EU-strategi for hormonforstyrrende stoffer

Tittel

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Mot et omfattende EU-rammeverk for hormonforstyrrende stoffer

Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Towards a comprehensive European Union framework on endocrine disruptors

Siste nytt

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 7.11.2018. Omtale publisert i Stortingets EU/EØS-nytt 14.11.2018

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisdjonens pressemelding 7.11.2018)

Hormonforstyrrende stoffer: En strategi for fremtiden, der beskytter EU-borgerne og miljøet

Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse, som bekræfter dens tilsagn om at beskytte borgerne og miljøet mod farlige kemikalier. Meddelelsen beskriver, hvordan Kommissionen agter at sikre, at EU's strategi fortsat er den mest moderne og formålstjenstlige i verden.

Meddelelsen er et led i Kommissionens tilsagn fra sidste år, da den samarbejdede med medlemsstaterne om kriterier til identificering af hormonforstyrrende stoffer inden for pesticider og biocider. Den tager fat på Europa-Parlamentets og Rådets bekymringer og følger op på det syvendemiljøhandlingsprogram.

Kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, udtalte: "Denne meddelelse slår fast, at Kommissionen tager hormonforstyrrende stoffer meget alvorligt og agter at styrke sin indsats for at mindske borgernes og miljøets eksponering for disse kemikalier."

''Den nye strategi viser, at vi er fast besluttet på at behandle hormonforstyrrende stoffer omfattende og konsekvent på flere områder. Det glæder mig, at vi bygger videre på det arbejde, som allerede er gjort i forbindelse med identifikationskriterierne for hormonforstyrrende stoffer i henhold til forordningerne om pesticider og biocider, og som er baseret på Verdenssundhedsorganisationens definition", understregede kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis

Kommissær med ansvar for det indre marked og industri, Elżbieta Bieńkowska, udtaler: "Vi har allerede reduceret vores borgeres eksponering for hormonforstyrrende og andre sundhedsskadelige stoffer gennem vores omfattende kemikalie- og kosmetiklovgivning. I dag tager vi endnu et skridt for at minimere disse risici og sikre vores borgeres sikkerhed.''

Kommissionen opdaterer sin strategi for de kommende år med udgangspunkt i større viden samt hidtidige erfaringer og resultater opnået i de tyve år, siden EF-strategien for hormonforstyrrende stoffer blev vedtaget.

EU's strategi for hormonforstyrrende stoffer vil ligesom tidligere i høj grad være baseret på videnskab og på anvendelse af forsigtighedsprincippet: Den tager sigte på at:

• minimere vores samlede eksponering for hormonforstyrrende stoffer, med særligt hensyn til vigtige livsperioder såsom graviditet og pubertet

• fremskynde udviklingen af et grundigt forskningsgrundlagfor effektiv og fremadrettet beslutningstagning inden for rammerne af Horisont Europa, som bygger på eksisterende forskning og har særligt fokus på områder, hvor der stadig er videnshuller

• fremme aktiv dialog, hvor alle interessenter kan blive hørt og arbejde sammen. Kommissionen vil i denne forbindelse årligt afholde et forum om hormonforstyrrende stoffer og øge sin støtte til internationale organisationers arbejde.

Kommissionen iværksætter for første gang en omfattende screening af lovgivningen om hormonforstyrrende stoffer gennem en kvalitetskontrol på baggrund af allerede indsamlede og analyserede data. Det er ikke hensigten at sætte spørgsmålstegn ved den generelle forskningsbaserede EU-strategi for håndtering af kemikalier, men kvalitetskontrollen vil derimod omfatte en vurdering af, om den nuværende lovgivning opfylder målet om at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Kvalitetskontrollen omfatter også en offentlig høring.

I meddelelsen, som vedtages i dag, beskrives også de initiativer, som Kommissionen i øjeblikket overvejer for at sikre, at gennemførelsen af eksisterende politikker om hormonforstyrrende stoffer når sit fulde potentiale. Dette omfatter identificering af hormonforstyrrende stoffer, forbedring af kommunikationen i forsyningskæderne ved hjælp af sikkerhedsdatablade i henhold til REACH-forordningen og videreudvikling af den videnskabelige vurdering af hormonforstyrrende stoffer med yderligere regulerende tiltag.

Baggrund

Hormonforstyrrende stoffer er kemiske stoffer, der ændrer hormonsystemets funktioner og som følge heraf påvirker menneskers og dyrs sundhed negativt.

Bekymringerne over hormonforstyrrende stoffer er vokset siden 1990'erne. Efter at Europa-Parlamentet i 1998 vedtog en beslutning om hormonforstyrrende stoffer, vedtog Kommissionen i december 1999 EF-strategien for hormonforstyrrende stoffer, som siden da er blevet videreudviklet gennem indsatser inden for forskning, regulering og internationalt samarbejde.

EU har allerede i vid udstrækning støttet forskning i hormonforstyrrende stoffer. EU har finansieret mere end 50 projekter med bidrag på over 150 mio. EUR under forskellige rammeprogrammer for forskning og udvikling. Yderligere 52 mio. EUR er under Horisont 2020 blevet tildelt til projekter om test- og screeningmetoder.

EU har ligeledes truffet effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af borgerne og miljøet mod hormonforstyrrende stoffer på baggrund af videnskabelige vurderinger og i overensstemmelse med de forskellige krav i den relevante lovgivning. Der er medtaget specifikke bestemmelser om håndtering af hormonforstyrrende stoffer i lovgivningen om pesticider og biocider, kemikalier generelt ("REACH-forordningen"), medicinsk udstyr og vand. Når der handler om materialer, som kommer i kontakt med fødevarer, kosmetik, legetøj og beskyttelse af medarbejderne på arbejdspladsen, er stoffer med hormonforstyrrende egenskaber lige som andre kemikalier med farlige egenskaber underlagt konkrete reguleringsindgreb. Som følge heraf er flere stoffer med hormonforstyrrende egenskaber blevet forbudt eller eksponering for disse er blevet minimeret så meget, som det er muligt teknisk og praktisk.

Kommissionen har også ydet støtte til relevante internationale organisationers arbejde, navnlig Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling i forbindelse med testmetoder og har foretaget bilaterale udvekslinger med internationale partnere.

Yderligere oplysninger

https://ec.europa.eu/health/endocrine_disruptors/overview_da

MEMO

Nøkkelinformasjon
eu-flagg

EU

Kommisjonens framlegg
Dato
07.11.2018
norge-flagg

Norge

Ansvarlig departement
Klima- og miljødepartementet
Annen informasjon