EU-rapport om skrive- og leseferdigheter
EU High Level Group of Experts on Literacy: Final Report, September 2012
Rapport lagt fram av Kommisjonen 6.9.2012
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Gruppe på højt plan sender en kraftig advarsel til medlemsstaterne om, at der straks skal gøres noget ved dårlige læse- og skrivefærdigheder
Den Europæiske Union skal revidere sin tilgang til læse- og skrivefærdigheder ifølge en ekspertgruppe på højt plan, som EU-kommissær Androulla Vassiliou har nedsat for at behandle dette spørgsmål. Hver femte 15-årig og næsten 75 millioner voksne mangler grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, hvilket forringer deres muligheder for at få et job og øger risikoen for fattigdom og social udstødelse. Ekspertgruppens formand, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Laurentien af Nederlandene, som længe har arbejdet for udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, kalder rapporten "en kraftig advarsel om, at de dårlige læse- og skrivefærdigheder vedrører alle europæiske lande."
Rapportens 80 sider indeholder bl.a. en række henstillinger, f.eks. råd til forældre om, hvordan de kan skabe læseglæde sammen med deres børn, placering af biblioteker i utraditionelle sammenhænge, f.eks. i indkøbscentre, og behovet for få flere mandlige lærere til at optræde som forbilleder for drenge, som læser langt mindre end piger. Rapporten indeholder også aldersspecifikke henstillinger med opfordringer til gratis førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet for alle, flere specialiserede læselærere i folkeskolen, en holdningsændring til ordblindhed med argumenter om, at alle børn med den rette støtte kan lære at læse, og til mere varierede læringsmuligheder for voksne, især på arbejdspladsen.
Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, udtalte: "Vi lever med et paradoks: I vores digitaliserede verden er det at kunne læse og skrive blevet mere afgørende og relevant end nogensinde før, men udviklingen af vores læse- og skrivefærdigheder har ikke fulgt trop. Vi må hurtigst muligt få vendt denne tendens. Der er god økonomi i at investere i bedre læse- og skrivefærdigheder blandt borgere i alle aldre, da de konkrete gevinster for den enkelte og for samfundet på lang sigt beløber sig til milliarder af euro."
Prinsesse Laurentien tilføjede: "At kunne læse og skrive er mere end blot en teknisk kunnen. Læse- og skrivefærdigheder handler om menneskers selvværd og evne til at fungere og udvikle sig i samfundet som privatpersoner, aktive medborgere, ansatte og forældre. Der er behov for klare, samordnede, nationale strategier og en langt større bevidsthed i hele Europa, ikke blot i politiske kredse og inden for uddannelsessektoren, men også på hospitaler, på arbejdspladsen og især i familien. Det er på høje tid, at Europa øger sit ambitionsniveau og sikrer læse- og skrivefærdigheder for alle."
Rapporten, som blev offentliggjort på en konference i Nicosia afholdt af det cypriotiske formandskab for EU, indeholder eksempler på vellykkede alfabetiseringsprojekter i europæiske lande og sætter fokus på personer, som har overvundet tabuiseringen af analfabetisme og således forandret deres liv. Rapporten forsøger også at gøre op med de mest udbredte myter om læse- og skrivevanskeligheder (se bilag 1).
EU's undervisningsministre har fastsat et fælles mål om senest i 2020 at nedbringe andelen af 15-årige med læsevanskeligheder fra de nuværende 20 % til 15 %. I rapporten fra gruppen på højt plan fremhæves en betydelig forskel mellem kønnene, idet 13,3 % af pigerne har læsevanskeligheder, mens andelen blandt drengene er 26,6 %. Kønsforskellen er mindst i Nederlandene, Danmark og Belgien og størst i Malta, Bulgarien og Litauen (statistiske oplysninger fra 2009). I bilag 2 anføres de samlede procentsatser for personer med læsevanskeligheder i medlemsstaterne, og bilag 3 giver et overblik over kønsforskellen.
Baggrund: hvorfor er læse- og skrivefærdigheder vigtige?
Rapporten påpeger, at gode læse- og skrivefærdigheder er altafgørende for at forbedre menneskers livskvalitet og fremme viden, innovation og vækst. Forandringer i arbejdets karakter, økonomien og samfundet generelt betyder, at læse- og skrivefærdigheder i vore dage er vigtigere end nogensinde før, og at Europa derfor bør bestræbe sig på at sikre en 100 % funktionel alfabetisering blandt befolkningen.
