EU-politikk for fornybar energi: fram til og etter 2020
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionskomiteen. Fornybar energi: en viktig faktor i det europeiske energimarkedet
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Renewable Energy: a major player in the European energy market
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 6.6.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (from Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Vedvarende energi: Kommissionen bekræfter markedsintegration og behovet for vækst efter 2020
Den Europæiske Union er fast besluttet på, at 20 % af energiforbruget skal stamme fra vedvarende energikilder senest i 2020. Dette mål kan kun nås på en omkostningseffektiv måde, hvis alle de politikker, der allerede er indført, føres ud i livet i samtlige medlemsstater, og hvis de forskellige støtteordninger spiller sammen. I den meddelelse, der blev vedtaget i dag, efterlyser Kommissionen derfor en mere koordineret europæisk tilgang til udformning og ændring af støtteordninger, og medlemsstaterne skal udvide deres indbyrdes handel med vedvarende energi. Dertil kommer, at investorerne har behov for lovgivningsmæssig sikkerhed, inden der indledes drøftelser om fremtiden og om indretningen af nogle solide rammer, der rækker ud over 2020.
Energikommissær Günther Oettinger udtaler i denne anledning: "Vi bør fortsætte med at udvikle vedvarende energi og fremme innovative løsninger. Vi skal gøre det på en omkostningseffektiv måde. Det betyder, at vi skal producere vind- og solenergi, hvor det giver økonomisk mening, og handle med vedvarende energi i Europa, ligesom vi handler med andre varer og tjenester."
Dagens meddelelse peger på fire hovedområder, hvor indsatsen skal intensiveres frem til 2020 for at nå vores mål for brugen af vedvarende energi, og dét på en omkostningseffektiv måde:
Energimarkedet: Kommissionen insisterer på, at det indre energimarked skal fuldføres, og anerkender, at der skal gøres noget ved incitamenterne på markedet til investering i elproduktion for at sikre en problemfri markedsintegration af vedvarende energi.
Støtteordninger: Kommissionen foretrækker ordninger, der tilskynder til at sænke omkostningerne og undgå overkompensation. Den opfordrer også til at gøre støtteordninger mere sammenhængende på tværs af medlemsstaterne for at undgå unødvendige hindringer.
Samarbejdsmekanismer: Kommissionen tilskynder til øget anvendelse af de samarbejdsmekanismer, der er indeholdt i direktivet om vedvarende energi. Samarbejdsmekanismerne gør det muligt for medlemsstaterne at nå deres bindende mål gennem indbyrdes handel med vedvarende energi. Dette betyder, at en medlemsstat køber f.eks. vind- eller solenergi fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland uden for EU. Dette kan være billigere end fremstilling af sol- eller vindenergi i hjemlandet.
Energisamarbejde i Middelhavsområdet: Kommissionen foreslår, at de lovgivningsmæssige rammer forbedres, og den understreger, at et integreret regionalt marked i Maghreb vil fremme store investeringer i regionen og sætte Europa i stand til at importere elektricitet fra vedvarende kilder.
For tiden efter 2020 anerkender meddelelsen, at uden nogle passende rammer vil væksten i vedvarende energi gå i stå. Disse rammer skal give mulighed for mere innovation og nedbringe omkostningerne for at gøre vedvarende energi til en lovende sektor for vækstfremmende investeringer. Den foreslår derfor, at man indleder processen med at forberede de fremtidige politiske valgmuligheder og milepæle for 2030. Der peges på tre muligheder ud over "business as usual"-scenariet:
Nye mål for drivhusgasser (udledning af drivhusgasser), men ingen mål for vedvarende energi. Emissionshandelsordningen vil være det vigtigste middel til nedskæring af CO2-udledningerne.
Tre nationale mål: Vedvarende energi, energieffektivitet og drivhusgasser.
EU-mål: Vedvarende energi, energieffektivitet og drivhusgasser.
Kommissionen understreger, at det er vigtigt hurtigst muligt at identificere milepæle for 2030. Disse bør gøre det muligt for producenterne af vedvarende energi at blive stadig mere konkurrencedygtige på det europæiske energimarked.
Baggrund:
Direktivet om vedvarende energi, der blev vedtaget i 2009, fastsætter bindende mål for vedvarende energi og fokuserer på, at 20 % af det samlede energiforbrug i EU skal dækkes af vedvarende energi i 2020. Hver medlemsstat skal nå individuelle mål for den samlede andel af vedvarende energi i energiforbruget. Den hidtidige vækst i forbruget af vedvarende energi takket være disse rammer har været lovende.
Det indre energimarked er ved at tage form, og væksten i vedvarende energi gør dets virkeliggørelse endnu mere hastende. Kun på åbne markeder kan vedvarende energi konkurrere på lige vilkår med andre energiformer.
For at kunne nå 2020-målene skal medlemsstaterne gennemføre deres nationale handlingsplaner og væsentligt forøge deres finansiering af vedvarende energi. De årlige kapitalinvesteringer skal hurtigt fordobles til 70 milliarder euro. Disse investeringer bør hovedsagelig komme fra den private sektor.
Den manglende sikkerhed med hensyn til retningen for de fremtidige politikker efter 2020 bremser denne proces.
