EUs 2020-strategi for forskning og innovasjon
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Den europeiske økonomiske og sosiale komite og Regionsutvalget. Europa 2020-flaggskipinititativ: innovasjonsunionen
Meddelelse lagt fram av Kommisjonen 6.10.2010
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 6.10.2010, dansk utgave)
"Innovation i EU" – omsætning af idéer til beskæftigelse, grøn vækst og social fremgang
"Innovation i EU", som Kommissionen fremlægger i dag, udstikker kursen for en innovationsstrategi med afsæt i det højeste politiske niveau. Europa skal med innovation i EU fokusere sine kræfter på at samarbejde med tredjelande om udfordringer såsom klimaforandringer, energi og fødevaresikkerhed, sundhed og befolkningens aldring. Den vil gøre brug af offentlige indgreb til at stimulere den private sektor og fjerne de flaskehalsproblemer, der forhindrer nye idéer i at nå ud på markedet. Det kan for eksempel være manglen på finansiering, fragmenterede forskningssystemer og ?markeder, underudnyttelse af offentlige indkøb af innovation og langsom fastsættelse af standarder. Innovation i EU er et af Europa 2020?strategiens "flagskibsinitiativer".
Kommissæren for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, og næstformand Antonio Tajani, der er ansvarlig for erhvervsliv og iværksætteri, sagde: "Vi er på vej ud af krisen på trods af skarp global konkurrence, men vi står over for en innovationskrise. Hvis vi ikke formår at skabe innovation i EU, vil vores økonomier sygne hen og idéer og talenter gå tabt. Innovation er nøglen til at skabe bæredygtig vækst og et mere retfærdigt og grønnere samfund. En holdningsændring i forhold til Europas innovationsevne er den eneste måde at skabe vedvarende og velbetalte arbejdspladser, der kan modstå globaliseringens pres."
En ny undersøgelse1 viser, at 3,7 mio. arbejdspladser ville blive skabt, og det årlige BNP ville stige med op til 795 mia. EUR ved udgangen af 2025, hvis investeringerne i forskning og udvikling blev forhøjet til 3 % af BNP, hvilket er et af målene under Europa 2020. Der vil blive brug for yderligere en million forskere.
Innovation i EU - ti nøgleelementer
• Europæiske innovationspartnerskaber skal mobilisere deltagerne, på europæisk, nationalt og regionalt plan og i den offentlige og den private sektor, ved hjælp af veldefinerede mål inden for områder, der kombinerer løsningen af samfundsmæssige udfordringer med Europas potentiale for at indtage en førerposition på verdensplan. Hensigten med partnerskaberne er at intensivere forskning og udvikling, koordinere investeringerne, øge tempoet i standardiseringsindsatsen og mobilisere efterspørgslen. Kommissionen yder "iværksætterfinansiering" for at tiltrække større investeringer fra andre offentlige finansieringskilder og den private sektor. Der bliver i starten af 2011 på forsøgsbasis iværksat et partnerskab om aktiv og sund aldring, der har til formål at forlænge den levetid, hvor vi er ved godt helbred, med to år senest i 2020. Der vil komme flere partnerskaber inden for områder som energi, "intelligente" byer og mobilitet, effektiv vandanvendelse, ikke-energiforbrugende råstoffer og bæredygtigt og produktivt landbrug.
• Kommissionen har samlet 25 indikatorer i en "resultattavle for innovation i EU" og en tjekliste med hovedbestanddelene i succesfulde innovationssystemer. Den vil også udvikle en ny indikator for andelen af hurtigtvoksende innovative virksomheder og støtter desuden en uafhængig klassifikation af universiteter.
• Kommissionen vil fremsætte en række foranstaltninger, der skal forbedre adgangen til finansiering. Den har til hensigt at foreslå en ordning for grænseoverskridende risikovillig kapital, at samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank om at udbygge EU?ordningerne, f.eks. finansieringsfaciliteten for risikodeling og udnævne en ledende skikkelse, der skal sætte innovative virksomheder og investorer sammen på tværs af grænserne.
• Eksisterende forskningsinitiativer intensiveres. Kommissionen vil foreslå foranstaltninger til at færdiggøre det europæiske forskningsrum, som er et retligt krav under Lissabontraktaten, inden 2014. Det forudsætter, at EU's og de nationale forskningspolitikker kommer til at hænge bedre sammen, at bureaukratiet mindskes, og at barrierer inden for forskermobilitet, såsom problemer med at overføre pensionsrettigheder, afskaffes. Det vil også indebære at give størst mulig adgang til offentligt finansierede forskningsresultater. Der vil desuden i det 8. rammeprogram blive lagt vægt på at støtte Europa 2020, og Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi skal videreudvikles. Kommissionen vil gennem Det Fælles Forskningscenter forstærke det videnskabelige grundlag for politiske beslutninger.