I rapporten fastslås det, at læse- og skrivefærdigheder er vigtige, fordi:
• arbejdsmarkedet kræver stadig bedre læse- og skrivefærdigheder (det anslås, at 35 % af alle job inden 2020 vil kræve kvalifikationer på højt niveau i sammenligning med de nuværende 29 %)
• social aktivitet og aktivt medborgerskab er mere afhængige af læse- og skrivefærdigheder i den digitaliserede verden
• befolkningen aldres, og der er behov for en opdatering af dens læse- og skrivefærdigheder, herunder digitale færdigheder
• fattigdom og læse- og skrivevanskeligheder fastholder en ond cirkel, idet de to fænomener giver næring til hinanden
• øget mobilitet og migration, som gør, at mennesker med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde lever sammen, giver i stigende grad læse- og skrivefærdigheder en flersproglig dimension.
Rapporten fremsætter henstillinger vedrørende alle aldersgrupper.
For så vidt angår småbørn er det afgørende, at medlemsstaterne gennemfører alfabetiseringsprogrammer for familier med henblik på at forbedre både forældres og børns læse- og skrivefærdigheder. Sådanne programmer er meget omkostningseffektive. Investeringer i førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet er en af de bedste måder at investere i Europas fremtidige menneskelige ressourcer på. Børn, der har modtaget førskoleundervisning eller har været i pasningsordninger, har bedre læse- og skrivefærdigheder og klarer sig bedre i skolen. Undersøgelser viser, at, hvis EU opfylder sit 2020-mål for så vidt angår grundlæggende færdigheder i læsning og skrivning, matematik og videnskab (målet er 85 % af de 15-årige), kan dette føre til en stigning i BNP på 21 billioner euro inden for levetiden af de børn, der er født i 2010.
Folkeskoler skal ansætte flere specialiserede læselærere, og elever med læse- og skrivevanskeligheder bør få individuel vejledning, så snart behovet opstår. Skolebiblioteker skal have attraktivt og udfordrende læsemateriale for alle aldersgrupper, og anvendelsen af ikt-værktøjer og digitale læsesystemer bør fremmes i klasseværelset og i hjemmet.
Unge har behov for et mere varieret læseudbud, som f.eks. tegneserier, samlinger af litterære tekster og e-bøger, med henblik på at motivere alle læsere, især drenge. Samarbejde mellem skoler og virksomheder bør fremmes for at gøre indlæring af læse- og skrivefærdigheder mere relevant for autentiske situationer. Det er nødvendigt at gøre op med tabuiseringen af analfabetisme blandt voksne. Ngo'er, medier, arbejdsgivere, samfundsorganisationer og berømtheder spiller alle en rolle i forbedringen af læse- og skrivefærdigheder blandt voksne og afhjælpning af læsevanskeligheder.
Sproglæring: I rapporten bemærkes det, at læse- og skrivefærdigheder har fået en flersproglig dimension på grund af den øgede mobilitet og det stigende antal migranter i Europa. I 2009 var 10 % af de 15-årige i EU født i et andet land, eller begge deres forældre var født i udlandet, i 2000 var dette tal 7 %. I nogle lande, som f.eks. Italien og Spanien, steg andelen af migrantbørn fem gange i perioden fra 2000 til 2010. Sproglæring er derfor blevet endnu vigtigere, ikke blot som et kommunikationsværktøj, men også som et middel til opbygning af gensidig forståelse. Selv om læse- og skrivevanskeligheder ikke primært er et migrationsproblem (størsteparten af børn og voksne med læse- og skrivevanskeligheder er født i deres bopælsland), fastslås det i rapporten, at der er behov for mere skræddersyede støtteprogrammer på grundlag af en forståelse af de individuelle sprog- og indlæringsbehov.
Næste skridt
EU-kommissær Vassiliou vil drøfte rapportens resultater med undervisningsministrene på deres uformelle møde i Cypern den 4.-5. oktober. Disse drøftelser vil danne grundlag for Rådets konklusioner om læse- og skrivefærdigheder, hvori EU's medlemsstater vil fastlægge prioriterede områder for dem selv og for Kommissionen med henblik på at imødegå læse- og skrivevanskeligheder på en mere effektiv måde.
