EU-strategi for infrastruktur for energi
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Langsiktig visjon for infrastrukturen i og utenfor Europa
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. Long term infrastructure vision for Europe and beyond
Svensk departementsnotat offentliggjort 18.11.2013
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
Indledning: status og udfordringer
Hensigtsmæssige, integrerede og pålidelige energinet er en afgørende forudsætning for, at EU kan nå sine energipolitiske mål, og for EU's økonomiske strategi. Ved at udvikle sin energiinfrastruktur vil EU blive i stand til at sikre et velfungerende indre energimarked, forbedre forsyningssikkerheden, gøre det muligt at integrere vedvarende energikilder, forøge energieffektiviteten og give forbrugerne fordel af nye teknologier og intelligent energiudnyttelse. Energiinfrastruktur er også nødvendig for at sikre overgangen til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi.
Det europæiske energisystem befinder sig i en overgangsfase. Selv om prioriteten på kort sigt er fuldt ud at gennemføre det indre energimarked ved at etablere de manglende sammenkoblinger, få en række medlemsstater ud af deres isolation og fjerne interne flaskehalse, skal den energiinfrastruktur, der er planlægges nu, samtidig være forenelig med en række langsigtede politiske valg.
Forskellige dekarboniseringsscenarier indebærer, at der vælges forskellige sammensætninger af energiforsyninger og dermed forskellige krav til infrastrukturen. I energikøreplan 2050 skitseres de forskellige scenarier for, hvordan der kan sikres et mere konkurrencedygtigt og sikkert energisystem, samtidig med at der tages hånd om udfordringerne i forbindelse med mindskelsen af CO2-emissionerne med 80 % frem til 2050. Energikøreplanen sender et stærkt politisk signal. Heri indkredses der desuden en række investeringer i stadig mere intelligente og fleksible infrastrukturer som en af "no regrets"-mulighederne. Kommissionen er ved at udarbejde konkrete forslag til en ramme for klima- og energipolitikken efter 2020.
Det er langt billigere at tage udfordringerne i forbindelse med de stadig mere forskelligartede energikilder, der afgiver begrænsede mængder kulstof til miljøet, op og samtidig opretholde høje standarder for forsyningssikkerheden, hvis det gøres på europæisk plan via integrerede markeder, for hvilke det er en forudsætning, at der findes hensigtsmæssig infrastruktur, i forhold til, hvad fragmenterede nationale politikker ville koste i alt. På lang sigte er det nødvendigt at udvikle nye teknologier til transport af højspændingselektricitet over lange afstande og til oplagring af el og dermed gøre det muligt at integrere den stigende andel af vedvarende energi fra EU og dets nabolande.
Det er også vigtigt at forbedre diversificeringen af gasleverancerne, således at der ikke er nogen medlemsstater, der er afhængige af en enkelt forsyningskilde. Derudover er det vigtigt i væsentlig grad at øge gassystemernes fleksibilitet og modstandsdygtighed på kort og mellemlang sigt for at støtte gassens rolle som reservebrændsel for forskellige former for elfremstilling, samtidig med at EU's langsigtede dekarboniseringsmål ikke glemmes, men også at gøre det muligt at drage nytte af den seneste udvikling på LNG-markederne og inden for biogas og ikkekonventionelle ressourcer, navnlig i USA. Et velintegreret gasnet udgør også den bedste garanti, hvis den største gasinfrastruktur i en medlemsstat skulle svigte. Det var en obligatorisk standard, der blev indført ved forordningen om gasforsyningssikkerhed.
Det skønnes, at frem til 2020 vil der være behov for ca. 200 mia. EUR i investeringer for at opgradere og udvide de europæiske energinet, således at de vil kunne være med til at nå alle vores politiske mål på mellemlang og lang sigt. Dette imponerende tal kan dog fra 2030 give store besparelser på op til 40-70 mia. EUR om året på udgifterne til energifremstilling og mere konkurrencedygtige engrospriser på gas, hvilket giver besvarelser på 7-12 EUR på de månedlige regninger. Det kan i høj grad opveje de stigende energipriser og forbedre konkurrenceevnen i EU's erhvervsliv.
