EU-initiativ for sysselsetting og nye yrkesferdigheter
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. En agenda for nye ferdigheter og arbeidsplasser: et europeisk bidrag til full sysselsetting
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 23.11.2010
I forbindelse med EUs Europa 2020-strategi, la Kommisjonen 23. november 2010 fram en meddelelse med 13 ulike tiltak som skal bidra til jobbskaping og redusert arbeidsløshet. Det pekes spesielt på at utdanningsvalg og -kapasitet i større grad må tilpasses morgendagens yrkesbehov, for eksempel innenfor helse, IKT og forskning. Kommisjonen tar også til orde for mer fleksibilitet, kombinert med sikkerhet i arbeidsmarkedet ("flexicurity").
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 23.11.2010, dansk utgave)
En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job: EU redegør for en række aktioner, som skal forbedre beskæftigelsesevnen og sætte skub i reformerne
Der er på nuværende tidspunkt 23 mio. arbejdsløse i hele EU – 10 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder – hvilket har alvorlige konsekvenser for væksten og velfærdssystemerne i Europa. Samtidig er der arbejdsgivere, som oplyser, at det er vanskeligt at finde navnlig højtkvalificerede medarbejdere. I fremtiden kan der forekomme mangelsituationer inden for f.eks. IKT eller sundhedssektoren, og det skønnes, at der vil mangle 700 000 specialister inden for IKT og en million forskere i 2025. For at tage disse udfordringer op og øge beskæftigelsesgraden for både mænd og kvinder til 75 % senest i 2020 iværksatte Europa-Kommissionen i dag flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job". Den omhandler 13 centrale aktioner, som har til formål at reformere arbejdsmarkederne, forbedre kvalifikationerne og afstemme dem med efterspørgslen på markedet for at fremme beskæftigelsesevnen og gøre det lettere at skifte job, forbedre arbejdsvilkårene og jobkvaliteten samt at skabe arbejdspladser.
EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, László Andor, udtalte: "Vores højeste prioritet er at få folk i arbejde. Vi har ganske enkelt ikke råd til en arbejdsløshed på næsten 10 %. Krisen har sat os tilbage, og der er derfor et presserende behov for at reformere arbejdsmarkederne og sikre, at kvalifikationerne er afstemt efter efterspørgslen, og at vi har de rette arbejdsvilkår for jobskabelse." Han tilføjede: "Jeg er sikker på, at alle EU-borgere vil drage fordel af de foreslåede aktioner, navnlig de sårbare grupper, som krisen ramte hårdest."
EU-kommissær Androulla Vassiliou sagde: "I dag er det vigtigere end nogensinde, at alle borgere får en uddannelse af høj kvalitet og således opnår de kvalifikationer, der er nødvendige for at få arbejde. Livslang læring skal være en realitet i Europa. Hvis dette skal ske, er det af afgørende betydning, at alle partnere – myndighederne, arbejdsgiverne, fagforeningerne og borgerne - gør en fælles indsats."
Som en del af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" Kommissionens bidrag til opfyldelse af EU's mål for beskæftigelsesgraden på 75 % for både kvinder og mænd i aldersgruppen 20-64 senest i 2020. Strategien sætter også fokus på EU's mål om at nedbringe andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % og øge andelen af unge, der tager en videregående uddannelse eller tilsvarende, til mindst 40 %.
At få flere i arbejde er nøglen til opretholdelse af Europas sociale model og velfærdssystemer, da EU's befolkning i den erhvervsaktive alder snart vil begynde at falde.
For at få arbejdsmarkederne i Europa til at fungere bedre foreslår Kommissionen 13 konkrete aktioner, som vil bidrage til at:
• fremskynde arbejdsmarkedsreformerne for at forbedre fleksibiliteten og sikkerheden på arbejdsmarkedet ("flexicurity"). Et af de konkrete forslag vedrører f.eks. et udvidet anvendelse af ordninger med tidsubestemte kontrakter med en tilstrækkelig lang prøvetid og en gradvis forbedring af rettighederne vedrørende jobsikkerhed, adgang til uddannelse, livslang læring og karriererådgivning for alle ansatte. Dette har til formål at mindske den nuværende opsplitning mellem dem, der har midlertidige kontrakter, og dem, der har permanente kontrakter
• give befolkningen og virksomhederne de rette incitamenter til at investere i uddannelse, således at befolkningens kvalifikationer løbende ajourføres i overensstemmelse med behovet på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil snart udarbejde en "EU-oversigt over kvalifikationer", som omfatter prognoser for fremtidige kvalifikationsbehov og vil bidrage til at sikre, at arbejdstagerne har den rette blanding af kvalifikationer (f.eks. IKT og sprog), således at de forbedrer deres jobmuligheder og tilpasningsevne. Dagsordenen omfatter et forslag til udvikling af en fælles platform - den europæiske klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv – som skal sikre et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemerne. Kommissionen opfordrer også til gennemførelse af reformer, der skal sikre anerkendelse af faglige kvalifikationer, og foreslår, at der udvikles et europæisk kvalifikationspas for at hjælpe borgerne med at registrere deres kvalifikationer, således at de bliver gennemskuelige og sammenlignelige
• sikre ordentlige arbejdsvilkår, samtidig med at arbejdsmarkedslovgivningen forbedres. Kommissionen vil i den forbindelse fremsætte forslag til revision af arbejdstidsdirektivet og forslag til lovgivning om bedre gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Den vil også se på lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med henblik på at forberede en ny strategi for fremtiden
• sikre, at vilkårene på arbejdsmarkedet tillader jobskabelse, herunder fjernelse af administrative byrder eller nedsættelse af skatten på arbejdskraft og mobilitetsaktiviteter, hvilket navnlig er vigtigt i FoU-intensive sektorer, som er under hastig udvikling. Dagsordenen vil også fremme iværksætterkultur, f.eks. gennem udveksling af bedste praksis inden for iværksætteruddannelse og gennem programmet Erasmus for unge iværksættere.
• Dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job supplerer Kommissionens initiativ "Unge på vej", som blev lanceret for nylig og skal hjælpe unge til at få viden, kvalifikationer og erfaringer, som de har brug for, for at de kan opnå deres første ansættelse (jf. IP/10/1124).
Baggrund
Siden krisen begyndte at få virkninger for arbejdsmarkederne i 2008, har Europa mistet 5,6 mio. arbejdspladser. Hvis det antages, at arbejdsmarkedet stabiliseres i 2010-2011, vil opnåelse af en beskæftigelsesgrad på 75 % senest i 2020 kræve en gennemsnitlig stigning i beskæftigelsen på lidt over 1 % om året.
Mange arbejdsmarkeder i hele EU har behov for reformer, for at de kan blive mere effektive, og der skal i langt højere grad fokuseres på ajourføring af kvalifikationer og bedre match mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Selv under krisen har visse arbejdsgivere haft problemer med at finde arbejdstagere med de rette kvalifikationer til at tage de ledige stillinger. Mange stillinger forudsætter i stigende grad avancerede kvalifikationer: Antallet af stillinger, der kræver et højt kvalifikationsniveau, forventes at stige med 16 mio. fra i dag og indtil 2020, mens antallet af stillinger, der kræver et lavt kvalifikationsniveau, vil falde med ca. 12 mio.
Yderligere oplysninger
Se MEMO/10/602.
"En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job": meddelelse:
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6328&langId=en
"En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job": EU?resumé:
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6329&langId=en
En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job: EU redegør for en række aktioner, som skal forbedre beskæftigelsesevnen og sætte skub i reformerne
Der er på nuværende tidspunkt 23 mio. arbejdsløse i hele EU – 10 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder – hvilket har alvorlige konsekvenser for væksten og velfærdssystemerne i Europa. Samtidig er der arbejdsgivere, som oplyser, at det er vanskeligt at finde navnlig højtkvalificerede medarbejdere. I fremtiden kan der forekomme mangelsituationer inden for f.eks. IKT eller sundhedssektoren, og det skønnes, at der vil mangle 700 000 specialister inden for IKT og en million forskere i 2025. For at tage disse udfordringer op og øge beskæftigelsesgraden for både mænd og kvinder til 75 % senest i 2020 iværksatte Europa-Kommissionen i dag flagskibsinitiativet "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job". Den omhandler 13 centrale aktioner, som har til formål at reformere arbejdsmarkederne, forbedre kvalifikationerne og afstemme dem med efterspørgslen på markedet for at fremme beskæftigelsesevnen og gøre det lettere at skifte job, forbedre arbejdsvilkårene og jobkvaliteten samt at skabe arbejdspladser.
EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, László Andor, udtalte: "Vores højeste prioritet er at få folk i arbejde. Vi har ganske enkelt ikke råd til en arbejdsløshed på næsten 10 %. Krisen har sat os tilbage, og der er derfor et presserende behov for at reformere arbejdsmarkederne og sikre, at kvalifikationerne er afstemt efter efterspørgslen, og at vi har de rette arbejdsvilkår for jobskabelse." Han tilføjede: "Jeg er sikker på, at alle EU-borgere vil drage fordel af de foreslåede aktioner, navnlig de sårbare grupper, som krisen ramte hårdest."
EU-kommissær Androulla Vassiliou sagde: "I dag er det vigtigere end nogensinde, at alle borgere får en uddannelse af høj kvalitet og således opnår de kvalifikationer, der er nødvendige for at få arbejde. Livslang læring skal være en realitet i Europa. Hvis dette skal ske, er det af afgørende betydning, at alle partnere – myndighederne, arbejdsgiverne, fagforeningerne og borgerne - gør en fælles indsats."
