Global overvåking for miljø og sikkerhet (GMES): for en sikrere planet
Meddelelse fra Kommisjonen til Europaparlamentet, Rådet, Det europeiske økonomiske og sosiale utvalg og Regionskomiteen: Global overvåking for miljø og sikkerhet (GMES): for en sikrere planet
Rådskonklusjoner vedtatt 1.12.2008
Nærmere omtale
BAKGRUNN (fra kommisjonsmeddelelsen, dansk utgave)
"I midten af det 20. århundrede så vi vores planet fra rummet for første gang. Fra rummet ser vi en lille sårbar kugle, der ikke er domineret af menneskets aktiviteter og bygværker, men af et mønster af skyer, have, vegetation og landjord [1]''.
Rumbaserede systemer hjælper os med at forstå vores planets skrøbelighed. De giver os de værktøjer, vi har brug for i kampen med det 21. århundredes udfordringer, der omfatter sikkerhedstrusler, miljøødelæggelse og klimaforandring. Jordobservation er en stærk og avanceret teknologi, der ved hjælp af rum- og jordbaseret kapacitet kan overvåge trusler mod Jordens miljø og sikkerhed og levere rettidige og pålidelige informationer. Europa har derfor besluttet at udvikle sin egen uafhængige operationelle kapacitet i form af initiativet Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES). Denne beslutning afspejler EU's voksende ansvar inden for såvel europæiske som globale anliggender. Etableringen af et sådant system markerer et strategisk valg for EU, der har varige konsekvenser for Europas videre politiske, økonomiske, sociale og videnskabelige udvikling.
Indtil videre er der udfoldet store arbejdsbestræbelser på at forvandle GMES fra projekt til realitet. I erkendelse af betydningen af jordobservation godkendte Rådet konceptet [2] og hilste det østrigske og det tyske formandskabs initiativer [3] velkommen vedrørende GMES's fremtidige arkitektur og styring på basis af de forenede bestræbelser fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Den Europæiske Union (EU).
GMES er nu gået ind i sin præoperationelle fase. I 2011 vil det være teknisk muligt at gå videre til den operationelle fase.
Rådet har derfor for nylig understreget [4] behovet for hurtig implementering af GMES. Det har anmodet Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan med henblik på oprettelse af et EU-program, der tilstræber at sikre adgangen til GMES-tjenester og til kritiske observationsdata. I denne sammenhæng opfordrede Rådet Kommissionen [5] til i 2008 at stille forslag om tilrettelæggelse af finansieringen, den operationelle infrastruktur og den effektive forvaltning af GMES.
Efter at have holdt intensive høringer med de vigtigste interesserede parter har Kommissionen som svar på denne opfordring udarbejdet nærværende meddelelse. Dens vigtigste formål er at tilvejebringe et grundlag for yderligere diskussioner og konsolidering af den politiske konsensus blandt de involverede parter med henblik på den efterfølgende iværksættelse af implementeringsforanstaltningerne.
[1] Rapport fra Verdenskommissionen om Miljø og Udvikling: Vores fælles fremtid (A/42/427). [2] Det tredje møde i "Rumrådet". [3] Grazdialogen og Münchenkøreplanen. [4] Rådets resolution af 26. september 2008, "Fremme af den europæiske rumpolitik". [5] EUT C 136 af 20.6.2007, s. 1.