EU-strategi og -høring om droner
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. En ny luftfartsæra: åpning av luftfartsmarkedet for sivil bruk av fjernstyrte luftfartøysystemer på en sikker og holdbar måte
Communication from the Commission to the European Parliament and the Council. A new Area for aviation. Opening the aviation market to the civil use of remotely piloted aircraft systems in a safe and sustainable manner
Omtale av EU-konferanse og høring om norsk forskrift publisert av Norges EU-delegasjon 24.03.2015
Kommisjonen la i 2014 fram en meddelelse om markedet for droner (fjernstyrte flysystemer, også kalt RPAS), etterfulgt av en høring. Kommisjonen ønsker å fremme europeisk industris markedsmuligheter på dette feltet, samtidig som det etableres strenge standarder for å ivareta sikkerhet, beskyttelse av privatlivets fred, databeskyttelse, forsikring og erstatningsansvar.
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)
Europa-Kommissionen vil have strenge standarder for civile droner
Europa-Kommissionen har i dag foreslået at opstille nye strenge standarder for civile droner (fjernstyrede flysystemer, også kaldet RPAS). De nye standarder skal dække sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred, databeskyttelse, forsikring og erstatningsansvar. Formålet er at fremme den europæiske industris muligheder for at blive førende på verdensmarkedet inden for denne fremspirende teknologi og samtidig sikre, at de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads.
Civile droner anvendes i stigende grad i forskellige sektorer i Europa, f.eks. i Sverige, Frankrig og Det Forenede Kongerige, men hører ind under en række forskellige lovgivninger. Der gælder grundlæggende nationale sikkerhedsforskrifter, men reglerne er forskellige på tværs af EU, og en række vigtige sikkerhedsforanstaltninger håndteres ikke på samme vis.
Siim Kallas, næstformand for Kommissionen og kommissær for transport, udtaler: "Civile droner kan bruges til at afdække skader på veje og jernbanebroer, overvåge naturkatastrofer, som f.eks. oversvømmelser, og til at sprøjte afgrøder med en millimeters nøjagtighed. De findes i alle former og størrelser. I fremtiden vil de endda måske kunne levere bøger fra din yndlings-internetboghandel. Men mange mennesker, heriblandt jeg selv, er bekymrede for sikkerheden i forbindelse med disse droner og deres betydning for privatlivets fred."
Teknologien vedrørende civile droner er ved at modne, og den har et stort potentiale hvad angår vækst og beskæftigelse. Nogle skøn indikerer, at den om 10 år kan komme til at udgøre 10 % af luftfartsmarkedet. Det er 15 mia. EUR om året. Næstformanden tilføjer: "Der har aldrig været et bedre tidspunkt at tage dette op på europæisk plan end nu, eftersom fjernstyrede fly nærmest pr. definition er skabt til at krydse grænser, og industrien stadig er i sin begyndelsesfase. Vi har nu mulighed for at opstille ét fælles sæt regler, som alle kan arbejde med, præcis som vi gør i forbindelse med større fly."
De nye standarder kommer til at dække følgende områder
Strenge regler om sikkerhedsgodkendelser, der dækker hele EU. Sikkerhed har højeste prioritet i EU's luftfartspolitik. EU-standarderne vil tage udgangspunkt i, at civile droner (fjernstyrede flysystemer) skal leve op til samme sikkerhedsniveau som "bemandede" luftfartøjer. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, vil derfor begynde at udarbejde særlige standarder for fjernstyrede flysystemer, der gælder for hele EU.
Streng kontrol med beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse. Data, der indsamles af fjernstyrede flysystemer, skal overholde de gældende databeskyttelsesregler, og databeskyttelsesmyndighederne skal overvåge den efterfølgende indsamling og behandling af personoplysninger. Kommissionen vil undersøge, hvordan man kan sikre, at databeskyttelsesreglerne gælder fuldt ud for fjernstyrede flysystemer, og fremsætte forslag til ændringer eller specifikke vejledninger, hvor dette er nødvendigt.