Yderligere oplysninger
Meddelelsen om vedvarende energikilder findes her.
Vedvarende energi: Kommissionen bekræfter markedsintegration og behovet for vækst efter 2020
Den Europæiske Union er fast besluttet på, at 20 % af energiforbruget skal stamme fra vedvarende energikilder senest i 2020. Dette mål kan kun nås på en omkostningseffektiv måde, hvis alle de politikker, der allerede er indført, føres ud i livet i samtlige medlemsstater, og hvis de forskellige støtteordninger spiller sammen. I den meddelelse, der blev vedtaget i dag, efterlyser Kommissionen derfor en mere koordineret europæisk tilgang til udformning og ændring af støtteordninger, og medlemsstaterne skal udvide deres indbyrdes handel med vedvarende energi. Dertil kommer, at investorerne har behov for lovgivningsmæssig sikkerhed, inden der indledes drøftelser om fremtiden og om indretningen af nogle solide rammer, der rækker ud over 2020.
Energikommissær Günther Oettinger udtaler i denne anledning: "Vi bør fortsætte med at udvikle vedvarende energi og fremme innovative løsninger. Vi skal gøre det på en omkostningseffektiv måde. Det betyder, at vi skal producere vind- og solenergi, hvor det giver økonomisk mening, og handle med vedvarende energi i Europa, ligesom vi handler med andre varer og tjenester."
Dagens meddelelse peger på fire hovedområder, hvor indsatsen skal intensiveres frem til 2020 for at nå vores mål for brugen af vedvarende energi, og dét på en omkostningseffektiv måde:
Energimarkedet: Kommissionen insisterer på, at det indre energimarked skal fuldføres, og anerkender, at der skal gøres noget ved incitamenterne på markedet til investering i elproduktion for at sikre en problemfri markedsintegration af vedvarende energi.
Støtteordninger: Kommissionen foretrækker ordninger, der tilskynder til at sænke omkostningerne og undgå overkompensation. Den opfordrer også til at gøre støtteordninger mere sammenhængende på tværs af medlemsstaterne for at undgå unødvendige hindringer.
Samarbejdsmekanismer: Kommissionen tilskynder til øget anvendelse af de samarbejdsmekanismer, der er indeholdt i direktivet om vedvarende energi. Samarbejdsmekanismerne gør det muligt for medlemsstaterne at nå deres bindende mål gennem indbyrdes handel med vedvarende energi. Dette betyder, at en medlemsstat køber f.eks. vind- eller solenergi fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland uden for EU. Dette kan være billigere end fremstilling af sol- eller vindenergi i hjemlandet.
Energisamarbejde i Middelhavsområdet: Kommissionen foreslår, at de lovgivningsmæssige rammer forbedres, og den understreger, at et integreret regionalt marked i Maghreb vil fremme store investeringer i regionen og sætte Europa i stand til at importere elektricitet fra vedvarende kilder.
For tiden efter 2020 anerkender meddelelsen, at uden nogle passende rammer vil væksten i vedvarende energi gå i stå. Disse rammer skal give mulighed for mere innovation og nedbringe omkostningerne for at gøre vedvarende energi til en lovende sektor for vækstfremmende investeringer. Den foreslår derfor, at man indleder processen med at forberede de fremtidige politiske valgmuligheder og milepæle for 2030. Der peges på tre muligheder ud over "business as usual"-scenariet:
Nye mål for drivhusgasser (udledning af drivhusgasser), men ingen mål for vedvarende energi. Emissionshandelsordningen vil være det vigtigste middel til nedskæring af CO2-udledningerne.
Tre nationale mål: Vedvarende energi, energieffektivitet og drivhusgasser.
EU-mål: Vedvarende energi, energieffektivitet og drivhusgasser.
Kommissionen understreger, at det er vigtigt hurtigst muligt at identificere milepæle for 2030. Disse bør gøre det muligt for producenterne af vedvarende energi at blive stadig mere konkurrencedygtige på det europæiske energimarked.
Baggrund:
Direktivet om vedvarende energi, der blev vedtaget i 2009, fastsætter bindende mål for vedvarende energi og fokuserer på, at 20 % af det samlede energiforbrug i EU skal dækkes af vedvarende energi i 2020. Hver medlemsstat skal nå individuelle mål for den samlede andel af vedvarende energi i energiforbruget. Den hidtidige vækst i forbruget af vedvarende energi takket være disse rammer har været lovende.
Det indre energimarked er ved at tage form, og væksten i vedvarende energi gør dets virkeliggørelse endnu mere hastende. Kun på åbne markeder kan vedvarende energi konkurrere på lige vilkår med andre energiformer.
For at kunne nå 2020-målene skal medlemsstaterne gennemføre deres nationale handlingsplaner og væsentligt forøge deres finansiering af vedvarende energi. De årlige kapitalinvesteringer skal hurtigt fordobles til 70 milliarder euro. Disse investeringer bør hovedsagelig komme fra den private sektor.
Den manglende sikkerhed med hensyn til retningen for de fremtidige politikker efter 2020 bremser denne proces.
Yderligere oplysninger
Meddelelsen om vedvarende energikilder findes her.