Europeisk bredbånd: investering i digitaldrevet vekst

Europeisk bredbånd: investering i digitaldrevet vekst

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget: Europeisk bredbånd: investering i digitaldrevet vekst

Dansk departementsvurdering ("Grundnotat") offentliggjort 21.10.2010

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding, dansk utgave)

Den digitale dagsorden: Kommissionen skitserer, hvordan der kan sikres adgang til hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet i Europa
Europa-Kommissionen har i dag vedtaget tre komplementære tekster, der skal gøre det nemmere at etablere hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet i EU. Pakken består af en kommissionshenstilling om reguleret adgang til næste generation af accesnet, der skaber retssikkerhed for udbydere af teletjenester ved at sikre, at der er balance mellem behovet for at fremme investeringslysten og opretholde konkurrencen, et forslag til afgørelse om indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram for at sikre, at der er frekvenser til rådighed for trådløs bredbåndskommunikation, og en meddelelse om bredbånd, hvori der redegøres for, hvordan man bedst stimulerer offentlige og private investeringer i hurtige og ultrahurtige netværk. Disse foranstaltninger har til formål at bistå EU med konkretiseringen af den digitale dagsordens tilsagn om, at alle borgere i Europa skal have adgang til basale bredbåndsnet senest i 2013 og til hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet senest i 2020 (se IP/10/581, MEMO/10/199 og MEMO/10/200). Som forklaret i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (se IP/10/225) er det af hensyn til jobskabelse og velfærd meget vigtigt at få etableret en bredbåndsinfrastruktur i Europa.

Neelie Kroes, der er næstformand for Kommissionen med ansvar for den digitale dagsorden, udtaler følgende: "Hurtige bredbåndsnet er vores digitale ilt og afgørende for velfærd og velvære i Europa. Disse foranstaltninger vil medvirke til at give europæerne adgang til det førsteklasses internet, de forventer og fortjener, med det indhold og de tjenester, de ønsker."

Den pakke, der er vedtaget i dag, består af følgende:

• En henstilling fra Kommissionen om reguleret adgang til næste generation af accesnet (NGA-net), der fastlægger en fælles tilgang til reguleringen af adgangen til nye højhastighedsfibernetværk, der kræver, at de nationale tilsynsmyndigheder på telekommunikationsområdet sikrer en passende balance mellem behovet for at fremme investeringer og beskytte konkurrencen. Det vil forbedre retssikkerheden for alle markedsdeltagere, hvilket er nødvendigt for at stimulere investeringerne i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet. I henhold til rammedirektivet om elektroniske kommunikationsnet (2002/21/EF) skal medlemsstaterne sikre, at deres tilsynsmyndigheder tager "videst muligt hensyn" til Kommissionens henstilling og begrunder enhver afvigelse fra den (se MEMO/10/424).
• Et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et femårigt politikprogram med henblik på at forbedre udnyttelsen af radiofrekvenser og navnlig sikre, at der i 2013 er tilstrækkelige radiofrekvenser til rådighed for trådløs bredbåndskommunikation (der vil bidrage væsentligt til at give personer i afsidesliggende områder adgang til hurtige bredbåndsnet og gøre innovative tjenester tilgængelige i hele Europa). En effektiv og konkurrencebaseret udnyttelse af radiofrekvenser i EU vil også styrke innovationen på andre politikområder og inden for andre sektorer såsom transport og miljø (se MEMO/10/425).
• En meddelelse om bredbånd, der fastlægger en sammenhængende ramme som grundlag for at opfylde den digitale dagsordens bredbåndsmål, og navnlig skitserer, hvordan man bedst tilskynder den offentlige og den private sektor til at investere i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet. Heri opfordres medlemsstaterne til at udforme operationelle bredbåndsplaner for hurtige og ultrahurtige netværk ledsaget af konkrete gennemførelsesforanstaltninger. Meddelelsen giver vejledning i, hvordan investeringsomkostningerne kan begrænses, og angiver, hvordan de offentlige myndigheder kan støtte investeringerne i bredbånd ved bl.a. at gøre bedre brug af EU-midler. Den redegør endvidere for Europa-Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks planer om at indrette finansieringsinstrumenter for bredbåndsnet (se MEMO/10/427).

I dag har Europa som region den højeste gennemsnitlige bredbåndsdækning i verden (24,8 %), men der er behov for at videreudvikle og opgradere nettene. Eksempelvis har kun 1 % af alle europæere en fiberbaseret højhastighedsinternetforbindelse direkte til deres hjem, hvilket skal sammenlignes med 12 % af alle japanere og 15 % af alle sydkoreanere.

Kommissionens foranstaltninger tager sigte på at øge de offentlige og private investeringer i hurtige og ultrahurtige bredbåndsnet, der kan sætte skub i efterspørgslen efter tjenesteydelser, der leveres via bredbåndsnet, og dermed igangsætte en selvforstærkende udvikling med økonomisk vækst in EU.

Den digitale dagsorden sætter nogle ambitiøse mål for bredbånd, herunder at alle EU-borgere skal have adgang til basale bredbåndstjenester senest i 2013 og til bredbåndstjenester med en hastighed på 30 Mbit pr. sekund senest i 2020. Samtidig skal mindst halvdelen af alle europæiske husstande på det tidspunkt have bredbåndsadgang med en hastighed 100 Mbit pr. sekund.

Baggrund
Hurtig og ultrahurtig bredbåndsadgang kan få samme revolutionerende indflydelse på borgernes hverdag, som jernbanerne fik for over 100 år siden. Højhastighedsforbindelser gør det nemmere at arbejde fra hjemmet og på rejser. De åbner op for nye interaktive onlinetjenester på forskellige områder, inkl. undervisning og sundhed (f.eks. fjerndiagnosticering). De giver også små og mellemstore virksomheder mulighed for at mindske deres omkostninger og blive mere konkurrencedygtige takket være adgangen til såkaldte "cloud"-tjenester. Bredbåndsadgang vil desuden gøre det muligt at indlede en ny æra med digitale, brugerstyrede højopløsningsvideotjenester.

Der findes yderligere oplysninger i MEMO/10/426 og på
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=6070

Red. anm.: For ytterligere informasjon, se PDF- and WORD-utgaven av Kommisjonens pressemelding (se lenke over).