Erfaringene med direktivet om tilbakelevering av kulturgjenstander
Rapport fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg: Tredje rapport om anvendelsen av rådsdirektiv 93/7/EØF om tilbakelevering av kulturgjenstander som er fjernet ulovlig fra området til en medlemsstat
Rapport lagt fram av Kommisjonen 30.7.2009
Bakgrunn
BAKGRUNN (fra kommisjonsrapporten, dansk utgave)
Ved Rådets direktiv 93/7/EØF, som blev vedtaget den 15. marts 1993 [1], indføres der forskellige samarbejdsmekanismer mellem de nationale myndigheder og en retlig procedure for tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats område. Kulturgoder er på fællesskabsplan underlagt bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (herefter EF-traktaten), særlig bestemmelserne om frie varebevægelser. Især EF-traktatens artikel 28 og 29 forbyder kvantitative indførsels- eller udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Dog fastlægger artikel 30, at EF-traktatens artikel 28 og 29 ikke er til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, "som er begrundet i hensynet til […] beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi". Således bevarer medlemsstaterne i henhold til denne artikel retten til at definere de kulturgoder, som de betragter som nationale skatte, og retten til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dem.
Direktiv 93/7/EØF er således en ledsageforanstaltning i forbindelse med det indre marked, som har til formål at kombinere et velfungerende indre marked med en garanti, så medlemsstaterne er sikret beskyttelse af de kulturgoder, der har status af nationale skatte af kunstnerisk, historisk og arkæologisk værdi i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 30.
I henhold til direktivets artikel 16, stk. 2, forelægger Kommissionen hvert tredje år Europa- Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs anvendelse vurderes [2].
Nærværende dokument er den tredje rapport om vurderingen af direktivet. Den dækker perioden 2004-2007 og indeholder en analyse af anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne [3].
1 Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74, ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 96/100/EF af 17.2.1997, EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59, og ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2001/38/EF af 5.6.2001, EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43.
2 Første beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2000) 325 endelig af 25. maj 2000. Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - anden rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2005) 675 endelig.
3 Kommissionen har ikke modtaget den nationale rapport om anvendelsen fra Estland, Irland, Luxembourg, Malta og Bulgarien.
Ved Rådets direktiv 93/7/EØF, som blev vedtaget den 15. marts 1993 [1], indføres der forskellige samarbejdsmekanismer mellem de nationale myndigheder og en retlig procedure for tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats område. Kulturgoder er på fællesskabsplan underlagt bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (herefter EF-traktaten), særlig bestemmelserne om frie varebevægelser. Især EF-traktatens artikel 28 og 29 forbyder kvantitative indførsels- eller udførselsrestriktioner såvel som alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Dog fastlægger artikel 30, at EF-traktatens artikel 28 og 29 ikke er til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, "som er begrundet i hensynet til […] beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi". Således bevarer medlemsstaterne i henhold til denne artikel retten til at definere de kulturgoder, som de betragter som nationale skatte, og retten til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dem.
Direktiv 93/7/EØF er således en ledsageforanstaltning i forbindelse med det indre marked, som har til formål at kombinere et velfungerende indre marked med en garanti, så medlemsstaterne er sikret beskyttelse af de kulturgoder, der har status af nationale skatte af kunstnerisk, historisk og arkæologisk værdi i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 30.
I henhold til direktivets artikel 16, stk. 2, forelægger Kommissionen hvert tredje år Europa- Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs anvendelse vurderes [2].
Nærværende dokument er den tredje rapport om vurderingen af direktivet. Den dækker perioden 2004-2007 og indeholder en analyse af anvendelsen af direktivet i medlemsstaterne [3].
1 Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74, ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 96/100/EF af 17.2.1997, EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59, og ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2001/38/EF af 5.6.2001, EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43.
2 Første beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2000) 325 endelig af 25. maj 2000. Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - anden rapport om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, KOM(2005) 675 endelig.
3 Kommissionen har ikke modtaget den nationale rapport om anvendelsen fra Estland, Irland, Luxembourg, Malta og Bulgarien.