Som en del af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" Kommissionens bidrag til opfyldelse af EU's mål for beskæftigelsesgraden på 75 % for både kvinder og mænd i aldersgruppen 20-64 senest i 2020. Strategien sætter også fokus på EU's mål om at nedbringe andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % og øge andelen af unge, der tager en videregående uddannelse eller tilsvarende, til mindst 40 %.
At få flere i arbejde er nøglen til opretholdelse af Europas sociale model og velfærdssystemer, da EU's befolkning i den erhvervsaktive alder snart vil begynde at falde.
For at få arbejdsmarkederne i Europa til at fungere bedre foreslår Kommissionen 13 konkrete aktioner, som vil bidrage til at:
• fremskynde arbejdsmarkedsreformerne for at forbedre fleksibiliteten og sikkerheden på arbejdsmarkedet ("flexicurity"). Et af de konkrete forslag vedrører f.eks. et udvidet anvendelse af ordninger med tidsubestemte kontrakter med en tilstrækkelig lang prøvetid og en gradvis forbedring af rettighederne vedrørende jobsikkerhed, adgang til uddannelse, livslang læring og karriererådgivning for alle ansatte. Dette har til formål at mindske den nuværende opsplitning mellem dem, der har midlertidige kontrakter, og dem, der har permanente kontrakter
• give befolkningen og virksomhederne de rette incitamenter til at investere i uddannelse, således at befolkningens kvalifikationer løbende ajourføres i overensstemmelse med behovet på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil snart udarbejde en "EU-oversigt over kvalifikationer", som omfatter prognoser for fremtidige kvalifikationsbehov og vil bidrage til at sikre, at arbejdstagerne har den rette blanding af kvalifikationer (f.eks. IKT og sprog), således at de forbedrer deres jobmuligheder og tilpasningsevne. Dagsordenen omfatter et forslag til udvikling af en fælles platform - den europæiske klassificering af kvalifikationer, kompetencer og erhverv – som skal sikre et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemerne. Kommissionen opfordrer også til gennemførelse af reformer, der skal sikre anerkendelse af faglige kvalifikationer, og foreslår, at der udvikles et europæisk kvalifikationspas for at hjælpe borgerne med at registrere deres kvalifikationer, således at de bliver gennemskuelige og sammenlignelige
• sikre ordentlige arbejdsvilkår, samtidig med at arbejdsmarkedslovgivningen forbedres. Kommissionen vil i den forbindelse fremsætte forslag til revision af arbejdstidsdirektivet og forslag til lovgivning om bedre gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Den vil også se på lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med henblik på at forberede en ny strategi for fremtiden
• sikre, at vilkårene på arbejdsmarkedet tillader jobskabelse, herunder fjernelse af administrative byrder eller nedsættelse af skatten på arbejdskraft og mobilitetsaktiviteter, hvilket navnlig er vigtigt i FoU-intensive sektorer, som er under hastig udvikling. Dagsordenen vil også fremme iværksætterkultur, f.eks. gennem udveksling af bedste praksis inden for iværksætteruddannelse og gennem programmet Erasmus for unge iværksættere.
• Dagsordenen for nye kvalifikationer og nye job supplerer Kommissionens initiativ "Unge på vej", som blev lanceret for nylig og skal hjælpe unge til at få viden, kvalifikationer og erfaringer, som de har brug for, for at de kan opnå deres første ansættelse (jf. IP/10/1124).
Baggrund
Siden krisen begyndte at få virkninger for arbejdsmarkederne i 2008, har Europa mistet 5,6 mio. arbejdspladser. Hvis det antages, at arbejdsmarkedet stabiliseres i 2010-2011, vil opnåelse af en beskæftigelsesgrad på 75 % senest i 2020 kræve en gennemsnitlig stigning i beskæftigelsen på lidt over 1 % om året.
Mange arbejdsmarkeder i hele EU har behov for reformer, for at de kan blive mere effektive, og der skal i langt højere grad fokuseres på ajourføring af kvalifikationer og bedre match mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Selv under krisen har visse arbejdsgivere haft problemer med at finde arbejdstagere med de rette kvalifikationer til at tage de ledige stillinger. Mange stillinger forudsætter i stigende grad avancerede kvalifikationer: Antallet af stillinger, der kræver et højt kvalifikationsniveau, forventes at stige med 16 mio. fra i dag og indtil 2020, mens antallet af stillinger, der kræver et lavt kvalifikationsniveau, vil falde med ca. 12 mio.
Yderligere oplysninger
Se MEMO/10/602.
"En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job": meddelelse:
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6328&langId=en
"En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job": EU?resumé:
http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=6329&langId=en