Streng kontrol med sikkerheden. Civile droner kan være genstand for potentielle ulovlige handlinger og trusler mod sikkerheden på lige fod med andre luftfartøjer. EASA vil således begynde at udarbejde de nødvendige sikkerhedskrav, navnlig med henblik på at beskytte informationsstrømmene, og derefter fremsætte forslag til specifikke retlige forpligtelser for alle berørte aktører (f.eks. lufttrafikstyringssystemerne, operatørerne og telekommunikationstjenesterne), som skal håndhæves af de nationale myndigheder.
Klare rammer for erstatningsansvar og forsikring. Den nuværende ansvarsforsikringsordning gælder primært for bemandede luftfartøjer, hvis masse (fra 500 kg) er afgørende for forsikringspræmien. Kommissionen vil undersøge behovet for at ændre de nuværende regler i lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende for fjernstyrede flysystemer.
Strømlining af forsknings- og udviklingsindsatsen samt støtte til ny industri. Europa-Kommissionen ønsker at strømline forsknings- og udviklingsindsatsen, navnlig hvad angår de EU-midler, der forvaltes af fællesforetagendet SESAR (det fælles europæiske luftrum), med henblik på at holde gennemløbstiden for lovende teknologier så kort som mulig i forbindelse med indarbejdelsen af fjernstyrede flysystemer i det europæiske luftrum. SMV’er og nystartede virksomheder i sektoren vil kunne få erhvervsstøtte (under Horisont 2020 og Cosme-programmerne) til udviklingen af passende teknologier.
Hvad er næste skridt?
Kommissionen vil i 2014 udarbejde en dybdegående (konsekvens)analyse for at undersøge de forskellige problemstillinger og finde frem til de bedste alternativer til løsning af dem. Dette følges eventuelt op af et lovgivningsforslag, der skal godkendes af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Derudover kan EASA gå i gang med at udarbejde de nødvendige sikkerhedsstandarder med det samme. Desuden kan der iværksættes andre tiltag i form af bl.a. støtteforanstaltninger under eksisterende EU-programmer som f.eks. SESAR, Horisont 2020 og Cosme. Alt dette arbejder hen imod at nå det mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i december 2013, om at sikre den gradvise integration af fjernstyrede flysystemer i luftrummet fra og med 2016.
Yderligere oplysninger:
MEMO/14/259
STATEMENT/14/110
Europa-Kommissionen vil have strenge standarder for civile droner
Europa-Kommissionen har i dag foreslået at opstille nye strenge standarder for civile droner (fjernstyrede flysystemer, også kaldet RPAS). De nye standarder skal dække sikkerhed, beskyttelse af privatlivets fred, databeskyttelse, forsikring og erstatningsansvar. Formålet er at fremme den europæiske industris muligheder for at blive førende på verdensmarkedet inden for denne fremspirende teknologi og samtidig sikre, at de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads.
Civile droner anvendes i stigende grad i forskellige sektorer i Europa, f.eks. i Sverige, Frankrig og Det Forenede Kongerige, men hører ind under en række forskellige lovgivninger. Der gælder grundlæggende nationale sikkerhedsforskrifter, men reglerne er forskellige på tværs af EU, og en række vigtige sikkerhedsforanstaltninger håndteres ikke på samme vis.
Siim Kallas, næstformand for Kommissionen og kommissær for transport, udtaler: "Civile droner kan bruges til at afdække skader på veje og jernbanebroer, overvåge naturkatastrofer, som f.eks. oversvømmelser, og til at sprøjte afgrøder med en millimeters nøjagtighed. De findes i alle former og størrelser. I fremtiden vil de endda måske kunne levere bøger fra din yndlings-internetboghandel. Men mange mennesker, heriblandt jeg selv, er bekymrede for sikkerheden i forbindelse med disse droner og deres betydning for privatlivets fred."