• Kommissionen vil i 2011 oprette et europæisk designfremmeråd (European Design Leadership Board) og et europæisk kvalitetsdesignmærke (European Design Excellence Label).
• Kommissionen vil i 2011 også iværksætte et større forskningsprogram for den offentlige sektor og social innovation og indføre en resultattavle for innovation inden for den offentlige sektor i Europa. Den vil lancere et pilotprojekt for europæisk social innovation med henblik på at yde ekspertise for sociale innovatorer og foreslå, at der bliver fokuseret på social innovation i programmer under Den Europæiske Socialfond. Kommissionen vil rådføre sig med arbejdsmarkedets parter om at sprede innovationsøkonomien til alle faggrupper.
• Kommissionen foreslår desuden, at regeringerne øremærker bevillinger til offentlige indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser. Det ville skabe et offentligt indkøbsmarked, hvor der kan omsættes for mindst 10 mia. EUR om året til innovationer til forbedring af den offentlige service. Kommissionen agter at tilbyde indkøbsmyndighederne i forskellige medlemsstater vejledning i forbindelse med fælles indkøb.
• I starten af 2011 vil Kommissionen fremsætte et lovforslag om at øge tempoet i og modernisere fastsættelsen af standarder for at bane vejen for interoperabilitet og fremme innovation.
• Europas ordning for intellektuel ejendomsret skal moderniseres. Opnås der enighed om EU?patentet, vil det spare virksomhederne 250 mio. EUR om året. Kommissionen agter i 2011 at fremsætte forslag om et europæisk videnmarked for patenter og licenser.
• Strukturfondsfinansieringen og rammebestemmelserne for statsstøtte vil blive gennemgået med henblik på at styrke innovationen. Kommissionen vil hjælpe medlemsstaterne med at gøre bedre brug af de 86 mia. EUR, der står til rådighed under strukturfondene, til forskning og innovation for perioden 2007-13. Den vil yderligere foreslå et rammeprogram for strukturfondene for perioden efter 2013 med større fokus på innovation. I 2011 vil den revidere rammebestemmelserne for statsstøtte.
Innovation i EU skal drøftes på Rådets møde (konkurrenceevne) den 12. oktober og på Det Europæiske Råds møde i december. Fremskridtene vil blive overvåget som led i styringen under Europa 2020-strategien. På en årlig innovationskongres vil der blive mulighed for at gøre status over innovationen i EU.
Yderligere oplysninger
MEMO/10/473
http://ec.europa.eu/innovation-union
http://www.facebook.com/innovation.union
http://twitter.com/innovationunion
[1] P. Zagamé, (2010) The cost of a non-innovative Europe,
"Innovation i EU" – omsætning af idéer til beskæftigelse, grøn vækst og social fremgang
"Innovation i EU", som Kommissionen fremlægger i dag, udstikker kursen for en innovationsstrategi med afsæt i det højeste politiske niveau. Europa skal med innovation i EU fokusere sine kræfter på at samarbejde med tredjelande om udfordringer såsom klimaforandringer, energi og fødevaresikkerhed, sundhed og befolkningens aldring. Den vil gøre brug af offentlige indgreb til at stimulere den private sektor og fjerne de flaskehalsproblemer, der forhindrer nye idéer i at nå ud på markedet. Det kan for eksempel være manglen på finansiering, fragmenterede forskningssystemer og ?markeder, underudnyttelse af offentlige indkøb af innovation og langsom fastsættelse af standarder. Innovation i EU er et af Europa 2020?strategiens "flagskibsinitiativer".
Kommissæren for forskning, innovation og videnskab, Máire Geoghegan-Quinn, og næstformand Antonio Tajani, der er ansvarlig for erhvervsliv og iværksætteri, sagde: "Vi er på vej ud af krisen på trods af skarp global konkurrence, men vi står over for en innovationskrise. Hvis vi ikke formår at skabe innovation i EU, vil vores økonomier sygne hen og idéer og talenter gå tabt. Innovation er nøglen til at skabe bæredygtig vækst og et mere retfærdigt og grønnere samfund. En holdningsændring i forhold til Europas innovationsevne er den eneste måde at skabe vedvarende og velbetalte arbejdspladser, der kan modstå globaliseringens pres."
En ny undersøgelse1 viser, at 3,7 mio. arbejdspladser ville blive skabt, og det årlige BNP ville stige med op til 795 mia. EUR ved udgangen af 2025, hvis investeringerne i forskning og udvikling blev forhøjet til 3 % af BNP, hvilket er et af målene under Europa 2020. Der vil blive brug for yderligere en million forskere.