Den langsigtede energistrukturpolitik blev første gang skitseret i meddelelsen om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet og derefter stadfæstet i den nyligt vedtagne forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (retningslinjerne for TEN-E), hvori der indkredses ni strategiske prioriterede energiinfrastrukturkorridorer på el-, gas- og olieområdet og tre prioriterede infrastrukturområder på EU-plan for elmotorveje, intelligente net og infrastruktur til transport af kuldioxid og olie, hvis gennemførelse udgør EU's fælles kort- og langsigtede prioritet.
I denne meddelelse skitseres der en langsigtet vision for en tværeuropæisk energiinfrastruktur. Det første sæt projekter af fælles interesse udgør et vigtigt skridt hen imod en bedre integration af medlemsstaternes net og sikring af, at ingen medlemsstat er isoleret ved at lette integrationen af vedvarende energikilder på tværs af EU, diversificere gasforsyningskilderne ved at åbne op for nye gaskorridorer og tilbyde alternativer til medlemsstater, der er afhængige af en enkelt olie- og gasforsyningskilde.
Der mangler dog stadig at blive gjort meget mere. Den første EU-liste over projekter af fælles interesse udgør kun det første skridt hen imod gennemførelsen af en langsigtet vision på infrastrukturområdet. Listen over projekter af fælles interesse vil blive gennemgået hvert andet år med henblik på at integrere nye projekter, således at foranstaltningerne i forbindelse med de tolv prioriterede korridorer og områder fuldt ud gennemføres i overensstemmelse med den langsigtede vision om tværeuropæisk integration af markederne og overgangen til en lavemissionsøkonomi. EU skal navnlig sikre, at de resterende energiøer integreres snarest muligt, men også at det offshorenet i de nordlige have, der er ved at blive skabt, udvides og via elmotorveje udvikles yderligere, så det bliver et reelt tværeuropæisk elnet. Samtidig skal EU sikre, at nabolandene integreres med EU på effektiv vis gennem hensigtsmæssige infrastrukturnet og lovgivningsrammer, der er i overensstemmelse med strategien i meddelelsen om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde.
Indledning: status og udfordringer
Hensigtsmæssige, integrerede og pålidelige energinet er en afgørende forudsætning for, at EU kan nå sine energipolitiske mål, og for EU's økonomiske strategi. Ved at udvikle sin energiinfrastruktur vil EU blive i stand til at sikre et velfungerende indre energimarked, forbedre forsyningssikkerheden, gøre det muligt at integrere vedvarende energikilder, forøge energieffektiviteten og give forbrugerne fordel af nye teknologier og intelligent energiudnyttelse. Energiinfrastruktur er også nødvendig for at sikre overgangen til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi.
Det europæiske energisystem befinder sig i en overgangsfase. Selv om prioriteten på kort sigt er fuldt ud at gennemføre det indre energimarked ved at etablere de manglende sammenkoblinger, få en række medlemsstater ud af deres isolation og fjerne interne flaskehalse, skal den energiinfrastruktur, der er planlægges nu, samtidig være forenelig med en række langsigtede politiske valg.
Forskellige dekarboniseringsscenarier indebærer, at der vælges forskellige sammensætninger af energiforsyninger og dermed forskellige krav til infrastrukturen. I energikøreplan 2050 skitseres de forskellige scenarier for, hvordan der kan sikres et mere konkurrencedygtigt og sikkert energisystem, samtidig med at der tages hånd om udfordringerne i forbindelse med mindskelsen af CO2-emissionerne med 80 % frem til 2050. Energikøreplanen sender et stærkt politisk signal. Heri indkredses der desuden en række investeringer i stadig mere intelligente og fleksible infrastrukturer som en af "no regrets"-mulighederne. Kommissionen er ved at udarbejde konkrete forslag til en ramme for klima- og energipolitikken efter 2020.