Yderligere oplysninger
MEMO/12/646
Kommissionens nye websted om læse- og skrivefærdigheder i Europa
Videosamtale om rapporten med kommissær Vassiliou og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Laurentien af Nederlandene
Gruppe på højt plan sender en kraftig advarsel til medlemsstaterne om, at der straks skal gøres noget ved dårlige læse- og skrivefærdigheder
Den Europæiske Union skal revidere sin tilgang til læse- og skrivefærdigheder ifølge en ekspertgruppe på højt plan, som EU-kommissær Androulla Vassiliou har nedsat for at behandle dette spørgsmål. Hver femte 15-årig og næsten 75 millioner voksne mangler grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, hvilket forringer deres muligheder for at få et job og øger risikoen for fattigdom og social udstødelse. Ekspertgruppens formand, Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Laurentien af Nederlandene, som længe har arbejdet for udviklingen af læse- og skrivefærdigheder, kalder rapporten "en kraftig advarsel om, at de dårlige læse- og skrivefærdigheder vedrører alle europæiske lande."
Rapportens 80 sider indeholder bl.a. en række henstillinger, f.eks. råd til forældre om, hvordan de kan skabe læseglæde sammen med deres børn, placering af biblioteker i utraditionelle sammenhænge, f.eks. i indkøbscentre, og behovet for få flere mandlige lærere til at optræde som forbilleder for drenge, som læser langt mindre end piger. Rapporten indeholder også aldersspecifikke henstillinger med opfordringer til gratis førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet for alle, flere specialiserede læselærere i folkeskolen, en holdningsændring til ordblindhed med argumenter om, at alle børn med den rette støtte kan lære at læse, og til mere varierede læringsmuligheder for voksne, især på arbejdspladsen.
Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, udtalte: "Vi lever med et paradoks: I vores digitaliserede verden er det at kunne læse og skrive blevet mere afgørende og relevant end nogensinde før, men udviklingen af vores læse- og skrivefærdigheder har ikke fulgt trop. Vi må hurtigst muligt få vendt denne tendens. Der er god økonomi i at investere i bedre læse- og skrivefærdigheder blandt borgere i alle aldre, da de konkrete gevinster for den enkelte og for samfundet på lang sigt beløber sig til milliarder af euro."
Prinsesse Laurentien tilføjede: "At kunne læse og skrive er mere end blot en teknisk kunnen. Læse- og skrivefærdigheder handler om menneskers selvværd og evne til at fungere og udvikle sig i samfundet som privatpersoner, aktive medborgere, ansatte og forældre. Der er behov for klare, samordnede, nationale strategier og en langt større bevidsthed i hele Europa, ikke blot i politiske kredse og inden for uddannelsessektoren, men også på hospitaler, på arbejdspladsen og især i familien. Det er på høje tid, at Europa øger sit ambitionsniveau og sikrer læse- og skrivefærdigheder for alle."
Rapporten, som blev offentliggjort på en konference i Nicosia afholdt af det cypriotiske formandskab for EU, indeholder eksempler på vellykkede alfabetiseringsprojekter i europæiske lande og sætter fokus på personer, som har overvundet tabuiseringen af analfabetisme og således forandret deres liv. Rapporten forsøger også at gøre op med de mest udbredte myter om læse- og skrivevanskeligheder (se bilag 1).
EU's undervisningsministre har fastsat et fælles mål om senest i 2020 at nedbringe andelen af 15-årige med læsevanskeligheder fra de nuværende 20 % til 15 %. I rapporten fra gruppen på højt plan fremhæves en betydelig forskel mellem kønnene, idet 13,3 % af pigerne har læsevanskeligheder, mens andelen blandt drengene er 26,6 %. Kønsforskellen er mindst i Nederlandene, Danmark og Belgien og størst i Malta, Bulgarien og Litauen (statistiske oplysninger fra 2009). I bilag 2 anføres de samlede procentsatser for personer med læsevanskeligheder i medlemsstaterne, og bilag 3 giver et overblik over kønsforskellen.
Baggrund: hvorfor er læse- og skrivefærdigheder vigtige?
Rapporten påpeger, at gode læse- og skrivefærdigheder er altafgørende for at forbedre menneskers livskvalitet og fremme viden, innovation og vækst. Forandringer i arbejdets karakter, økonomien og samfundet generelt betyder, at læse- og skrivefærdigheder i vore dage er vigtigere end nogensinde før, og at Europa derfor bør bestræbe sig på at sikre en 100 % funktionel alfabetisering blandt befolkningen.
