Der er dog håb forude. I rapporten fastslås det, at næsten alle medlemsstater gennemfører EU-strategien for unge, som har til formål at skabe flere og bedre muligheder for unge og fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solidaritet. Siden den forrige rapport fra 2009 har medlemsstaterne styrket uddannelses?, beskæftigelses? og iværksætterinitiativer rettet mod unge. Unges deltagelse i foreningsliv og sociale bevægelser er fortsat høj.

Erasmus for Alle, forslaget til et nyt program for uddannelse og ungdom for perioden 2014-2020, udgør kernen i den nye EU-strategi for unge. I det nye program er der afsat betydeligt flere midler, som giver op til 5 millioner mennesker mulighed for få EU-støtte til at uddanne sig eller deltage i frivilligt arbejde i udlandet, dvs. næsten dobbelt så mange som i dag under programmerne for perioden 2007-2013.

Næste skridt
EU's ungdomsrapport forelægges Rådet og forventes vedtaget ved en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen i november.

Baggrund
EU-strategien for unge (2010-2018) blev vedtaget af Rådet den 27. november 2009. Strategiens mål er 1) at skabe flere og bedre muligheder for unge og 2) at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solidaritet. Strategien løber over ni år, som er opdelt i tre perioder. Ved afslutningen af hver periode udarbejdes en ungdomsrapport med vurdering af resultaterne og forslag til nye prioriteter for den følgende treårige periode. De nye prioriteter vil finde anvendelse 2013-2015, hvis de vedtages af Rådet.

2012-rapporten indeholder en oversigt over, hvordan EU-strategien for unge er blevet gennemført på nationalt plan og i EU siden 2010, samt en omfattende analyse af den situation, som de unge befinder sig i. Den er baseret på input fra medlemsstater, myndigheder og ministerier samt høringer af unge. Kandidatlandene og EFTA-landene deltog på frivillig basis også i indberetningen.

EU-strategien for unge supplerer flagskibsinitiativet Unge på vej under Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse. EU-strategien for unge er rettet mod unges behov og muligheder inden for otte indsatsområder:

• Uddannelse

• Beskæftigelse og iværksætterkultur

• Social inddragelse

• Sundhed og trivsel

• Volontørarbejde

• Deltagelse

• Kultur og kreativitet

• Unge og verden

Hvad gør EU for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed?
Foranstaltninger til at tackle ungdomsarbejdsløsheden og hermed forbundne spørgsmål står centralt i de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog i juni.

I Kommissionens beskæftigelsespakke (april 2012) understreges det, at medlemsstaterne skal rette fokus mod jobskabelse og vækst og ikke blot økonomiske stramninger. Med henblik på at fremme mobilitet på arbejdsmarkedet vil Kommissionen udvikle Eures-jobportalen som matcher jobsøgende med jobåbninger på tværs af grænserne.

Inden udgangen af året vil Kommissionen fremsætte et forslag til Rådets henstilling om "ungegarantier", som har til formål at sikre, at alle unge kommer i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse inden for fire måneder, efter at de har afsluttet skolen. Kommissionen vil desuden iværksætte en høring af arbejdsgivere og fagforeninger om en kvalitetsramme for praktikophold.

Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til i højere grad at benytte støtte fra Den Europæiske Socialfond til jobskabelse, og Kommissionens aktionsgrupper bistår de otte medlemsstater (Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Portugal, Slovakiet og Spanien), hvor ungdomsarbejdsløsheden er højest. De har hjulpet disse lande med at omfordele midler fra EU's strukturfonde for i alt 7,3 milliarder EUR til fordel for mere end 460 000 unge.

Kommissionen forsøger desuden at fjerne de hindringer, som EU-borgerne møder, især i forbindelse med udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed inden for EU, herunder med henblik på volontørarbejde, studier eller arbejde.

Prioriteterne og henstillingerne i EU-strategien for unge understøttes af Aktive unge-programmet, som finansierer læringsmuligheder i udlandet for unge, ungdomsledere og ungdomsorganisationer. Helt på linje med strategien er formålet med programmet at fremme medborgerskab og solidaritet blandt unge og give dem mulighed for at opnå færdigheder gennem ungdomsarbejde, volontørarbejde og aktiv deltagelse i samfundslivet. I 2011 deltog 185 000 i programmet, sammenlignet med 111 000 i 2007, da det blev iværksat.

Bestræbelserne på at fremme unges beskæftigelsesegnethed, læringsmobilitet og deltagelse understøttes af det aktuelle program for livslang læring, herunder Erasmus og Leonardo da Vinci. Som led i kampagnen "We Mean Business" vil Kommissionen i 2012-2013 give finansiel støtte til 280 000 praktikophold gennem disse programmer for universitetsstuderende og erhvervsskoleelever.