Arbeidsdokument fra Kommisjonen. Konsultasjon om den fremtidige "EU 2020"-strategien
EUs framtidige 2020-strategi
EFTA/EØS-kommentarer av 15.1.2010 offentliggjort
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra Kommisjonens pressemelding 24.11.2009, dansk utgave)
Kommissionen indleder høring om EU 2020: en ny strategi, der skal gøre EU til en grønnere og mere intelligent social markedsøkonomi
Kommissionen har i dag udsendt et høringsoplæg om en EU-strategi for 2020, der skal give EU's økonomi en lysere fremtid. EU 2020-strategien har som mål at skabe en grønnere vækst, der inddrager alle i samfundet, således som kommissionsformand Barroso skitserede det i sine politiske retningslinjer. Den nye strategi skal bygge videre på de resultater, der er opnået med Lissabonstrategien, og samtidig drage de konsekvenser, der kan drages af den. I høringsoplægget opstilles der en vision for, hvordan EU 2020 skal fokusere på at komme godt ud af krisen og hjælpe med til at forebygge tilsvarende kriser i fremtiden, og den bygger på tre tematiske mål: værdiskabelse gennem viden, bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet og skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi. Fristen for høringssvar er den 15. januar 2010. Derefter vil den nye Kommission fremlægge et detaljeret forslag på forårsmødet i Det Europæiske Råd.
Kommissionens formand, José-Manuel Barroso, udtalte, at " EU 2020 går ud på, at vi i EU inden for det næste årti skal gå sammen om at overvinde en af de hårdeste økonomiske udfordringer, Europa nogensinde har stået overfor. En intelligent økonomi og et klogt samfund baseret på stærke europæiske værdier går hånd i hånd med hinanden. Vækst, bæredygtige offentlige finanser, fornuftig håndtering af klimaforandringerne, plads til alle i samfundet og en styrket industribase og en dynamisk servicesektor er ikke alternative mål, de supplerer tværtimod hinanden. I løbet af tiåret frem til 2008 fik Europa nedbragt arbejdsløsheden fra 12 % til 7 %. Nu har vi brug for nye kilder til vækst for at erstatte de arbejdspladser, der gik tabt under krisen. I dette oplæg har vi beskrevet, hvordan vi finder nøglen til at lukke op for Europas potentiale. Samtidig kan vi øge vor indflydelse i verden og på globaliseringen ved at vise vore partnere, at den social markedsøkonomi er den mest effektive og mest retfærdige. Vi vil gerne have kommentarer til vor EU 2020-strategi, før vi præsenterer vore forslag på forårsmødet i Det Europæiske Råd ."
Kommissionen mener, at EU 2020 bør fokusere på følgende områder, og vil gerne høre, hvordan man mener det bedst kan gøres.
Værdiskabelse gennem videnbaseret vækst
For at øge produktiviteten, støtte sårbare grupper og afværge ulighed og fattigdom er der brug for forbedringer af uddannelsen i Europa, lige fra børnehaven til de videregående uddannelser.
Der er stadig meget, der kan gøres for at skabe bedre vilkår for innovation og kreativitet, f.eks. ved at modernisere EU's system for intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bør gøres lettere at opnå lån, bl.a. via offentlige/private vækstkapitalpuljer.
EU har brug for en europæisk digital dagsorden for at nå frem til et ægte indre marked på onlineområdet, således at forbrugerne kan nyde godt af de konkurrencedygtige priser, de kan opnå i andre medlemsstater, og små og mellemstore virksomheder kan trænge ind på større markeder. Internetadgang og evnen til at bruge internettet er blevet en nødvendighed for at kunne deltage fuldt ud i samfundslivet. At få alle med i informationssamfundet er en meget vigtig del af den overordnede sociale integration.
Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet
Krisen har vendt op og ned på tingene. Mange af de job, der fandtes før krisen, er gået tabt, og vi vil ikke få dem tilbage.
Europa kan ikke øge sin velstand, medmindre arbejdstagerne har de færdigheder og kvalifikationer, der skal til for at bidrage til og drage fordel af en videnbaseret økonomi. Det er nødvendigt at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel ved at fremme mobiliteten på tværs af grænserne og i de enkelte lande og ved at foregribe fremtidige kvalifikationsbehov bedre.
Kommissionen er fast besluttet på at arbejde for øget flexicurity og sikre en bedre forståelse for begrebet som fleksibilitet ikke blot for arbejdstagerne, men også for arbejdsgiverne og staten, som får et øget ansvar med hensyn til at investere i og beskytte arbejdstagere. De, der ikke kan finde et job, bør støttes både økonomisk og med konkret hjælp afpasset efter den enkeltes situation til igen at finde en plads på arbejdsmarkedet.
Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi
I fremtiden kommer vil til at opleve høje energipriser, CO2-restriktioner og hårdere kamp om ressourcer og markeder. Det frembyder alt sammen ikke blot risici, men rummer også nye muligheder for at skabe en "ny" EU 2020-økonomi, der står stærkt i den globale konkurrence. Nye, grønnere teknologier kan stimulere væksten, skabe nye arbejdspladser og tjenesteydelser og hjælpe EU til at nå målene på klimaområdet. Men hvis vi derimod ikke tilpasser os til det 21. århundrede, kommer vi til at opleve et Europa i tilbagegang.
Inden for rammerne af den indsats, EU og medlemsstaterne gør for at fremme øko-innovation og energieffektive produkter og systemer, bør der også tages fat på emissionshandel, afgiftsreformer, statssubsidier og lån, offentlige investeringer og indkøb samt målretning af forsknings- og innovationsbudgetter.
Europ a har brug for fornuftige transportinfrastrukturer, for et "intelligent" energiforsyningsnet og for fuld bredbåndsdækning hurtigst muligt. EU og medlemsstaterne bør samarbejde om at foretage de rette strategiske investeringer, der kan gøre totredjedele af elproduktionen mindre CO2-udledende og mere sikker inden begyndelsen af 2020'erne.
Produktionssektoren vil fortsat have afgørende betydning for EU's fremtidige økonomi. Europa har brug for en ny industripolitik med hovedvægten lagt på innovationskapacitet, ny teknologi, kvalifikationer, fremme af iværksætterånd og "internationalisering" af små og mellemstore virksomheder. Problemerne med overkapaciteten i visse sektorer må løses. Og vi må støtte dem, der rammes heraf.
Den overordnede styring – hvordan vi får EU 2020 til at fungere
Kommissionen foreslår, at det er Det Europæiske Råd, der skal styre os frem til EU 2020, træffe de vigtigste beslutninger og opstille målene på basis af forslag fra Kommissionen. Kommissionen vil gerne have Europa-Parlamentet til at spille en betydeligt større rolle. Også de nationale parlamenter vil blive opfordret til at tage del i den og gøre den til deres egen.
I oplægget foreslås det, at man i konklusionerne fra forårsmødet i Det Europæiske Råd i 2010 stadfæster de såkaldte "integrerede retningslinjer" og slutter op omkring de politiske mål, EU og medlemsstaterne i fællesskab skal sætte ind på at virkeliggøre. De nye retningslinjer skulle så træde i stedet for dem, der siden 2005 har været gældende under Lissabonstrategien.
For hvert af disse mål vil medlemsstaterne blive opfordret til at opstille nationale mål for fem år, svarende til deres forskellige situationer og udgangspositioner. Kommissionen og Det Europæiske Råd skal så hvert år overvåge udviklingen i medlemsstaterne og på EU-plan.
Fristen for høringssvarene er sat til den 15. januar.
Kommissionen indleder høring om EU 2020: en ny strategi, der skal gøre EU til en grønnere og mere intelligent social markedsøkonomi
Kommissionen har i dag udsendt et høringsoplæg om en EU-strategi for 2020, der skal give EU's økonomi en lysere fremtid. EU 2020-strategien har som mål at skabe en grønnere vækst, der inddrager alle i samfundet, således som kommissionsformand Barroso skitserede det i sine politiske retningslinjer. Den nye strategi skal bygge videre på de resultater, der er opnået med Lissabonstrategien, og samtidig drage de konsekvenser, der kan drages af den. I høringsoplægget opstilles der en vision for, hvordan EU 2020 skal fokusere på at komme godt ud af krisen og hjælpe med til at forebygge tilsvarende kriser i fremtiden, og den bygger på tre tematiske mål: værdiskabelse gennem viden, bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet og skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi. Fristen for høringssvar er den 15. januar 2010. Derefter vil den nye Kommission fremlægge et detaljeret forslag på forårsmødet i Det Europæiske Råd.
Kommissionens formand, José-Manuel Barroso, udtalte, at " EU 2020 går ud på, at vi i EU inden for det næste årti skal gå sammen om at overvinde en af de hårdeste økonomiske udfordringer, Europa nogensinde har stået overfor. En intelligent økonomi og et klogt samfund baseret på stærke europæiske værdier går hånd i hånd med hinanden. Vækst, bæredygtige offentlige finanser, fornuftig håndtering af klimaforandringerne, plads til alle i samfundet og en styrket industribase og en dynamisk servicesektor er ikke alternative mål, de supplerer tværtimod hinanden. I løbet af tiåret frem til 2008 fik Europa nedbragt arbejdsløsheden fra 12 % til 7 %. Nu har vi brug for nye kilder til vækst for at erstatte de arbejdspladser, der gik tabt under krisen. I dette oplæg har vi beskrevet, hvordan vi finder nøglen til at lukke op for Europas potentiale. Samtidig kan vi øge vor indflydelse i verden og på globaliseringen ved at vise vore partnere, at den social markedsøkonomi er den mest effektive og mest retfærdige. Vi vil gerne have kommentarer til vor EU 2020-strategi, før vi præsenterer vore forslag på forårsmødet i Det Europæiske Råd ."