I rapporten fastslås det, at læse- og skrivefærdigheder er vigtige, fordi:
• arbejdsmarkedet kræver stadig bedre læse- og skrivefærdigheder (det anslås, at 35 % af alle job inden 2020 vil kræve kvalifikationer på højt niveau i sammenligning med de nuværende 29 %)
• social aktivitet og aktivt medborgerskab er mere afhængige af læse- og skrivefærdigheder i den digitaliserede verden
• befolkningen aldres, og der er behov for en opdatering af dens læse- og skrivefærdigheder, herunder digitale færdigheder
• fattigdom og læse- og skrivevanskeligheder fastholder en ond cirkel, idet de to fænomener giver næring til hinanden
• øget mobilitet og migration, som gør, at mennesker med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde lever sammen, giver i stigende grad læse- og skrivefærdigheder en flersproglig dimension.
Rapporten fremsætter henstillinger vedrørende alle aldersgrupper.
For så vidt angår småbørn er det afgørende, at medlemsstaterne gennemfører alfabetiseringsprogrammer for familier med henblik på at forbedre både forældres og børns læse- og skrivefærdigheder. Sådanne programmer er meget omkostningseffektive. Investeringer i førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet er en af de bedste måder at investere i Europas fremtidige menneskelige ressourcer på. Børn, der har modtaget førskoleundervisning eller har været i pasningsordninger, har bedre læse- og skrivefærdigheder og klarer sig bedre i skolen. Undersøgelser viser, at, hvis EU opfylder sit 2020-mål for så vidt angår grundlæggende færdigheder i læsning og skrivning, matematik og videnskab (målet er 85 % af de 15-årige), kan dette føre til en stigning i BNP på 21 billioner euro inden for levetiden af de børn, der er født i 2010.
Folkeskoler skal ansætte flere specialiserede læselærere, og elever med læse- og skrivevanskeligheder bør få individuel vejledning, så snart behovet opstår. Skolebiblioteker skal have attraktivt og udfordrende læsemateriale for alle aldersgrupper, og anvendelsen af ikt-værktøjer og digitale læsesystemer bør fremmes i klasseværelset og i hjemmet.
Unge har behov for et mere varieret læseudbud, som f.eks. tegneserier, samlinger af litterære tekster og e-bøger, med henblik på at motivere alle læsere, især drenge. Samarbejde mellem skoler og virksomheder bør fremmes for at gøre indlæring af læse- og skrivefærdigheder mere relevant for autentiske situationer. Det er nødvendigt at gøre op med tabuiseringen af analfabetisme blandt voksne. Ngo'er, medier, arbejdsgivere, samfundsorganisationer og berømtheder spiller alle en rolle i forbedringen af læse- og skrivefærdigheder blandt voksne og afhjælpning af læsevanskeligheder.
Sproglæring: I rapporten bemærkes det, at læse- og skrivefærdigheder har fået en flersproglig dimension på grund af den øgede mobilitet og det stigende antal migranter i Europa. I 2009 var 10 % af de 15-årige i EU født i et andet land, eller begge deres forældre var født i udlandet, i 2000 var dette tal 7 %. I nogle lande, som f.eks. Italien og Spanien, steg andelen af migrantbørn fem gange i perioden fra 2000 til 2010. Sproglæring er derfor blevet endnu vigtigere, ikke blot som et kommunikationsværktøj, men også som et middel til opbygning af gensidig forståelse. Selv om læse- og skrivevanskeligheder ikke primært er et migrationsproblem (størsteparten af børn og voksne med læse- og skrivevanskeligheder er født i deres bopælsland), fastslås det i rapporten, at der er behov for mere skræddersyede støtteprogrammer på grundlag af en forståelse af de individuelle sprog- og indlæringsbehov.
Næste skridt
EU-kommissær Vassiliou vil drøfte rapportens resultater med undervisningsministrene på deres uformelle møde i Cypern den 4.-5. oktober. Disse drøftelser vil danne grundlag for Rådets konklusioner om læse- og skrivefærdigheder, hvori EU's medlemsstater vil fastlægge prioriterede områder for dem selv og for Kommissionen med henblik på at imødegå læse- og skrivevanskeligheder på en mere effektiv måde.
Yderligere oplysninger
MEMO/12/646
Kommissionens nye websted om læse- og skrivefærdigheder i Europa
Videosamtale om rapporten med kommissær Vassiliou og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Laurentien af Nederlandene