EU-strategi for mikro- og nanoelektronikk

EU-strategi for mikro- og nanoelektronikk

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. En europeisk strategi for mikro- og nanoelektronikk-komponenter og -systemer
Communication from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and the Committee of the Regions. A European Strategy for micro- and nanoelectronic components and systems

Svensk departementsnotat offentliggjort 8.7.2013

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 23.5.2013, dansk utgave)

Kommissionen foreslår en ny europæisk industristrategi for elektronik, som med mere målrettet støtte skal udløse yderligere 100 mia. EUR i private investeringer
I dag søsætter Europa-Kommissionen en kampagne for koordinerede offentlige investeringer i mikro- og nanoelektronik (såsom halvledere og computerchips), der er designet til at udvide Europas avancerede fremstillingsindustri.

Næstformand for Europa-Kommissionen Neelie Kroes udtaler: "Der er andre, der investerer aggressivt i chips, og Europa må ikke sakke bagud. Vi er nødt til at styrke og forene de områder, hvor vi er stærke, og udvikle nye af slagsen. Der er behov for en hurtig og effektfuld koordinering af de offentlige investeringer i EU, i medlemsstaterne og på regionalt niveau for at sikre den overgang."

Den europæiske elektroniksektor understøtter Europas bredere industrielle konkurrenceevne, fordi den er en central støtteteknologi for andre sektorer lige fra energisektoren over bilsektoren til sundhedssektoren. Derfor er en ekspanderende elektroniksektor væsentlig for at skabe vækst og jobs i Europa.

Neelie Kroes kommenterer i den forbindelse: "Jeg vil have vores produktion af chips fordoblet, så den udgør 20 % af verdens produktion. Jeg vil have, at Europa producerer flere chips end USA. Det er et realistisk mål, hvis vi forvalter vores investeringer ordentligt."

De centrale elementer i denne industristrategi omfatter:

• større og mere koordinerede investeringer i FUI, hvilket maksimerer effekten af EU-medlemsstaternes investeringer. Det skal ske gennem et tættere, grænseoverskridende samarbejde (70 % af de offentlige investeringer forventes at komme fra medlemslandene, og 30 % fra EU)

• styrkelse af Europas tre elektronikklynger i verdensklasse: Dresden (DE), Eindhoven (NL)/Leuven (BE) og Grenoble (FR) og deres forbindelse med andre førende europæiske klynger såsom dem i Cambridge (UK), Carinthia (AT), Dublin (IE) og Milan (IT)

• strategien fokuserer på tre områder, der komplementerer hinanden: gøre chips billigere (overgangen til 450 mm siliciumwafers, som er råmaterialet i chips), gøre chips hurtigere ("More Moore") og gøre chips mere intelligente ("More than Moore")

• mobilisering af 10 mia. EUR i form af private, regionale og nationale midler samt EU-midler, som skal arbejde hen imod de samme forsknings- og innovationsmål, herunder 5 mia. EUR gennem et fælles offentligt-privat partnerskab. Dette syvårige partnerskab er designet til at dække hele værdi- og innovationskæden i elektroniksektoren, herunder finansiering af store projekter under EU's forskningsprogram Horisont 2020.

Neelie Kroes tilføjer: "Med denne strategi vil Europas industri være bedre i stand til at omdanne tekniske nyskabelser til teknologier, der kan markedsføres."

En succesrig gennemførelse af denne strategi vil sikre:

• større adgang til mikro- og nanoelektronik for centrale europæiske industrier

• en udvidet leverancekæde og et udvidet økosystem, som øger mulighederne for SMV

• øgede investeringer i avanceret fremstilling

• stimulering af innovation på tværs af leverancekæden, hvilket skal give et løft til europæiske industriers konkurrenceevne.

Kommissionens ambitionsniveau bakkes op af forskere og elektronikindustrien, som ved udgangen af 2012 beskrev, hvordan man kunne skabe en samlet investering på 100 mia. EUR mellem 2013 og 2020.

Baggrund:
Mikro- og nanoelektroniske komponenter og systemer er ikke blot væsentlige for digitale produkter og tjenesteydelser, de understøtter også alle større økonomiske sektorers innovation og konkurrenceevne. Nu til dags er biler, fly og toge sikrere, mere energieffektive og komfortable takket være de elektroniske dele, der sidder i dem. Det samme gælder inden for store sektorer som medicinsk og sundhedsfremmende udstyr, husholdningsapparater, energinet og sikkerhedssystemer. Det er derfor, at mikro- og nanoelektronik er en central støtteteknologi, og den er essentiel for vækst og jobskabelse i EU.

Den europæiske elektronikindustri har haft en gennemsnitlig årlig vækst på 5 % siden år 2000, og den beskæftiger direkte 200 000 personer i dag, mens den indirekte er årsag til en million jobs, men der er stadig efterspørgsel efter faglært arbejdskraft, som ikke er dækket.

I løbet af de seneste 15 år er der blevet ydet en væsentlig indsats for at opbygge industrielle og teknologiske klynger på regionalt niveau i Europa. I betragtning af de mange forskellige muligheder og trusler, som industrien står over for, er det på høje tid at intensivere og koordinere enhver relevant offentlig indsats i hele Europa.

Alle økonomiske sektorer i Europa vil nyde godt af denne strategi, eftersom mindst 10 % af BNP kan henledes til elektroniske produkter og tjenesteydelser.

Nyttige links

MEMO/13/451 Ny elektronikstrategi: Hvad får økonomien ud af det?

Meddelelse om "En europæisk strategi for mikro- og nanoelektroniske komponenter og systemer"

Elektronik på den digitale dagsorden

Hashtags: #electronics, #nanoelectronics

Den digitale dagsorden