Europa 2020: Kommisjonens forslag til ny EU-strategi for bærekraftig vekst
Meddelelse fra Kommisjonen: Europa 2020 - en strategi for smart, bærekraftig og inkluderende vekst
EFTA-kommentarer av 1.6.2010 fra EFTAs arbeidsgruppe for folkehelse offentliggjort
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 3.3.2010, dansk utgave)
Europa 2020: Kommissionen fremlægger forslag om en ny økonomisk strategi i Europa
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt Europa 2020-strategien, som skal hjælpe os gennem krisen og tilrettelægge EU's økonomi for de næste ti år. Kommissionen har opstillet tre nøgleområder for vækst, som skal implementeres gennem konkret handling på såvel EU-plan som nationalt plan: intelligent vækst (fremme af viden, innovation, uddannelse og det digitale samfund), bæredygtig vækst (vores produktion skal gøres mere ressourceeffektiv, samtidig med at konkurrenceevnen øges) og inklusiv vækst (øget deltagelse på arbejdsmarkedet, erhvervelse af kvalifikationer og fattigdomsbekæmpelse). En sådan kamp for vækst og jobskabelse kræver, at der bliver taget ejerskab på højeste politiske niveau, og at alle aktører i hele Europa inddrages. Der er opstillet fem mål, som viser, hvor EU skal være i 2020, og som kan anvendes til at måle fremskridtene.
Kommissionens formand José Manuel Barroso sagde: "Europa 2020 handler om, hvad vi er nødt til at gøre i dag og i morgen for at få EU's økonomi tilbage på rette spor. Krisen har blotlagt en række grundlæggende forhold og uholdbare tendenser, som vi ikke længere kan se bort fra. Europa lider af et vækstunderskud, som bringer vores fremtid i fare. Vi er nødt til målrettet at rette op på vores svagheder og at udnytte vores stærke sider. Vi er nødt til at opbygge en ny økonomisk model baseret på viden, kulstoffattig økonomi og høj beskæftigelse. Denne kamp kræver, at alle aktører i hele Europa inddrages."
Det er vigtigt, at Europa lærer af den globale økonomiske og finansielle krise. Vores økonomier er bundet tæt sammen. Det er ikke muligt for nogen af medlemsstaterne at klare de globale udfordringer ved at optræde isoleret. Vi er stærkere, når vi står sammen, og en positiv udgang kræver derfor en nøje politisk koordinering på det økonomiske område. Hvis det ikke lykkes os, risikerer vi at ende med et "tabt årti" præget af nedgang, vækstmuligheder, der er ødelagt for altid, og en høj strukturel arbejdsløshed.
Europa 2020-strategien indeholder derfor en vision for Europas sociale markedsøkonomi i de kommende ti år og er baseret på tre sammenhængende og gensidigt forstærkende prioriteter: intelligent vækst, der fører til udvikling af en videns- og innovationsbaseret økonomi; bæredygtig vækst, der fremmer en kulstoffattig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi; og inklusiv vækst, der afstedkommer en økonomi med høj beskæftigelse og social og geografisk samhørighed.
Indsatsen for at nå disse målsætninger vil blive vurderet på grundlag af fem repræsentative og overordnede EU-mål, som medlemsstaterne anmodes om at omsætte til nationale mål i overensstemmelse med de forskellige udgangspunkter:
• 75 % af befolkningen mellem 20-64 år skal være i beskæftigelse
• 3 % af EU's BNP skal investeres i F&U
• "20/20/20"-klima-/energimålene skal være opfyldt
• andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 % , og mindst 40 % af den unge generation skal have en videregående uddannelse
• gruppen af borgere, der er i fare for at blive ramt af fattigdom, skal reduceres med 20 millioner mennesker.
Ud fra et ønske om at nå disse mål foreslår Kommissionen en dagsorden for Europa 2020 bestående af en række flagskibsinitiativer. Gennemførelsen af disse initiativer er en fælles prioritet og kræver, at der gøres en indsats på alle niveauer: EU-organisationer, medlemsstater og lokale og regionale myndigheder.
• Innovation i EU – omlægning af F&U og innovationspolitikken, så der fokuseres på de store udfordringer, samtidig med at der bygges bro over kløften mellem videnskaben og markedet, så opdagelser fører til produkter. F.eks. kunne fællesskabspatentet spare virksomhederne for 289 mio. EUR om året.
