Europeisk innovasjonspartnerskap om råstoffer

Europeisk innovasjonspartnerskap om råstoffer

Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet og Rådet. Adgang til råstoffer av hensyn til Europas velferd i fremtiden: forslag til et europeisk innovasjonspartnerskap om råstoffer

Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 29.2.2012

Nærmere omtale

BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

INDLEDNING
Den strategiske betydning af en bæredygtig forsyning af EU – både af erhvervslivet og samfundet som sådan – med råstoffer anerkendes fuldt ud i forskellige strategipolitiske dokumenter, f.eks. Europa-Kommissionens forslag til et råstofinitiativ [1], Rådets konklusioner [2] desangående og en beslutning fra Europa-Parlamentet [3]. Emnets vigtighed blev understreget i to af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer vedrørende henholdsvis industripolitik [4] og ressourceeffektivitet [5]. Desuden er der sat fokus på betydningen af en effektiv udnyttelse af ressourcerne i den tilhørende "køreplan til et ressourceeffektivt Europa" [6]. I disse dokumenter tegnes der et klart billede af de nye udfordringer og risici forbundet med manglende forsyninger og en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne, som EU skal håndtere i en situation med skærpet global konkurrence om råstofferne. Paradoksalt nok er Europas rolle som leverandør af råstoffer i de seneste årtier blevet gradvis udhulet. Problematikken er så kompleks og akut, at det står klart, at Europa ikke længere kan benytte sig af "business as usual".

Det er her, innovation kommer ind i billedet. Der tegner sig et nyt paradigme her i det 21. århundrede, som peger i retning af innovation som drivkraft, en drivkraft, som vi i Europa foreløbig stort set ikke har udnyttet på råstofområdet. I 2010 fastlagde Kommissionen som led i flagskibsinitiativet "Innovation i EU" [7] de relevante rammer for de europæiske innovationspartnerskaber. Sådanne partnerskaber bliver etableret, når der er brug for at løfte i flok i en offentlig og privat indsats på regionalt, nationalt og europæisk plan inden for innovation og F&U, og når der skal træffes foranstaltninger på efterspørgselssiden for at nå samfundsrelevante mål hurtigere og mere effektivt. Det er tilfældet med råstofferne, sådan som det præsenteres i denne meddelelse.

Dette partnerskab er rettet mod råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet, blandt andet, men ikke begrænset til, EU's liste over kritiske råstoffer [8]. Det omfatter således også andre metalråstoffer og mineraler til industri og byggeri samt andre råstoffer til industrien som naturgummi og træ. Mange af disse materialer er afgørende for innovative teknologier og dermed miljøvenlige anvendelser af ren teknologi. De er også væsentlige for fremstilling af vigtige legeringer, nye og innovative produkter, som vores moderne samfund kræver, f.eks. batterier til eldrevne biler, solcellesystemer og anordninger til vindmøller, som gør det muligt at nå målene for vedvarende energi. Dette partnerskab har det fælles mål, at Europa inden 2020 har rykket sig et godt stykke med hensyn til at reducere afhængigheden af import af råstoffer. Dette opnås ved at sætte mere gang i innovationer, der sørger for at sikre, bæredygtige forsyninger af både primære og sekundære råstoffer eller hindrer spild af vigtige råstoffer i hele disses livscyklus.

I dette forslag tages der hensyn til erfaringerne fra det europæiske pilotinnovationspartnerskab om aktiv og sund aldring (EIP AHA). Det bygger desuden på forskellige input fra medlemsstater, forskerkredse og andre interessenter, der er samlet i forbindelse med diverse møder, workshopper og begivenheder, samt på en offentlig høring, som fandt sted i løbet af 2010 og 2011.

1 KOM(2008) 699 og KOM(2011) 25
2 Rådets konklusioner 6909/11 af 10. marts 2011
3 Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2011
4 KOM(2010) 614
5 KOM(2011) 21
6 KOM(2011) 571 endelig
7 KOM(2010) 546
8 Som defineret i KOM(2011) 25