Teknologien vedrørende civile droner er ved at modne, og den har et stort potentiale hvad angår vækst og beskæftigelse. Nogle skøn indikerer, at den om 10 år kan komme til at udgøre 10 % af luftfartsmarkedet. Det er 15 mia. EUR om året. Næstformanden tilføjer: "Der har aldrig været et bedre tidspunkt at tage dette op på europæisk plan end nu, eftersom fjernstyrede fly nærmest pr. definition er skabt til at krydse grænser, og industrien stadig er i sin begyndelsesfase. Vi har nu mulighed for at opstille ét fælles sæt regler, som alle kan arbejde med, præcis som vi gør i forbindelse med større fly."
De nye standarder kommer til at dække følgende områder
Strenge regler om sikkerhedsgodkendelser, der dækker hele EU. Sikkerhed har højeste prioritet i EU's luftfartspolitik. EU-standarderne vil tage udgangspunkt i, at civile droner (fjernstyrede flysystemer) skal leve op til samme sikkerhedsniveau som "bemandede" luftfartøjer. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, EASA, vil derfor begynde at udarbejde særlige standarder for fjernstyrede flysystemer, der gælder for hele EU.
Streng kontrol med beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse. Data, der indsamles af fjernstyrede flysystemer, skal overholde de gældende databeskyttelsesregler, og databeskyttelsesmyndighederne skal overvåge den efterfølgende indsamling og behandling af personoplysninger. Kommissionen vil undersøge, hvordan man kan sikre, at databeskyttelsesreglerne gælder fuldt ud for fjernstyrede flysystemer, og fremsætte forslag til ændringer eller specifikke vejledninger, hvor dette er nødvendigt.
Streng kontrol med sikkerheden. Civile droner kan være genstand for potentielle ulovlige handlinger og trusler mod sikkerheden på lige fod med andre luftfartøjer. EASA vil således begynde at udarbejde de nødvendige sikkerhedskrav, navnlig med henblik på at beskytte informationsstrømmene, og derefter fremsætte forslag til specifikke retlige forpligtelser for alle berørte aktører (f.eks. lufttrafikstyringssystemerne, operatørerne og telekommunikationstjenesterne), som skal håndhæves af de nationale myndigheder.
Klare rammer for erstatningsansvar og forsikring. Den nuværende ansvarsforsikringsordning gælder primært for bemandede luftfartøjer, hvis masse (fra 500 kg) er afgørende for forsikringspræmien. Kommissionen vil undersøge behovet for at ændre de nuværende regler i lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende for fjernstyrede flysystemer.
Strømlining af forsknings- og udviklingsindsatsen samt støtte til ny industri. Europa-Kommissionen ønsker at strømline forsknings- og udviklingsindsatsen, navnlig hvad angår de EU-midler, der forvaltes af fællesforetagendet SESAR (det fælles europæiske luftrum), med henblik på at holde gennemløbstiden for lovende teknologier så kort som mulig i forbindelse med indarbejdelsen af fjernstyrede flysystemer i det europæiske luftrum. SMV’er og nystartede virksomheder i sektoren vil kunne få erhvervsstøtte (under Horisont 2020 og Cosme-programmerne) til udviklingen af passende teknologier.
Hvad er næste skridt?
Kommissionen vil i 2014 udarbejde en dybdegående (konsekvens)analyse for at undersøge de forskellige problemstillinger og finde frem til de bedste alternativer til løsning af dem. Dette følges eventuelt op af et lovgivningsforslag, der skal godkendes af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Derudover kan EASA gå i gang med at udarbejde de nødvendige sikkerhedsstandarder med det samme. Desuden kan der iværksættes andre tiltag i form af bl.a. støtteforanstaltninger under eksisterende EU-programmer som f.eks. SESAR, Horisont 2020 og Cosme. Alt dette arbejder hen imod at nå det mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i december 2013, om at sikre den gradvise integration af fjernstyrede flysystemer i luftrummet fra og med 2016.
Yderligere oplysninger:
MEMO/14/259
STATEMENT/14/110