dækkes.
Den digitale dagsorden indeholder specifikke foranstaltninger til at bringe bredbåndsdækningen op på 100 % for alle EU-borgere inden udgangen af 2013. Ifølge dagsordenen skal der vedtages et program for radiofrekvenspolitikken, som skal sikre, at radiofrekvenser, der er blevet frigjort ved overgangen fra analog til digital transmission (den såkaldte "digitaliseringsdividende"), er til rådighed for nye tjenester som bl.a. mobilbredbånd.
Faldende forbrugerpriser
Priserne for internetforbindelser faldt i 2009 takket være fastpristilbud og større bredbåndshastigheder. I 2009 betalte forbrugerne i EU 7 % mindre end i 2008 for mobiltelefonopkald, idet den gennemsnitlige minutpris faldt fra 0,14 EUR til 0,13 EUR. Forbrugerne kan nu hurtigere end før skifte udbyder, og de kan beholde det gamle telefonnummer. I gennemsnit tog det 4,1 dag at skifte mobiltelefonudbyder og 6,5 dage at skifte fastnettelefonudbyder mod henholdsvis 8,5 dage og 7,5 dage i 2008. Selv om der er gjort fremskridt, er der behov for en yderligere indsats for at nå målet, der er at kunne skifte udbyder på én dag som skitseret i EU's 2009-teleregler (MEMO/09/568).
En pressepakke med den 15. statusrapport om det indre europæiske marked for elektronisk kommunikation i 2009 og resuméer for de enkelte EU-lande kan ses her:
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=5827
For yderligere oplysninger henvises til MEMO/10/211.
Telesektoren: borgere og virksomheder betaler prisen for uensartet anvendelse af EU-regler
Forbrugerne, virksomhederne og EU-økonomien som helhed får ikke fuldt økonomisk udbytte af et ægte, konkurrencedygtigt indre telemarked på grund af uensartet anvendelse af EU's teleregler, fremgår det af Europa-Kommissionens årlige rapport om det indre europæiske marked for elektronisk kommunikation. Markederne i de fleste medlemsstater er blevet mere konkurrencedygtige, men de kommer ikke ud over de nationale grænser. Desuden er der markant forskel i konkurrenceevnen fra medlemsstat til medlemsstat. Selv om den europæiske telesektor red finansstormen i 2009 af (0 % vækst i forhold til en økonomisk tilbagegang på 4,2 % for EU som helhed), ligger nøglen til fremtidig vækst i, at de gældende regler håndhæves ensartet, og at der investeres i innovative tjenester. I sin digitale dagsorden for Europa (IP/10/581), som er et flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien (IP/10/225), opfordrer Kommissionen telebranchen og regeringerne i EU til at samarbejde om at etablere højhastighedsadgang til internettet og interaktive kommunikationstjenester for alle borgere og virksomheder.
EU-kommissæren med ansvar for den digitale dagsorden, Neelie Kroes, udtalte: "Hurtig vækst inden for mobilt bredbånd og billigere internetadgang er gode nyheder for forbrugerne i disse økonomisk hårde tider. Det er dog skuffende, at det går så trægt med at få etableret et ægte indre marked. Medlemsstaterne skal gøre mere for sikre, at telereglerne gennemføres korrekt, og der foretages de fornødne investeringer i innovative tjenester til gavn for alle EU's 500 millioner forbrugere."
Telemarkedet modstår den økonomiske krise
Det europæiske telemarked havde nulvækst i 2009, men klarede sig godt set i forhold til den samlede økonomiske tilbagegang på 4,2 %. Ved at fokusere på hurtigtvoksende innovative tjenester såsom mobildatatjenester kan sektorens fremtidige udvikling blive stimuleret. På grund af uensartet gennemførelse af de gældende EU-regler er telemarkederne dog fragmenteret langs nationale grænser, så virksomhederne ikke har adgang til et ægte indre marked.
