BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Formålet med lovgivningen om intellektuel ejendomsret er at beskytte immaterielle rettigheder. Når f.eks. færdigvarer sælges, overgår ejendomsretten til selve varen til køberen, men i kraft af de intellektuelle ejendomsrettigheder forbliver de tilhørende immaterielle værdier imidlertid skaberens eller opfinderens ejendom. Til disse immaterielle værdier hører ideen eller opfindelsen bag varen eller navnet eller kendemærket, der adskiller den fra andre. Traditionelt deles intellektuel ejendomsret op i to hovedkategorier: industriel ejendomsret og ophavsret. I denne meddelelse fokuseres der på industriel ejendomsret [1].

Patenter og varemærker er de mest velkendte industrielle ejendomsrettigheder. Et patent er en tidsbegrænset eneret, der tildeles en opfinder til gengæld for offentliggørelse af tekniske oplysninger om opfindelsen. De rettigheder, der er knyttet til varemærker, som er kendetegn, der angiver varers og tjenesteydelsers oprindelse, er ikke tidsbegrænsede, såfremt de vedvarende anvendes inden for handel. For begge rettigheder gælder det, at beskyttelsen kun kan opretholdes, hvis der betales en vedligeholdelsesafgift. Der findes mange forskellige industrielle ejendomsrettigheder, der også omfatter mindre kendte rettigheder som industrielt design, geografiske betegnelser og plantesortsrettigheder. Fælles for alle disse rettigheder er, at de beskytter indehaverne mod uberettiget brug af et immaterielt aktiv af potentiel handelsværdi, hvad enten det er en ide bag et innovativt produkt eller en innovativ proces eller en oplysning til forbrugerne om oprindelsen.

Europa har behov for solide industrielle ejendomsrettigheder for at beskytte dets innovationer og bevare konkurrenceevnen i den globale videnbaserede økonomi. I EU er hovedparten af de registrerede industrielle rettigheder beskyttet på fællesskabsniveau. Indtil der er opnået enighed om et EF-patent, gælder dette dog ikke patenter. For at afhjælpe denne mangel offentliggjorde Kommissionen en meddelelse [2] i april 2007 for at genoplive debatten om patentsystemet i Europa og berede vejen for et EF-patent og en forbedret patentdomstolsordning for EU. Kommissionen finder, at det er af afgørende betydning at nå videre i denne sag og lægger fortsat stor vægt på, at der opnås enighed om disse forslag.

Sidste års meddelelse gav incitament til at få afklaret udestående spørgsmål i fællesskabslovgivningen om patenter. Da der nu er indledt bestræbelser for at finde løsninger for patenter, er formålet med nærværende meddelelse at fastlægge en horisontal og integreret strategi for industrielle ejendomsrettigheder. Det er ikke hensigten at diskutere de relative fordele ved formelle industrielle ejendomsrettigheder og alternative forretningsmodeller som open source-software eller handelshemmeligheder, men at fokusere på selve de industrielle ejendomsrettigheder. Der foretages en analyse af eksisterende initiativer til forslag, som skal få systemet til at fungere optimalt til imødegåelse af udfordringerne for Europa i de kommende år.

1 Angående ophavsret har Kommissionen offentliggjort en grønbog om ophavsret i videnøkonomien, KOM(2008) 466 endelig.
2 Forbedring af patentsystemet i Europa, KOM(2007) 165 endelig.