Innovation i EU - ti nøgleelementer
• Europæiske innovationspartnerskaber skal mobilisere deltagerne, på europæisk, nationalt og regionalt plan og i den offentlige og den private sektor, ved hjælp af veldefinerede mål inden for områder, der kombinerer løsningen af samfundsmæssige udfordringer med Europas potentiale for at indtage en førerposition på verdensplan. Hensigten med partnerskaberne er at intensivere forskning og udvikling, koordinere investeringerne, øge tempoet i standardiseringsindsatsen og mobilisere efterspørgslen. Kommissionen yder "iværksætterfinansiering" for at tiltrække større investeringer fra andre offentlige finansieringskilder og den private sektor. Der bliver i starten af 2011 på forsøgsbasis iværksat et partnerskab om aktiv og sund aldring, der har til formål at forlænge den levetid, hvor vi er ved godt helbred, med to år senest i 2020. Der vil komme flere partnerskaber inden for områder som energi, "intelligente" byer og mobilitet, effektiv vandanvendelse, ikke-energiforbrugende råstoffer og bæredygtigt og produktivt landbrug.
• Kommissionen har samlet 25 indikatorer i en "resultattavle for innovation i EU" og en tjekliste med hovedbestanddelene i succesfulde innovationssystemer. Den vil også udvikle en ny indikator for andelen af hurtigtvoksende innovative virksomheder og støtter desuden en uafhængig klassifikation af universiteter.
• Kommissionen vil fremsætte en række foranstaltninger, der skal forbedre adgangen til finansiering. Den har til hensigt at foreslå en ordning for grænseoverskridende risikovillig kapital, at samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank om at udbygge EU?ordningerne, f.eks. finansieringsfaciliteten for risikodeling og udnævne en ledende skikkelse, der skal sætte innovative virksomheder og investorer sammen på tværs af grænserne.
• Eksisterende forskningsinitiativer intensiveres. Kommissionen vil foreslå foranstaltninger til at færdiggøre det europæiske forskningsrum, som er et retligt krav under Lissabontraktaten, inden 2014. Det forudsætter, at EU's og de nationale forskningspolitikker kommer til at hænge bedre sammen, at bureaukratiet mindskes, og at barrierer inden for forskermobilitet, såsom problemer med at overføre pensionsrettigheder, afskaffes. Det vil også indebære at give størst mulig adgang til offentligt finansierede forskningsresultater. Der vil desuden i det 8. rammeprogram blive lagt vægt på at støtte Europa 2020, og Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi skal videreudvikles. Kommissionen vil gennem Det Fælles Forskningscenter forstærke det videnskabelige grundlag for politiske beslutninger.
• Kommissionen vil i 2011 oprette et europæisk designfremmeråd (European Design Leadership Board) og et europæisk kvalitetsdesignmærke (European Design Excellence Label).
• Kommissionen vil i 2011 også iværksætte et større forskningsprogram for den offentlige sektor og social innovation og indføre en resultattavle for innovation inden for den offentlige sektor i Europa. Den vil lancere et pilotprojekt for europæisk social innovation med henblik på at yde ekspertise for sociale innovatorer og foreslå, at der bliver fokuseret på social innovation i programmer under Den Europæiske Socialfond. Kommissionen vil rådføre sig med arbejdsmarkedets parter om at sprede innovationsøkonomien til alle faggrupper.
• Kommissionen foreslår desuden, at regeringerne øremærker bevillinger til offentlige indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser. Det ville skabe et offentligt indkøbsmarked, hvor der kan omsættes for mindst 10 mia. EUR om året til innovationer til forbedring af den offentlige service. Kommissionen agter at tilbyde indkøbsmyndighederne i forskellige medlemsstater vejledning i forbindelse med fælles indkøb.
• I starten af 2011 vil Kommissionen fremsætte et lovforslag om at øge tempoet i og modernisere fastsættelsen af standarder for at bane vejen for interoperabilitet og fremme innovation.
• Europas ordning for intellektuel ejendomsret skal moderniseres. Opnås der enighed om EU?patentet, vil det spare virksomhederne 250 mio. EUR om året. Kommissionen agter i 2011 at fremsætte forslag om et europæisk videnmarked for patenter og licenser.
• Strukturfondsfinansieringen og rammebestemmelserne for statsstøtte vil blive gennemgået med henblik på at styrke innovationen. Kommissionen vil hjælpe medlemsstaterne med at gøre bedre brug af de 86 mia. EUR, der står til rådighed under strukturfondene, til forskning og innovation for perioden 2007-13. Den vil yderligere foreslå et rammeprogram for strukturfondene for perioden efter 2013 med større fokus på innovation. I 2011 vil den revidere rammebestemmelserne for statsstøtte.
Innovation i EU skal drøftes på Rådets møde (konkurrenceevne) den 12. oktober og på Det Europæiske Råds møde i december. Fremskridtene vil blive overvåget som led i styringen under Europa 2020-strategien. På en årlig innovationskongres vil der blive mulighed for at gøre status over innovationen i EU.
Yderligere oplysninger
MEMO/10/473
http://ec.europa.eu/innovation-union
http://www.facebook.com/innovation.union
http://twitter.com/innovationunion
[1] P. Zagamé, (2010) The cost of a non-innovative Europe,