Kommissionen mener, at EU 2020 bør fokusere på følgende områder, og vil gerne høre, hvordan man mener det bedst kan gøres.
Værdiskabelse gennem videnbaseret vækst
For at øge produktiviteten, støtte sårbare grupper og afværge ulighed og fattigdom er der brug for forbedringer af uddannelsen i Europa, lige fra børnehaven til de videregående uddannelser.
Der er stadig meget, der kan gøres for at skabe bedre vilkår for innovation og kreativitet, f.eks. ved at modernisere EU's system for intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bør gøres lettere at opnå lån, bl.a. via offentlige/private vækstkapitalpuljer.
EU har brug for en europæisk digital dagsorden for at nå frem til et ægte indre marked på onlineområdet, således at forbrugerne kan nyde godt af de konkurrencedygtige priser, de kan opnå i andre medlemsstater, og små og mellemstore virksomheder kan trænge ind på større markeder. Internetadgang og evnen til at bruge internettet er blevet en nødvendighed for at kunne deltage fuldt ud i samfundslivet. At få alle med i informationssamfundet er en meget vigtig del af den overordnede sociale integration.
Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet
Krisen har vendt op og ned på tingene. Mange af de job, der fandtes før krisen, er gået tabt, og vi vil ikke få dem tilbage.
Europa kan ikke øge sin velstand, medmindre arbejdstagerne har de færdigheder og kvalifikationer, der skal til for at bidrage til og drage fordel af en videnbaseret økonomi. Det er nødvendigt at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel ved at fremme mobiliteten på tværs af grænserne og i de enkelte lande og ved at foregribe fremtidige kvalifikationsbehov bedre.
Kommissionen er fast besluttet på at arbejde for øget flexicurity og sikre en bedre forståelse for begrebet som fleksibilitet ikke blot for arbejdstagerne, men også for arbejdsgiverne og staten, som får et øget ansvar med hensyn til at investere i og beskytte arbejdstagere. De, der ikke kan finde et job, bør støttes både økonomisk og med konkret hjælp afpasset efter den enkeltes situation til igen at finde en plads på arbejdsmarkedet.
Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi
I fremtiden kommer vil til at opleve høje energipriser, CO2-restriktioner og hårdere kamp om ressourcer og markeder. Det frembyder alt sammen ikke blot risici, men rummer også nye muligheder for at skabe en "ny" EU 2020-økonomi, der står stærkt i den globale konkurrence. Nye, grønnere teknologier kan stimulere væksten, skabe nye arbejdspladser og tjenesteydelser og hjælpe EU til at nå målene på klimaområdet. Men hvis vi derimod ikke tilpasser os til det 21. århundrede, kommer vi til at opleve et Europa i tilbagegang.
Inden for rammerne af den indsats, EU og medlemsstaterne gør for at fremme øko-innovation og energieffektive produkter og systemer, bør der også tages fat på emissionshandel, afgiftsreformer, statssubsidier og lån, offentlige investeringer og indkøb samt målretning af forsknings- og innovationsbudgetter.
Europ a har brug for fornuftige transportinfrastrukturer, for et "intelligent" energiforsyningsnet og for fuld bredbåndsdækning hurtigst muligt. EU og medlemsstaterne bør samarbejde om at foretage de rette strategiske investeringer, der kan gøre totredjedele af elproduktionen mindre CO2-udledende og mere sikker inden begyndelsen af 2020'erne.
Produktionssektoren vil fortsat have afgørende betydning for EU's fremtidige økonomi. Europa har brug for en ny industripolitik med hovedvægten lagt på innovationskapacitet, ny teknologi, kvalifikationer, fremme af iværksætterånd og "internationalisering" af små og mellemstore virksomheder. Problemerne med overkapaciteten i visse sektorer må løses. Og vi må støtte dem, der rammes heraf.
Den overordnede styring – hvordan vi får EU 2020 til at fungere
Kommissionen foreslår, at det er Det Europæiske Råd, der skal styre os frem til EU 2020, træffe de vigtigste beslutninger og opstille målene på basis af forslag fra Kommissionen. Kommissionen vil gerne have Europa-Parlamentet til at spille en betydeligt større rolle. Også de nationale parlamenter vil blive opfordret til at tage del i den og gøre den til deres egen.
I oplægget foreslås det, at man i konklusionerne fra forårsmødet i Det Europæiske Råd i 2010 stadfæster de såkaldte "integrerede retningslinjer" og slutter op omkring de politiske mål, EU og medlemsstaterne i fællesskab skal sætte ind på at virkeliggøre. De nye retningslinjer skulle så træde i stedet for dem, der siden 2005 har været gældende under Lissabonstrategien.
For hvert af disse mål vil medlemsstaterne blive opfordret til at opstille nationale mål for fem år, svarende til deres forskellige situationer og udgangspositioner. Kommissionen og Det Europæiske Råd skal så hvert år overvåge udviklingen i medlemsstaterne og på EU-plan.
Fristen for høringssvarene er sat til den 15. januar.