• Youth on the move – øget mobilitet blandt studerende og unge fagfolk bør udnyttes til at højne såvel kvalitet som resultater på EU's højere uddannelsesinstitutioner og til at gøre institutionerne mere attraktive på internationalt plan. Som et konkret tiltag bør ledige stillinger i medlemsstaterne i højere grad kunne søges overalt i Europa, og erhvervskvalifikationer og erfaring bør anerkendes reelt.
• En digital dagsorden for Europa – der bør gøres en indsats for at nå frem til de bæredygtige økonomiske og sociale fordele, der er forbundet med et digitalt indre marked baseret på et ultrahurtigt internet. Alle europæere bør senest i 2013 have adgang til højhastighedsinternet.
• Ressourceeffektivt Europa – støtte til overgangen til en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi. Europa bør holde fast ved sine 2020-mål for energiproduktion, energieffektivitet og energiforbrug. Herved vil der blive brug for mindre olie- og gasimport i 2020 til en værdi af 60 mia. EUR.
• En industripolitik for grøn vækst – med det formål at hjælpe EU's industrielle grundlag med at bevare konkurrenceevnen i tiden efter krisen gennem fremme af iværksætteri og udvikling af nye kvalifikationer. En sådan politik kunne føre til millioner af nye job.
• En dagsorden for nye kvalifikationer til nye job – fastsættelse af betingelserne for en modernisering af arbejdsmarkederne med det formål at øge beskæftigelsen og sikre bæredygtige sociale modeller i tiden, hvor de store årgange går på pension , og
• Europæisk platform mod fattigdom – sikring af den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed ved at hjælpe de fattige og socialt udstødte og gøre det muligt for dem at spille en aktiv rolle i samfundet.
Ambitionerne bag Europa 2020 kræver, at lederskab og ansvar placeres på et nyt niveau. Kommissionen opfordrer stats- og regeringscheferne til at tage ejerskab for den nye strategi og at godkende den på forårsmødet i Det Europæiske Råd. Europa-Parlamentets rolle vil også blive styrket.
Ledelsesmetoderne vil blive styrket, så det sikres, at de indgåede forpligtelser omsættes til konkret handling ude i virkeligheden. Kommissionen vil føre tilsyn med indsatsen. Rapporterings- og evalueringsarbejdet i forbindelse med såvel Europa 2020 som stabilitets- og vækstpagten vil blive udført samtidig for at forbedre sammenhængen (instrumenterne forbliver dog adskilte). Herved bliver det muligt at forfølge de samme reformmål med de to strategier samtidig med, at der er tale om to separate instrumenter.
Europa 2020: Kommissionen fremlægger forslag om en ny økonomisk strategi i Europa
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt Europa 2020-strategien, som skal hjælpe os gennem krisen og tilrettelægge EU's økonomi for de næste ti år. Kommissionen har opstillet tre nøgleområder for vækst, som skal implementeres gennem konkret handling på såvel EU-plan som nationalt plan: intelligent vækst (fremme af viden, innovation, uddannelse og det digitale samfund), bæredygtig vækst (vores produktion skal gøres mere ressourceeffektiv, samtidig med at konkurrenceevnen øges) og inklusiv vækst (øget deltagelse på arbejdsmarkedet, erhvervelse af kvalifikationer og fattigdomsbekæmpelse). En sådan kamp for vækst og jobskabelse kræver, at der bliver taget ejerskab på højeste politiske niveau, og at alle aktører i hele Europa inddrages. Der er opstillet fem mål, som viser, hvor EU skal være i 2020, og som kan anvendes til at måle fremskridtene.
Kommissionens formand José Manuel Barroso sagde: "Europa 2020 handler om, hvad vi er nødt til at gøre i dag og i morgen for at få EU's økonomi tilbage på rette spor. Krisen har blotlagt en række grundlæggende forhold og uholdbare tendenser, som vi ikke længere kan se bort fra. Europa lider af et vækstunderskud, som bringer vores fremtid i fare. Vi er nødt til målrettet at rette op på vores svagheder og at udnytte vores stærke sider. Vi er nødt til at opbygge en ny økonomisk model baseret på viden, kulstoffattig økonomi og høj beskæftigelse. Denne kamp kræver, at alle aktører i hele Europa inddrages."
Det er vigtigt, at Europa lærer af den globale økonomiske og finansielle krise. Vores økonomier er bundet tæt sammen. Det er ikke muligt for nogen af medlemsstaterne at klare de globale udfordringer ved at optræde isoleret. Vi er stærkere, når vi står sammen, og en positiv udgang kræver derfor en nøje politisk koordinering på det økonomiske område. Hvis det ikke lykkes os, risikerer vi at ende med et "tabt årti" præget af nedgang, vækstmuligheder, der er ødelagt for altid, og en høj strukturel arbejdsløshed.
