BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Forordningen fra 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser [1] giver mulighed for at fravige de generelle regler om grænsekontrol, som er fastsat i Schengengrænsekodeksen, til fordel for personer, der bor i et grænseområde, for at undgå, at der skabes hindringer for handel, social og kulturel udveksling eller regionalt samarbejde med nabolandene. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med nabolande uden for EU, forudsat at disse aftaler er fuldt ud i overensstemmelse med de parametre, som er fastsat i forordningen. 

I den første rapport om, hvordan ordningen for lokal grænsetrafik fungerer [2], udtalte Kommissionen følgende: “Der vil gradvis komme til at foreligge mere fyldestgørende oplysninger, efterhånden som flere og flere aftaler gennemføres i praksis. Kommissionen er villig til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en ny rapport om, hvordan ordningen for lokal grænsetrafik gennemføres og fungerer, i andet halvår af 2010.” 

Kommissionen anmodede medlemsstaterne om at indsende oplysninger om, hvordan ordningen for lokal grænsetrafik anvendes og virker. Denne anden rapport er udarbejdet på grundlag af de besvarelser, som 18 medlemsstater har indsendt. Seks medlemsstater (NL, IT, CZ, EL, CY og BG) har ikke svaret. De medlemsstater, der ikke har ydre landgrænser, eller som ikke har til hensigt at indgå aftaler om lokal grænsetrafik, havde ingen generelle bemærkninger til, hvordan ordningen for lokal grænsetrafik gennemføres og fungerer.

1 Forordning EF nr. 1931/2006 af 20. december 2006 (EUT L 29 af 3.2.2007, s. 3).
2 KOM (2009) 383 endelig af 24. juli 2009.