BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)

Den Europæiske Union bygger på lovgivning. Den gennemfører mange af sine politikker ved hjælp af lovgivning og er baseret på respekten for retsstatsprincippet. En effektiv anvendelse af fællesskabsretten i medlemsstaterne er derfor en forudsætning for, at EU når de mange mål, der er fastsat i traktaterne og lovgivningen. Love opfylder kun deres mål fuldt ud, hvis de efterleves og håndhæves korrekt. Den samlede lovgivning er meget omfattende – der findes over 9 000 love, hvoraf næsten 2 000 er direktiver, som hver kræver mellem 40 og over 300 retsakter for at blive omsat til national og regional lovgivning. EU omfatter 27 nationale administrationer og mere end 70 selvstyrende regioner. Over 500 millioner europæere har mulighed for at undersøge, hvilke rettigheder de har i henhold til disse love. Borgernes forventninger til fordelene ved EU bør indfries. Derfor er det i forbindelse med målet om bedre lovgivning nødvendigt at give lovgivningens anvendelse høj prioritet, at finde ud, hvorfor der kan være opstået problemer med dens gennemførelse og håndhævelse, og at vurdere, om den nuværende måde at håndtere problemer med anvendelsen og håndhævelsen kan forbedres. Det er en stor udfordring at holde trit med udviklingen og samtidig opfylde borgernes forventninger og kravene om bedre lovgivning.

Hvis det ikke lykkes, vil selve grundlaget for Den Europæiske Union blive svækket. Hvis lovgivningen ikke anvendes korrekt, risikerer man, at målene i EU's politikker ikke opfyldes, og at de traktatsikrede friheder kun udnyttes delvis. Hvis lovgivningsprocessen ikke styres strategisk, får de vigtigste sager om overtrædelse ikke den opmærksomhed, de fortjener, og det risikerer at tage længere tid at behandle klager fra borgerne. Det er afgørende at minimere disse risici.

De europæiske institutioner og medlemsstaterne bør fortsat arbejde på at sikre, at fællesskabsretten anvendes og gennemføres korrekt, og at borgernes forespørgsler og klager behandles behørigt. Det betyder, at samarbejdet bør øges, så man kan forhindre problemer i at opstå, at de problemer, der måtte opstå, må løses bedre, og at man må blive hurtigere til at finde løsninger på overtrædelser samtidig med, at gennemsigtigheden og informationsudvekslingen skal øges. Det betyder også, at overvejelser om gennemførelse og håndhævelse i højere grad må indgå i hele lovgivningsprocessen fra loven udarbejdes, til den vedtages, og endelig til dens resultat er evalueret. Det er vigtigt at få klarlagt, hvilke vanskeligheder der er forbundet med gennemførelsen, hvis lovgivningen skal blive bedre, og hvis målene om bedre lovgivning, såsom forenkling og reduktion af den administrative byrde, skal opfyldes - i borgernes og erhvervslivets interesse.

Denne meddelelse indeholder forslag til, hvordan fællesskabsretten kan anvendes bedre. Den bygger på meddelelsen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten fra 2002 og følger hovedlinjerne i den strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union fra 2006 [2]. Den giver også svar på de politiske spørgsmål, der rejses i Parlamentets beslutning fra maj 2006 [3].

[1] Som omfatter lovgivning baseret på traktaterne om Det Europæiske Fællesskab og Euratom og andre internationale instrumenter. Det er blevet til omfattende lovgivning gennem tiderne, navnlig i form af rammeafgørelser i henhold til artikel 34, stk. 2, litra b), i afsnit VI i EU-traktaten. Medlemsstaterne har en bindende forpligtelse til at omsætte lovgivningen til national lovgivning, selv om der ikke findes overtrædelsesprocedurer til at håndhæve lovgivningen. Dette område af fællesskabsretten er ikke omfattet af denne meddelelse.
[2] KOM(2002) 725 og KOM(2006) 689.
[3] PE nr.: 2005/2150(INI) (ENDELIG A6-9999/2006)