Europa 2020-strategien indeholder derfor en vision for Europas sociale markedsøkonomi i de kommende ti år og er baseret på tre sammenhængende og gensidigt forstærkende prioriteter: intelligent vækst, der fører til udvikling af en videns- og innovationsbaseret økonomi; bæredygtig vækst, der fremmer en kulstoffattig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi; og inklusiv vækst, der afstedkommer en økonomi med høj beskæftigelse og social og geografisk samhørighed.
Indsatsen for at nå disse målsætninger vil blive vurderet på grundlag af fem repræsentative og overordnede EU-mål, som medlemsstaterne anmodes om at omsætte til nationale mål i overensstemmelse med de forskellige udgangspunkter:
• 75 % af befolkningen mellem 20-64 år skal være i beskæftigelse
• 3 % af EU's BNP skal investeres i F&U
• "20/20/20"-klima-/energimålene skal være opfyldt
• andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 % , og mindst 40 % af den unge generation skal have en videregående uddannelse
• gruppen af borgere, der er i fare for at blive ramt af fattigdom, skal reduceres med 20 millioner mennesker.
Ud fra et ønske om at nå disse mål foreslår Kommissionen en dagsorden for Europa 2020 bestående af en række flagskibsinitiativer. Gennemførelsen af disse initiativer er en fælles prioritet og kræver, at der gøres en indsats på alle niveauer: EU-organisationer, medlemsstater og lokale og regionale myndigheder.
• Innovation i EU – omlægning af F&U og innovationspolitikken, så der fokuseres på de store udfordringer, samtidig med at der bygges bro over kløften mellem videnskaben og markedet, så opdagelser fører til produkter. F.eks. kunne fællesskabspatentet spare virksomhederne for 289 mio. EUR om året.
• Youth on the move – øget mobilitet blandt studerende og unge fagfolk bør udnyttes til at højne såvel kvalitet som resultater på EU's højere uddannelsesinstitutioner og til at gøre institutionerne mere attraktive på internationalt plan. Som et konkret tiltag bør ledige stillinger i medlemsstaterne i højere grad kunne søges overalt i Europa, og erhvervskvalifikationer og erfaring bør anerkendes reelt.
• En digital dagsorden for Europa – der bør gøres en indsats for at nå frem til de bæredygtige økonomiske og sociale fordele, der er forbundet med et digitalt indre marked baseret på et ultrahurtigt internet. Alle europæere bør senest i 2013 have adgang til højhastighedsinternet.
• Ressourceeffektivt Europa – støtte til overgangen til en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi. Europa bør holde fast ved sine 2020-mål for energiproduktion, energieffektivitet og energiforbrug. Herved vil der blive brug for mindre olie- og gasimport i 2020 til en værdi af 60 mia. EUR.
• En industripolitik for grøn vækst – med det formål at hjælpe EU's industrielle grundlag med at bevare konkurrenceevnen i tiden efter krisen gennem fremme af iværksætteri og udvikling af nye kvalifikationer. En sådan politik kunne føre til millioner af nye job.
• En dagsorden for nye kvalifikationer til nye job – fastsættelse af betingelserne for en modernisering af arbejdsmarkederne med det formål at øge beskæftigelsen og sikre bæredygtige sociale modeller i tiden, hvor de store årgange går på pension , og
• Europæisk platform mod fattigdom – sikring af den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed ved at hjælpe de fattige og socialt udstødte og gøre det muligt for dem at spille en aktiv rolle i samfundet.
Ambitionerne bag Europa 2020 kræver, at lederskab og ansvar placeres på et nyt niveau. Kommissionen opfordrer stats- og regeringscheferne til at tage ejerskab for den nye strategi og at godkende den på forårsmødet i Det Europæiske Råd. Europa-Parlamentets rolle vil også blive styrket.
Ledelsesmetoderne vil blive styrket, så det sikres, at de indgåede forpligtelser omsættes til konkret handling ude i virkeligheden. Kommissionen vil føre tilsyn med indsatsen. Rapporterings- og evalueringsarbejdet i forbindelse med såvel Europa 2020 som stabilitets- og vækstpagten vil blive udført samtidig for at forbedre sammenhængen (instrumenterne forbliver dog adskilte). Herved bliver det muligt at forfølge de samme reformmål med de to strategier samtidig med, at der er tale om to separate instrumenter.