Uensartet regulering hindrer indre marked
Der er stadig store prisforskelle mellem medlemsstaterne både i detail- og engrosleddet. I de dyreste medlemsstater er detailpriserne for mobiltelefoni adskillige gange højere end i de billigste, nemlig 0,04 EUR pr. minut i Letland mod 0,24 EUR i Malta.
Dette skyldes, at EU-landene anvender forskellige reguleringsmetoder. Forbrugere og virksomheder har stadig 27 opsplittede nationale markeder. Nationale tilsynsmyndigheder på teleområdet forsinker ofte - undertiden i årevis - EU-reglernes håndhævelse. På engrosmarkederne for bredbånd udøver visse nationale tilsynsmyndigheder kontrol over de etablerede udbyderes fibernet, mens andre begrænser reguleringen til den gamle kobberbaserede teknologi. Det er reguleringen af engrosmarkederne for bredbånd, der skaber konkurrenceforholdene og på den måde bestemmer prisen på og kvaliteten af de bredbåndsprodukter, som tilbydes forbrugere og virksomheder.
Teleregler skal anvendes ensartet for at fremme etableringen af investeringsintensive infrastrukturer såsom næste generation af adgangsnet (NGA-net). Som skitseret i den digitale dagsorden vedtager Kommissionen senere i år en henstilling om NGA-net.
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) er en ny organisation, som vil bistå Kommissionen i dens bestræbelser for at finde en løsning på de tilbageværende uoverensstemmelser og for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører EU-reglerne på en ensartet måde.
Stigende anvendelse af højhastighedsinternet
Den gennemsnitlige dækningsgrad i EU for fast bredbånd var på 24,8 % i januar 2010 svarende til over 123 millioner linjer. Danmark og Nederlandene er førende i verden med hensyn til bredbånd, idet næsten 40 % af befolkningen i disse lande har bredbåndsinternetadgang. Udbredelsen af mobilbredbånd blev næsten fordoblet fra januar 2009 til januar 2010 til 5,2 %. Finland, Portugal og Østrig havde en dækningsgrad på over 15 %.
Den stigende efterspørgsel efter mobilt bredbåndsinternet vil give endnu mere pres på det begrænsede antal radiofrekvenser. Det vil være nødvendigt at udvide kapaciteten, hvis det stigende datatrafikbehov skal kunne dækkes.
Den digitale dagsorden indeholder specifikke foranstaltninger til at bringe bredbåndsdækningen op på 100 % for alle EU-borgere inden udgangen af 2013. Ifølge dagsordenen skal der vedtages et program for radiofrekvenspolitikken, som skal sikre, at radiofrekvenser, der er blevet frigjort ved overgangen fra analog til digital transmission (den såkaldte "digitaliseringsdividende"), er til rådighed for nye tjenester som bl.a. mobilbredbånd.
Faldende forbrugerpriser
Priserne for internetforbindelser faldt i 2009 takket være fastpristilbud og større bredbåndshastigheder. I 2009 betalte forbrugerne i EU 7 % mindre end i 2008 for mobiltelefonopkald, idet den gennemsnitlige minutpris faldt fra 0,14 EUR til 0,13 EUR. Forbrugerne kan nu hurtigere end før skifte udbyder, og de kan beholde det gamle telefonnummer. I gennemsnit tog det 4,1 dag at skifte mobiltelefonudbyder og 6,5 dage at skifte fastnettelefonudbyder mod henholdsvis 8,5 dage og 7,5 dage i 2008. Selv om der er gjort fremskridt, er der behov for en yderligere indsats for at nå målet, der er at kunne skifte udbyder på én dag som skitseret i EU's 2009-teleregler (MEMO/09/568).
En pressepakke med den 15. statusrapport om det indre europæiske marked for elektronisk kommunikation i 2009 og resuméer for de enkelte EU-lande kan ses her:
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=5827
For yderligere oplysninger henvises til MEMO/10/211.