BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 19.11.2020)

Fremme af offshore vedvarende energi med henblik på et klimaneutralt Europa

For at bidrage til at nå EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050 fremlægger Europa-Kommissionen i dag en EU-strategi for offshore vedvarende energi. I strategien foreslås det at øge Europas offshorevindkapacitet fra det nuværende niveau på 12 GW til mindst 60 GW inden 2030 og til 300 GW inden 2050. Kommissionen sigter mod at supplere dette med 40 GW havenergi og andre nye teknologier såsom flydende vind- og solenergianlæg inden 2050.

Dette ambitiøse vækstmål vil være baseret på det enorme potentiale, som alle Europas havområder rummer, og på EU-virksomheders globale førerposition i sektoren. Det vil give industrien nye muligheder, skabe grønne job i hele kontinentet og styrke EU's globale førerposition inden for offshoreenergiteknologier. Det vil også sikre, at vores miljø, biodiversitet og fiskeri beskyttes.

Frans Timmermans, ledende næstformand med ansvar for den europæiske grønne pagt, udtaler "Den strategi, der fremlægges i dag, viser, at der er et presserende behov og mulighed for at øge vores investeringer i offshore vedvarende energi. Takket være vores store havområder og industrielle lederskab har Den Europæiske Union alt det, der skal til for at tage udfordringen op. Offshore vedvarende energi er allerede en ægte europæisk succesfortælling. Vi sigter mod at vende dette til en endnu større mulighed for ren energi, job af høj kvalitet, bæredygtig vækst og international konkurrenceevne."

Kadri Simson, kommissær med ansvar for energi, udtaler: "Europa er førende på verdensplan inden for offshore vedvarende energi og kan blive et kraftcenter for den globale udvikling. Vi skal intensivere indsatsen ved at udnytte det fulde potentiale af offshorevindenergi og ved at fremme udviklingen af andre teknologier såsom bølge- og tidevandsenergi og flydende solenergianlæg. Med denne strategi udstikkes der en klar kurs, og der fastsættes en stabil ramme, som er af afgørende betydning for offentlige myndigheder, investorer og promotorer i denne sektor. Vi er nødt til at sætte skub i EU's indenlandske produktion for at nå vores klimamål, dække den stigende efterspørgsel på elektricitet og støtte genopretningen af økonomien efter covid-19-pandemien." 

Virginijus Sinkevičius, kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, udtaler: "I den strategi, der fremlægges i dag, skitseres det, hvordan vi kan udvikle offshore vedvarende energi kombineret med andre menneskelige aktiviteter, f.eks. fiskeri, akvakultur og skibsfart, og gøre det i harmoni med naturen. Forslagene vil også gøre det muligt for os at beskytte biodiversiteten og imødegå eventuelle socioøkonomiske konsekvenser for sektorer, der er afhængige af marine økosystemers gode sundhedstilstand, og dermed fremme en forsvarlig sameksistens inden for det maritime rum."

For at fremme opskaleringen af offshoreenergikapaciteten vil Kommissionen tilskynde til grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne om langsigtet planlægning og ibrugtagning. Dette vil kræve, at målene for udvikling af vedvarende energi integreres i de nationale maritime fysiske planer, som kyststaterne senest i marts 2021 skal forelægge Kommissionen. Inden for rammerne af den reviderede TEN-E-forordning vil Kommissionen også foreslå en ramme for langsigtet planlægning af offshoreelnettet, der inddrager de regulerende myndigheder og medlemsstaterne i de enkelte havområder.

Kommissionen skønner, at der vil være behov for investeringer på næsten 800 mia. EUR fra nu af og frem til 2050 for at nå de foreslåede mål. For at bidrage til at genere og frigøre denne investering vil Kommissionen:

• Tilvejebringe en klar og støttende retlig ramme. Med henblik herpå har Kommissionen i dag også præciseret reglerne for elmarkedet i et ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, og den vil vurdere, om der er behov for mere specifikke og målrettede regler. Kommissionen vil sikre, at revisionen af retningslinjerne for statsstøtte til energi og miljøbeskyttelse og af direktivet om fremme af vedvarende energi vil lette en omkostningseffektiv ibrugtagning af offshore vedvarende energi. 
• Bidrage til at mobilisere alle relevante midler for at støtte sektorens udvikling. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og til at arbejde sammen med Den Europæiske Investeringsbank og andre finansielle institutioner med henblik på at støtte investeringer i offshoreenergi gennem InvestEU. Midlerne fra Horisont Europa vil blive anvendt til at støtte forskning og udvikling, navnlig i mindre modne teknologier.
• Sikre en styrket forsyningskæde. I strategien understreges det, at det er nødvendigt at forbedre produktionskapaciteten og havneinfrastrukturen og øge den tilstrækkeligt kvalificerede arbejdsstyrke for at opretholde højere installationsrater. Kommissionen planlægger at oprette en særlig platform for offshore vedvarende energi inden for rammerne af industriforummet for ren energi med henblik på at samle alle aktører og tage hånd om udviklingen af forsyningskæden.

Det globale marked for offshore vedvarende energi vokser hurtigt, navnlig i Asien og USA, og giver muligheder for EU's virksomheder i hele verden. Gennem diplomati inden for rammerne af den grønne pagt, handelspolitik og EU's energidialoger med partnerlande vil Kommissionen støtte den globale udbredelse af disse teknologier.

Med henblik på at analysere og overvåge de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af offshore vedvarende energi på havmiljøet og de økonomiske aktiviteter, der er afhængige heraf, vil Kommissionen regelmæssigt høre et fællesskab af eksperter fra offentlige myndigheder, interessenter og forskere. Kommissionen har i dag også vedtaget et nyt vejledende dokument om vindenergianlæg og EU's naturlovgivning.

Baggrund

Offshorevindenergianlæg producerer ren elektricitet, der konkurrerer med og undertiden er billigere end den forhåndenværende teknologi, der er baseret på fossile brændstoffer. De europæiske industrier udvikler en bred vifte af andre teknologier for at udnytte havenes evne til at producere grøn elektricitet. Europæiske virksomheder og laboratorier arbejder i øjeblikket i forreste række med flydende offshorevindenergianlæg og havenergiteknologier såsom bølge- og tidevandsenergi, flydende solcelleanlæg og algebrug til fremstilling af biobrændstoffer. 

I strategien for offshore vedvarende energi fastsættes det højeste ambitionsniveau for ibrugtagningen af offshorevindmøller (både bundfaste og flydende), og den kommercielle aktivitet er langt fremme. I disse sektorer har Europa allerede høstet enestående teknologiske, videnskabelige og industrielle erfaringer, og der findes allerede en stor kapacitet i hele forsyningskæden, lige fra produktionen til installationen.

Med strategien understreges mulighederne i alle EU's havområder, dvs. Nordsøen, Østersøen og Sortehavet, Middelhavet og Atlanterhavet, og for visse kyst- og øsamfund, men fordelene ved disse teknologier er ikke kun begrænset til kystområderne. I strategien fremhæves der en bred vifte af indlandsområder, hvor produktion og forskning allerede understøtter udviklingen af offshoreenergi.