Det er langt billigere at tage udfordringerne i forbindelse med de stadig mere forskelligartede energikilder, der afgiver begrænsede mængder kulstof til miljøet, op og samtidig opretholde høje standarder for forsyningssikkerheden, hvis det gøres på europæisk plan via integrerede markeder, for hvilke det er en forudsætning, at der findes hensigtsmæssig infrastruktur, i forhold til, hvad fragmenterede nationale politikker ville koste i alt. På lang sigte er det nødvendigt at udvikle nye teknologier til transport af højspændingselektricitet over lange afstande og til oplagring af el og dermed gøre det muligt at integrere den stigende andel af vedvarende energi fra EU og dets nabolande.
Det er også vigtigt at forbedre diversificeringen af gasleverancerne, således at der ikke er nogen medlemsstater, der er afhængige af en enkelt forsyningskilde. Derudover er det vigtigt i væsentlig grad at øge gassystemernes fleksibilitet og modstandsdygtighed på kort og mellemlang sigt for at støtte gassens rolle som reservebrændsel for forskellige former for elfremstilling, samtidig med at EU's langsigtede dekarboniseringsmål ikke glemmes, men også at gøre det muligt at drage nytte af den seneste udvikling på LNG-markederne og inden for biogas og ikkekonventionelle ressourcer, navnlig i USA. Et velintegreret gasnet udgør også den bedste garanti, hvis den største gasinfrastruktur i en medlemsstat skulle svigte. Det var en obligatorisk standard, der blev indført ved forordningen om gasforsyningssikkerhed.
Det skønnes, at frem til 2020 vil der være behov for ca. 200 mia. EUR i investeringer for at opgradere og udvide de europæiske energinet, således at de vil kunne være med til at nå alle vores politiske mål på mellemlang og lang sigt. Dette imponerende tal kan dog fra 2030 give store besparelser på op til 40-70 mia. EUR om året på udgifterne til energifremstilling og mere konkurrencedygtige engrospriser på gas, hvilket giver besvarelser på 7-12 EUR på de månedlige regninger. Det kan i høj grad opveje de stigende energipriser og forbedre konkurrenceevnen i EU's erhvervsliv.
Den langsigtede energistrukturpolitik blev første gang skitseret i meddelelsen om prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet og derefter stadfæstet i den nyligt vedtagne forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (retningslinjerne for TEN-E), hvori der indkredses ni strategiske prioriterede energiinfrastrukturkorridorer på el-, gas- og olieområdet og tre prioriterede infrastrukturområder på EU-plan for elmotorveje, intelligente net og infrastruktur til transport af kuldioxid og olie, hvis gennemførelse udgør EU's fælles kort- og langsigtede prioritet.
I denne meddelelse skitseres der en langsigtet vision for en tværeuropæisk energiinfrastruktur. Det første sæt projekter af fælles interesse udgør et vigtigt skridt hen imod en bedre integration af medlemsstaternes net og sikring af, at ingen medlemsstat er isoleret ved at lette integrationen af vedvarende energikilder på tværs af EU, diversificere gasforsyningskilderne ved at åbne op for nye gaskorridorer og tilbyde alternativer til medlemsstater, der er afhængige af en enkelt olie- og gasforsyningskilde.
Der mangler dog stadig at blive gjort meget mere. Den første EU-liste over projekter af fælles interesse udgør kun det første skridt hen imod gennemførelsen af en langsigtet vision på infrastrukturområdet. Listen over projekter af fælles interesse vil blive gennemgået hvert andet år med henblik på at integrere nye projekter, således at foranstaltningerne i forbindelse med de tolv prioriterede korridorer og områder fuldt ud gennemføres i overensstemmelse med den langsigtede vision om tværeuropæisk integration af markederne og overgangen til en lavemissionsøkonomi. EU skal navnlig sikre, at de resterende energiøer integreres snarest muligt, men også at det offshorenet i de nordlige have, der er ved at blive skabt, udvides og via elmotorveje udvikles yderligere, så det bliver et reelt tværeuropæisk elnet. Samtidig skal EU sikre, at nabolandene integreres med EU på effektiv vis gennem hensigtsmæssige infrastrukturnet og lovgivningsrammer, der er i overensstemmelse med strategien i meddelelsen om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde.