EU-høring om energimerkedirektivet og visse sider ved direktivet om miljøvennlig utforming
Evaluation of the Energy Labelling Directive and certain aspects of the Ecodesign Directive
Høring igangsatt av Kommisjonen 16.12.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens bakgrunnsdokunent, dansk utgave)
Evaluering af direktivet om energimærkning og visse aspekter af direktivet om miljøvenligt design
Denne høring er et led i evalueringen af energimærkningsdirektivet (2010/30/EU, art. 14), som i henhold til direktivet skal ske inden 31. december 2014. Den bidrager også med yderligere oplysninger til revisionen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF, art. 21).
Ved at give berørte parter lejlighed til at give deres mening til kende om de forskellige aspekter af direktiverne søger denne offentlige høring at indsamle et bredt udsnit af erfaringer, holdninger og idéer. Resultaterne vil blive brugt til en alsidig og udtømmende analyse af, hvordan direktiverne hidtil har fungeret, og hvordan de kan forbedres i fremtiden.
Kommissionen skal vurdere, hvor effektiv anvendelsen af direktiverne og deres gennemførelsesforanstaltninger har været. Som led i vurderingen skal den tage stilling til direktivernes effektivitet, relevans, sammenhæng, europæiske merværdi og fordelingspolitiske virkninger. Analysedelen af vurderingen vil undersøge den nuværende gennemførelses stærke og svage sider og eftersøge mulige acceptable ændringer.
EU's obligatoriske miljømærke blev indført i 1992 og opdateret i det nugældende omarbejdede direktiv i 2010. Det gælder nu for mere end 10 varegrupper af apparater, og antallet stiger støt. Mærket er baseret på en skala med 7 klasser fra A til G, der viser et produkts energieffektivitet. Når det er nødvendigt, kan skalaen udvides med klasserne A+, A++ og A+++, hvorefter den laveste klasse bliver F, E eller D, hvis der ikke længere findes produkter på markedet, der hører til i klasserne under dem. Energimærket omfatter også oplysninger om energiforbrug og i de fleste tilfælde om andre produktspecifikke parametre som størrelse/kapacitet, støj og vandudnyttelse. Energimærket skal give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg ved at give dem nøjagtige, relevante og sammenlignelige oplysninger om et produkts energieffektivitet og forbrug af andre ressourcer, inden de vælger, hvad de vil købe, og dermed indirekte forbedre den samlede effektivitet for de produkter, der fremstilles og købes.
Direktivet om miljøvenligt design blev indført i 2005 og opdateret i 2009. Inden for dets rammer fastsættes mindstenormer for energi- og miljøeffektivitet for produkter for at fjerne de mest ineffektive og dårligste produkter fra markedet. Det gælder for energiforbrugende produkter og energirelaterede produkter med specifikke foranstaltninger for over 20 produktgrupper. Dette antal er også stigende.
Evaluering af direktivet om energimærkning og visse aspekter af direktivet om miljøvenligt design
Denne høring er et led i evalueringen af energimærkningsdirektivet (2010/30/EU, art. 14), som i henhold til direktivet skal ske inden 31. december 2014. Den bidrager også med yderligere oplysninger til revisionen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF, art. 21).
Ved at give berørte parter lejlighed til at give deres mening til kende om de forskellige aspekter af direktiverne søger denne offentlige høring at indsamle et bredt udsnit af erfaringer, holdninger og idéer. Resultaterne vil blive brugt til en alsidig og udtømmende analyse af, hvordan direktiverne hidtil har fungeret, og hvordan de kan forbedres i fremtiden.
Kommissionen skal vurdere, hvor effektiv anvendelsen af direktiverne og deres gennemførelsesforanstaltninger har været. Som led i vurderingen skal den tage stilling til direktivernes effektivitet, relevans, sammenhæng, europæiske merværdi og fordelingspolitiske virkninger. Analysedelen af vurderingen vil undersøge den nuværende gennemførelses stærke og svage sider og eftersøge mulige acceptable ændringer.
EU's obligatoriske miljømærke blev indført i 1992 og opdateret i det nugældende omarbejdede direktiv i 2010. Det gælder nu for mere end 10 varegrupper af apparater, og antallet stiger støt. Mærket er baseret på en skala med 7 klasser fra A til G, der viser et produkts energieffektivitet. Når det er nødvendigt, kan skalaen udvides med klasserne A+, A++ og A+++, hvorefter den laveste klasse bliver F, E eller D, hvis der ikke længere findes produkter på markedet, der hører til i klasserne under dem. Energimærket omfatter også oplysninger om energiforbrug og i de fleste tilfælde om andre produktspecifikke parametre som størrelse/kapacitet, støj og vandudnyttelse. Energimærket skal give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg ved at give dem nøjagtige, relevante og sammenlignelige oplysninger om et produkts energieffektivitet og forbrug af andre ressourcer, inden de vælger, hvad de vil købe, og dermed indirekte forbedre den samlede effektivitet for de produkter, der fremstilles og købes.
Direktivet om miljøvenligt design blev indført i 2005 og opdateret i 2009. Inden for dets rammer fastsættes mindstenormer for energi- og miljøeffektivitet for produkter for at fjerne de mest ineffektive og dårligste produkter fra markedet. Det gælder for energiforbrugende produkter og energirelaterede produkter med specifikke foranstaltninger for over 20 produktgrupper. Dette antal er også stigende.